BOLIG: Har du større eller mindre boliggæld end gennemsnittet?
Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner, der har betydning for danske boligejere og potentielle boligkøbere.
Du kan læse mere om mig her
Et gennemsnitligt realkreditlån er på præcis 1 mio. kr.
De seneste år har været gode for boligejerne. De stigende boligpriser har nemlig gjort mange danskere til murstensmillionærer. Mange førstegangskøbere er dog knapt så begejstrede for udviklingen. De stigende priser betyder nemlig, at de skal optage større lån for at komme ind på boligmarkedet. Et typisk realkreditlån har derfor haft vokseværk de seneste år.
Opgjort pr. lån var den typiske restgæld på et realkreditlån, dvs. medianen, på lige præcis 1 mio. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2024. Opgjort pr. låntager var den typiske restgæld dog 765.000 kr. Forskellen skyldes, at mange ejer deres bolig sammen med en partner og derfor også typisk deler gælden.
| Opgjort pr. låntager | Opgjort pr. lån | |
| Nedre decil (10%) | 262.000 | 284.000 |
| Nedre kvartil (25%) | 456.000 | 543.000 |
| Median (typisk lån) | 765.000 | 1.000.000 |
| Øvre kvartil (75%) | 1.224.000 | 1.673.000 |
| Øvre decil 90%) | 1.828.000 | 2.554.000 |
| Kilde: Danmarks Nationalbank og Nordea Kredit | ||
Men langt fra alle husholdninger er ”typiske”. Eksempelvis ligger den nederste decil af alle realkreditlån på 284.000 kr. Det svarer til, at 10 pct. af alle realkreditlån har en restgæld, der er lavere end 284.000 kr., mens 90 pct. er større.
Den øverste decil ligger derimod på 2.554.000 kr., hvilket betyder, at 90 pct. af alle realkreditlån er mindre, mens 10 pct. er større.
Lån med variabel rente er større end lån med fast rente
Opdeler vi realkreditlånene på fast og variabel rente, kan vi se, at de variabelt forrentede lån er væsentligt større end de fastforrentede. Der er altså en tendens til, at familier, der har brug for et stort lån, vælger en variabel rente.
Det kan skyldes, at den variable rente typisk er lavere end den faste rente, og at det derfor kan opleves som dyrt at låse renten fast, hvis der er tale om et stort lån. Det kan også skyldes, at familier, der optager store lån, har en større og mere robust økonomi og derfor ikke behøver at forsikre sig imod rentestigninger i samme grad som familier med en mindre privatøkonomi og et mindre lån.
Et typisk fastforrentet lån er således på 939.000 kr., mens et variabelt forrentet lån er på 1.071.000 kr.
| Opgjort pr. lån | ||
| Fast rente | Variabel rente | |
| Nedre decil (10%) | 287.000 | 281.000 |
| Nedre kvartil (25%) | 533.000 | 558.000 |
| Median (typisk lån) | 939.000 | 1.071.000 |
| Øvre kvartil (75%) | 1.525.000 | 1.836.000 |
| Øvre decil 90%) | 2.303.000 | 2.798.000 |
| Kilde: Danmarks Nationalbank og Nordea Kredit | ||
Lån uden afdrag er større end lån med afdrag
Der er også en tendens til, at afdragsfrie lån er større end lån, der løbende afvikles. Det skyldes både, at restgælden selvfølgelig falder løbende, når der afdrages på gælden, men det kan også skyldes, at afdragsfriheden har større betydning for privatøkonomien, jo større lånet er. ”Besparelsen” ved ikke at betale afdrag er simpelthen større for at lån på 2 mio. kr. end for et lån på 1 mio. kr. Det kan friste nogle familier til at udskyde afdragene.
Et typisk lån med afdrag er på 814.000 kr., mens et typisk lån uden afdrag er på 1.376.000 kr.
