Nogle gange kan det være svært at bevare pessimismen. Andre gange er situationen lige omvendt. Her kan det være svært at se det positive midt i strømmen af dårlige nyheder. Det gælder i den grad lige nu, hvor vi næsten dagligt bliver konfronteret med nedslående budskaber på den økonomiske front.

Mange af de dårlige nyheder er koncentreret omkring de store stigninger i forbrugerpriserne. Alene i sidste måned steg priserne i Danmark med 10 procent i forhold til sidste år på samme tid. Det er den højeste inflation, der er målt siden 1982. Den høje inflation er gift for økonomien af flere årsager:

• For det første udhuler den husholdningernes købekraft, fordi lønningerne ikke stiger i samme tempo.
• For det andet får den centralbankerne til at stramme renteskruen.
• Og for det tredje risikerer en længere periode med høj inflation at sætte gang i en selvforstærkende spiral, der kan være særdeles omkostningstung at få brudt. Den høje inflation har da også gjort et stort indtryk i de danske hjem. Her er forbrugertilliden de seneste måneder faldet til det laveste niveau, der er registreret, siden målingen blev påbegyndt i 1974.

Men selv om medierne lige nu bugner med dårlige nyheder, så er der under overfladen en lang række positive bevægelser. Jeg synes, de fortjener mere opmærksomhed, så derfor har jeg samlet fem positive nyheder i dansk økonomi.   

1. Lavere priser på elektricitet og naturgas

Mere end 40 procent af den høje inflation i Danmark stammer fra energi, fx fra højere priser på benzin, elektricitet og naturgas. Siden starten af september har vi dog set et kraftigt dyk i priserne på både elektricitet og naturgas. Prisfaldene skyldes mere favorable vejrforhold, men også, at vi i Europa har været i stand til at reducere energiforbruget og har opbygget store lagre af naturgas. Så selv om priserne fortsat ligger betydeligt over niveauet sammenlignet med for ét år siden, så er naturgasprisen den seneste måned næsten blevet halveret, mens der er skåret godt en tredjedel af elprisen. Hvis de lavere priser fortsætter, vil de kunne give en mærkbar lettelse i inflationen, specielt når vi kommer ind i 2023.

2. Høj beskæftigelse og fortsat mange ledige stillinger

De seneste år er det danske arbejdsmarked buldret frem. Beskæftigelsen er braget i vejret, og arbejdsløsheden er faldet til blot 2,7 procent. Meget tyder på, at vi går ind i en periode, hvor flere bliver ledige, fordi mange virksomheder oplever en lavere efterspørgsel. Det gælder især inden for de mest konjunkturfølsomme industrier som for eksempel i bygge- og anlægssektoren. Den gode nyhed er dog, at mange af dem, der bliver ramt af arbejdsløshed, hurtigt vil have mulighed for at komme i arbejde igen. I august var der opslået næsten 59.000 ledige stillinger, så selv om vi ikke kan undgå en opbremsning på arbejdsmarkedet, sker det fra et meget stærkt udgangspunkt.

3. Offentlige finanser er bundsolide

I modsætning til stort set alle andre lande er Danmark kommet igennem coronaepidemien, uden at det har været nødvendigt at øge den offentlige gældsætning. De stærke offentlige finanser betyder, at der er rigtig gode muligheder for at sætte gang i dansk økonomi igen, når vi er igennem inflationskrisen. Vi kan ikke gøre det lige nu, fordi vi blot vil puste til inflationen, hvis vi pumper flere penge ud i økonomien. Men når inflationspresset letter, vil der være gode muligheder for at kickstarte dansk økonomi igen.

4. Rekordhøj produktion i de danske industrivirksomheder

Trods den globale usikkerhed og krigen i Ukraine har de danske industrivirksomheder været i stand til at øge produktionen til et rekordhøjt niveau. Den bedrift er endnu mere bemærkelsesværdig, når den sammenlignes med udviklingen i Tyskland. Siden starten af 2020 er den danske industriproduktion således steget med godt 25 procent, mens den i samme periode er faldet med mere end 5 procent i Tyskland. En væsentlig del af fremgangen er sket inden for medicinalindustrien, der i dag er vores vigtigste eksportvare. Men også inden for den vigtige maskin-industri er der de seneste år sket en betydelig fremgang. Det vidner om, at de danske virksomheder har en stærk konkurrenceevne.

5. Stort overskud på den danske betalingsbalance

I ly af først coronaepidemien og efterfølgende inflationskrisen er overskuddet på betalingsbalancen steget til det højeste niveau nogensinde. Alene over det seneste år er overskuddet på mere end 350 mia. kr., svarende til mere end 10 procent af BNP. Det placerer Danmark blandt de lande i den vestlige verden med det største overskud. Et stort overskud på betalingsbalancen er vigtigt, fordi det grundlæggende vidner om en stærk økonomi med en god konkurrenceevne. Samtidig er det med til at løfte vores samlede velstandsniveau – og dermed i sidste ende give et solidt rygstød til, at vi kommer godt igennem krisen.