Det er voldsomme bevægelser, vi har set på de finansielle markeder, siden Donald Trump på den såkaldte ’Befrielsesdag’ den 2. april annoncerede de nye amerikanske toldsatser, som vil være gældende for lande, som eksporterer til USA fra midten af april.

De store fald i aktiekurserne skyldes en bekymring for, at beslutningen vil føre til recession i den amerikansk økonomi og ligeledes ramme mange andre lande i verden hårdt.

Det er klart, at man bliver bekymret, når så store fald rammer aktiemarkederne, og mediestrømmen bliver så negativ, som tilfældet har været det. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at USA trods alt kun tegner sig for cirka 20% af verdens samlede udenrigshandel.

Resten af verdens lande står altså for 80%, og de er ikke i indbyrdes handelskrig.

Det øger muligheden for at slippe økonomisk helskindet gennem stormen. Samtidig vil mange lande nu forsøge at øge deres indbyrdes handel – og dermed imødegå de negative effekter, som en mindre eksport til USA uvægerligt vil medføre.

Den største risiko i min optik er faktisk, hvis husholdningerne og virksomhederne bliver alt for nervøse og derfor afholder sig fra at bruge penge på forbrug og investeringer.

For hvis det sker, er det helt sikkert, at en større økonomisk nedtur står for døren. Det gælder også herhjemme, hvor udgangspunktet for toldkrigen dog er bedre end i de fleste lande, da en meget stor andel af Danmarks eksport til USA faktisk produceres på danske fabrikker i USA.

Det omfatter den vigtige farmasektor, der står for den største andel af den danske eksport til USA. Og det der produceres i USA, kan ikke rammes af told, som kun pålægges importerede varer.

Jeg er bestemt bekymret for udviklingen, for det er helt uden fortilfælde, at USA i den grad vender sig mod resten af verden. Men der er ikke grund til at gå helt i sort. For vi fik faktisk en – omend mindre – forsmag på det, der udarter sig nu, da Donald Trump var præsident sidste gang fra 2017-2021.

Også dengang tog Trump toldhammeren i brug, men det var mest over for Kina. Der udviklede sig også dengang en handelskrig mellem de to stormagter, som dog endte i en forhandlingsløsning, da landene i 2019 indgik indtil flere handelsaftaler.

Forholdet mellem USA og Kina har dog været anstrengt lige siden og også under Biden-administrationen blev der grebet ind over for handlen med kinesiske virksomheder. Også EU blev involveret i handelskrig med USA i 2018, da Trump også dengang ønskede at reducere det store europæiske overskud i varehandlen med USA.

Tvisten førte til gensidige toldstramninger, blandt andet indførte USA told på europæisk stål og aluminium og trusler om højere told på biler, mens EU indførte told på blandt endet Harley Davidson-motorcykler og hævede tolden på Jack Daniels whiskey, indtil man i 2019 fik indgået en politisk aftale om at deeskalere udviklingen, som blandt andet førte til, at EU øgede sine importkvoter for hormonbehandlet amerikansk bøfkød. En egentlig frihandelsaftale mellem EU og USA er dog aldrig blevet færdigforhandlet.

Selvom situationen er alvorlig har jeg meget svært ved at se, at konsekvenser skal kunne udvikle sig lige så alvorligt, som tilfældet var det under eksempelvis finanskrisen eller Covid-19. For også i den aktuelle konflikt er der nemlig også håb om, at Trumps udspil kan føre til forhandlinger mellem USA og de involverede parter.

Der er således allerede ifølge USA’s finansminister mere end 70 lande, som har meldt deres interesse i at påbegynde forhandlinger med USA om deres fremtidig handelssamarbejde. Og selvom det for tiden ser sort ud i tvisten mellem USA og Kina, kan det bestemt ikke udelukkes, at tingene også falder på plads mellem de to stormagter. En handelskrig mellem verdens to største økonomier er nemlig ekstrem dyr at føre gennem lang tid.

I en tid præget af så stor usikkerhed, som tilfældet er det lige nu, kan både positive som negative udmeldinger føre til store udsving på de finansielle markeder.

Mit allerbedste råd er derfor at undgå at gå i panik og afvente situationen. Og hvis de økonomiske nøgletal så begynder at vende næsen sydpå, er det også min forventning, at centralbankerne kommer på banen og understøtter den økonomiske aktivitet – både i Europa og i USA. Det vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe med til at stabilisere og måske endda løfte stemningen på markederne igen.

Følg også udviklingen på nordea.dk