Boligmarkedet har kurs mod højsæson for bolighandler

Boligmarkedet tager snart hul på den mest travle sæson for bolighandler. I andet kvartal bliver der historisk set solgt flere boliger end på noget andet tidspunkt i løbet af året. Det viser beregninger af det kvartalsvise ejendomssalg på baggrund af Finans Danmarks boligmarkedsstikstik for perioden 2004 til 2022.

Målt over hele perioden er 28 pct. af alle boliger på landsplan blevet solgt i andet kvartal. Årets tredje kvartal tegner sig for 26 pct. af bolighandlerne, mens første kvartal står for 24 pct. af handlerne. Det laveste antal handler finder sted i fjerde kvartal, hvor 23 pct. af alle handler bliver gennemført.

”Handelsaktiviteten er typisk lavere i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om førertrøjen. Vi har dermed kurs mod årets mest travle tid på boligmarkedet, hvis udviklingen i år følger den historiske trend,” siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.

Andel af boligsalg fordelt på boligtyper og kvartaler:

Hele landet 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 2.+3. kv. 1.+4. kv.
Parcel-/rækkehus 24% 28% 25% 23% 53% 47%
Ejerlejlighed 25% 26% 25% 23% 51% 49%
Fritidshus 21% 32% 28% 20% 60% 40%
Total 24% 28% 26% 23% 54% 46%

Kilde: Finans Danmarks boligsmarkedsstatistik i perioden 2004 til 2022k3.

Højsæson på boligmarkedet

Fordeler vi tallene ud på parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger er historien den samme. Uanset boligtypen er danskernes appetit på at handle bolig størst i andet kvartal og næststørst i tredje kvartal. I første kvartal bliver der solgt næst færrest og i fjerde kvartal færrest.

Forskellene bliver mere tydelige ved at sammenligne det mest travle kvartal med det mindst travle. Den største forskel ses for fritidshuse, hvor der bliver solgt 66 pct. flere fritidshuse i andet kvartal end i fjerde kvartal. For parcel- og rækkehuse er tallet 21 pct., mens forskellen for ejerlejligheder er 12 pct.

Forskel mellem det mest og mindst travle kvartal:

Solgte boliger, hele landet 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Flest salg Færrest salg Flest vs. Færrest
Parcel-/rækkehus 8.600 10.000 9.200 8.300 36.100 2. kvartal 4. kvartal 20%
Ejerlejlighed 3.400 3.500 3.400 3.200 13.500 2. kvartal 4. kvartal 9%
Fritidshus 1.300 2.100 1.800 1.200 6.400 2. kvartal 4. kvartal 75%
Total 13.300 15.600 14.300 12.700 55.900 2. kvartal 4. kvartal 23%

Kilde: Finans Danmarks boligmarkedsstatistik i perioden 2004 til 2022K3. Afrundet til nærmeste 100.

”Årets højsæson bliver nok knap så højtflyvende, som vi har set det de seneste par år, men vi forventer at se en højere handelsaktivitet på boligmarkedet over de næste par måneder. Vores forventning bliver bakket op af, at der er interesserede købere i markedet, så der er lys i horisonten forud for den kommende højsæson,” siger Per Bie.

Appetit på boligkøb

Danskernes appetit på at handle ejerbolig kan aflæses i antallet af bestilte fremvisninger. Tal fra mæglerkæden danbolig viser, at de potentielle boligkøbere har været lige så flittige til at bestille fremvisninger det seneste halve år, som de var i årene inden corona.

Konkret viser tallene, at der blev bestilt mere end 50.000 fremvisninger i andet halvår af 2022. Tallet var højere under coronaårene, som går over i historien som ekstraordinære år på boligmarkedet, men det er samme niveau som i 2019 og højere end 2017 og 2018.

”Køberne er i markedet, og selvom købekraften er ramt af stigende renter, energipriser og inflation, så er interessen der stadig. Boligejere, der går med tanker om at sætte til salg, har dermed udsigt til en flot interesse for deres bolig og tilmed en snarlig højsæson på boligmarkedet,” siger Per Bie.

I weekenden den 11. og 12. marts kan alle boligejere få en ekspertvurdering af deres bolig og få rådgivning omkring boligmarkedet. Det sker til danboligs Vurderingsweekend, hvor boligejere kan booke et besøg og få en gratis og uforpligtende vurdering. Det er åbent for tilmelding nu. 

Få en gratis vurdering af din bolig

Føles bolignyhederne som en mursten i maven? Det behøver de ikke gøre. I weekenden den 11. og 12 marts holder danbolig Vurderingsweekend, hvor du kan få en gratis vurdering af din boligs værdi og få personlig rådgivning i det eget hjem. Det er et gratis og uforpligtende tilbud til alle boligejere – også for dig, der hverken går med tanker om køb eller salg.

Tilmeld dig, og få svar på:

  • Hvad din bolig er værd

  • Hvordan boligsituationen ser ud i dit nabolag

  • Hvordan du får et energitjek af din bolig

  • Hvad energimærkningen betyder for prisen på din bolig

  • Hvordan det går med liggetiden

  • Hvor mange købere danbolig har til en bolig som din

Klik her for at læse mere om og tilmelde dig danboligs Vurderingsweekend.