Boliglån gav frihed, da jobbet forsvandt

Tags:
Bolig

Rudi Nielsen og hendes mand Peter Rudi og Peter Nielsen har i mange år nydt solen, maden og den venlige lokalbefolkning i Torremolinos på Costa del Sol.

Rudi Nielsen og hendes mand Peter har altid boet i Hedehusene.

De har også altid betalt af på deres boliggæld.

”Jeg har nok altid tænkt, at det først og fremmest gjaldt om at få betalt af på sin gæld. Og det har vi også gjort, siden vi som 18-årige købte vores første lejlighed,” fortæller 61-årige Rudi Nielsen.

Men så mistede hun sit arbejde efter 27 år i samme virksomhed, hvor hun har arbejdet med både logistik og administration. Og kort efter blev hendes mand, der arbejdede som lagerchef det samme sted, også opsagt – efter 34 år.

”Så er det ikke godt at arbejde i samme firma,” konstaterer hun.

Gade i Torremolinos Torremolinos på Costa del Sol, hvor Rudi og Peter Nielsen i mange år har nydt sol og varme, har mange små hyggelige gyder.

God forklaring giver ro i maven

Da parret nu selv kunne bestemme over deres pensioner, valgte de at samle dem hos deres bank, og i den forbindelse faldt snakken også på deres huslån, som de kort forinden havde lagt om i et andet realkreditinstitut.

”Så var det, vi fik at vide, at vi kunne få et afdragsfrit lån. Det ville betyde 9.000 kroner mere til rådighed om måneden, og det siger sig selv, at det betyder meget, når man er på dagpenge,” fortæller Rudi Nielsen.

Lånet, som Rudi og Peter Nielsen valgte, hedder Frihed30. Det er et obligationslån med fast rente i hele lånets løbetid og mulighed for op til 30 års afdragsfrihed. Og det kræver, at man kun har brug for at låne op til 60 pct. af helårsboligens værdi.

”Selv om vi har betalt af på vores gæld i alle årene, har jeg helt ro i maven med vores beslutning om afdragsfrihed, fordi rådgiveren har været god til at forklare os, hvorfor det kan betale sig, og hvilke muligheder det giver. Jeg anede ikke, at man kunne bruge sit boliglån til at komme godt igennem sådan en periode her,” siger Rudi Nielsen.

Læs mere om Frihed30 fast

Læs mere om Frihed30 Rentetilpasningslån

Frihed til selv at vælge

Med de 9.000 kroner behøver hun nemlig ikke at spekulere på, om de har råd til at blive boende i huset, mens hun er arbejdsløs.

Stranden i Torremolinos Badebyen Torremolinos ligger godt 10 km sydvest for Malaga på feriestedet Costa del Sol. Den tidligere fiskerlandsby bliver i dag besøgt af solglade turister, der bl.a. nyder de dejlige strande.

Og hun kan se ind i en fremtid, hvor både hun og Peter om nogle år begge kan gå på efterløn uden at skulle bekymre sig.

”Hvis man skal vende og dreje hver en krone, bliver man altså trist. Og efter et langt arbejdsliv er det guld værd at have friheden til selv at bestemme, hvornår man vil stoppe med at arbejde. Selv om min mand har fået nyt arbejde, er det jo ikke sikkert, at jeg finder et nyt job, inden vi begge kan gå på efterløn. Og så giver det altså ro at vide, at man kan blive boende og ikke skal spekulere på, om man er nødt til at flytte for at have råd til at eksistere,” forklarer hun.

Flere muligheder

Indtil Rudi og Peter Nielsen fik snakket med bankrådgiveren, havde de selv styret deres konti og ikke tænkt videre over at bruge deres friværdi aktivt.

”Vi har kun ringet til banken, hvis der var brug for at justere budgetkontoen. Men i dag ville jeg ønske, at vi havde gjort det noget før, for hvorfor gå og betale til stenene i huset, når vi kan få gavn af de penge, vi selv har sparet op?”, spørger hun og tilføjer:

Faktaboks: Sådan fungerer et 30-årigt afdragsfrit lån

  • Lånet er kendetegnet ved, at man i op til 30 år kan slippe for at afdrage på lånet.

  • Det er ikke muligt at have et realkredit- eller banklån ud over 60 procent af boligens værdi for helårsboliger.

  • Du kan løbende justere din ydelse og vælge afdrag til og fra inden for aftalte rammer.

  • Der kan både vælges fast eller variabel rente.

Læs mere om lånet her

”Lige nu har vi brug for lidt ekstra. Og når vi ikke længere har det, kan vi både investere nogle af de penge, vi sparer på lånet, og nyde godt af at kunne spendere lidt på vores børn, børnebørn og os selv.”

Livskvalitet i top

Parret elsker bl.a. at rejse. Igennem mange år har de nydt godt af sol og varme i spanske Torremolinos, der ligger tæt på Malaga. Og i de senere år har de også rejst med deres to børn og fem børnebørn.

”Når man har rejst i 30 år og nydt det i fulde drag, er det virkelig livskvalitet ikke at skulle undvære det. At rejse giver os stor glæde, og derfor er det også rart at vide, at vi har nogle penge stående, til når det her corona engang er ovre. Så kan du tro, at vi pakker kufferterne og tager afsted,” forsikrer Rudi Nielsen, der vil råde andre til at tage stilling til deres friværdi.

”Der er garanteret mange, der ikke ved, hvilke muligheder der er, og som derfor må gå fra hus og hjem, f.eks. fordi de bliver arbejdsløse pga. corona. Jeg vidste i hvert fald ikke, at det var muligt at bruge sine penge på den her måde. Derfor synes jeg, man skal søge rådgivning og tage imod et godt råd. Så kan man altid se, hvad der passer bedst til ens egen livssituation,” siger hun.