Er der tale om et lån på den øvre decil, dvs. hvor 90 pct. af alle realkreditlån er mindre end det pågældende lån, og hvor kun 10 pct. er større, er restgælden på 2.133.000 kr., hvis der betales afdrag og på 3.165.000 kr., hvis der ikke betales afdrag.
| Opgjort pr. lån | ||
| Med afdrag | Uden afdrag | |
| Nedre decil (10%) | 221.000 | 521.000 |
| Nedre kvartil (25%) | 436.000 | 861.000 |
| Median (typisk lån) | 814.000 | 1.376.000 |
| Øvre kvartil (75%) | 1.382.000 | 2.153.000 |
| Øvre decil 90%) | 2.133.000 | 3.165.000 |
| Kilde: Danmarks Nationalbank og Nordea Kredit | ||
Faktaboks: Sådan opgøres friværdien
Friværdien opgøres som forskellen mellem boligens værdi og det beløb, man skylder i boligen. Tager man fx udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 140 m2, så koster det i dag ca. 2,3 mio. kr. Er der tale om en boligejer med et typisk lån på 1 mio. kr., har boligejeren derfor en friværdi på 1,3 mio. kr.
Friværdien opstår i takt med, at boligejerne afdrager på deres boliglån og/eller ved at boligpriserne stiger. Derfor er der ingen garanti for, at friværdien forbliver positiv, blot fordi den er det i dag. Boligpriserne går op og ned, og boligejerne kan derfor godt risikere, at friværdien forsvinder eller ligefrem bliver negativ, hvis boligpriserne falder nok. Friværdien er således udtryk for et øjebliksbillede og ikke noget statisk beløb.
Ikke to familier er ens
Der er ikke en fast formel for, om man bør afvikle på sin gæld og i givet fald hvor hurtigt. Der er nemlig ikke to familier, der er ens.
Det kan eksempelvis give god mening med en afdragsfri periode, hvis man har anden gæld ved siden af realkreditlånet. Så har man nemlig mulighed for at nedbringe den dyreste gæld først, og et realkreditlån er ofte den billigste måde at låne penge på.
Det kan også give god mening ikke at afdrage, når man træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Den afdragsfrie periode kan give luft i økonomien, og det kan være fornuftigt, hvis man er i gang med at spare ned (og ikke op).
Faktaboks: Brug friværdien som genvej til et billigt lån
Man bør aldrig optage gæld, med mindre man har brug for pengene. Men har man brug for en ny og grønnere bil, for at energirenovere boligen eller grave kælderen ud, så er et tillægslån ofte den billigste løsning. Når man optager et tillægslån, får realkreditinstituttet nemlig pant i ejendommen, og det giver realkreditinstituttet en stor sikkerhed for at få pengene igen. Og med lav risiko følger en lav rente.
Friværdien er i princippet boligejerens egne penge, som blot er placeret i boligens mursten frem for at stå på en konto i banken. Er friværdien stor, er det normalt også nemt at få et lån.
Hvorvidt et tillægslån er den bedste løsning afhænger blandt andet af lånets størrelse. Omkostningerne ved at optage et realkreditlån er nemlig højere end ved at optage et banklån. Tommelfingerreglen er, at man kun bør vælge et realkreditlån ved lån på mindst 100.000 kr., mens man bør vælge et banklån, hvis lånebehovet er mindre.
Det er normalt også en god idé at optage et tillægslån, hvis man har anden og dyrere gæld ved siden af. For at være på den sikre side bør man dog altid få bankrådgiveren til at regne på de forskellige muligheder.
I Nordea sidder vi klar til at hjælpe dig. Uanset om du er ny eller eksisterende kunde, kan du aftale et møde med en rådgiver alle ugens syv dage fra kl. 8 til 20 på 70 33 33 33.
På samme måde er der heller ikke et fast svar på, om det er bedst at vælge fast eller variabel rente. Det afhænger helt og holdent af den enkelte families økonomi og præference for risiko. Hvis familien har en solid privatøkonomi og sagtens kan klare, at renten stiger, og den samtidig sover godt, selvom der er uro på rentemarkedet, kan en variabel rente give god mening. Omvendt kan en fast rente være det rigtige valg, hvis man gerne vil kende betalingen på realkreditlånet mange år frem.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har det rigtige lån, bør du kontakte din bankrådgiver. Både eksisterende og nye kunder kan kontakte Nordea på telefon 70 33 33 33, chatte med os via nordea.dk, eller booke et møde på nordea.dk.
Relaterede artikler
Pakkesvindel går grassat ved årets slutning
- Læs mere
-
1min
Så meget kan boligejerne spare på håndværkerfradraget
by: Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit
- Læs mere
-
2min
Forstå de to nye lån til boligskatter: Indefrysningslån og tillægslån
by: Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit
- Læs mere
-
4min