Hvad er frikort, hovedkort og bikort?

Hvad er et skattekort?

Når man har en indkomst, skal man betale skat. Det gælder, uanset om man får løn, SU, dagpenge eller andet. Din trækprocent angiver, hvor meget du skal betale i skat af din indkomst. Og din trækprocent beregnes hos SKAT ud fra dit skattekort.

Skattekortet er digitalt og ligger hos SKAT. Det består af hhv. dit frikort, hovedkort og bikort, og det er dét, der i sidste ende afgør, hvor meget du skal betale i skat.

Skattekortet er en del af din forskudsopgørelse, som er et budget for det kommende år. Forskudsopgørelsen viser din forventede indkomst og dine forventede fradrag og beregner på den baggrund din forventede skattebetaling for året.

Du kan læse mere om forskudsopgørelse her.

Denne sommer er 60.034 danskere blevet optaget på en videregående uddannelse. Det betyder for mange en ny tilværelse fra september, hvor økonomien består af SU og eventuelt et studiejob.

For andre er september også lig med en ny hverdag. Mange af sommerens studenter vælger nemlig at tage hul på et sabbatår, hvor de måske skal ud på arbejdsmarkedet og spare op til enten rejse, bolig, uddannelse eller andet.

Uanset hvordan hverdagen ser ud fra september, er der stor chance for at stå i en situation, hvor man spørger sig selv: Hvilket skattekort skal jeg bruge til hvilken indkomst?

Og det kan være svært at svare på. Det er ikke noget, man lærer i skolen, men det er vigtigt at have styr på. Skattekortene er nemlig afgørende for, hvor meget skat man betaler af sin indkomst. Og det er dig selv, der skal fortælle, hvilket kort indkomsten skal gå ind på.

Så hvad er frikort, hovedkort og bikort – og hvilket skal man bruge og hvornår?

Frikort

Frikortet er relevant, hvis du er ungarbejder eller har en lille indkomst. Du må hvert år tjene op til et bestemt beløb uden at betale skat – dit personfradrag. I 2022 er beløbet som udgangspunkt 46.600 kr., men tallet kan variere lidt fra person til person, da det afhænger af, hvilke fradrag man har ret til.

Tjener du under beløbet, bruger du kun dit frikort. Tjener du over beløbet, skal du bruge et hovedkort.

Man får automatisk et frikort, når man er fyldt 15 år. Hvis man er under 15 år, kan man selv oprette et frikort på SKATs hjemmeside.

Hovedkort

Du skal bruge dit hovedkort, der hvor du tjener mest – det er en nem huskeregel. Når du bruger dit hovedkort, bliver der nemlig kun trukket skat af det beløb, der er større end det personfradrag, dit frikort berettiger dig til.

Hvis du har flere indtægtskilder, fx SU og løn fra dit arbejde, skal du regne ud, hvor du tjener mest. Der er nemlig kun én udbetaler, der kan bruge hovedkortet. Mange studerende skal derfor have SU’en på hovedkortet – medmindre de har et studiejob, hvor de tjener mere.

Bikort

Grænse for indkomst som studerende

Som studerende skal man være opmærksom på, at der er en grænse for, hvor meget man må tjene på sit arbejde, hvis man også modtager SU.

Satsen varierer alt efter, om man går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og om man fx har været på orlov mv. Du kan læse om satserne på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside.

Tjener man mere end det, man må, skal man betale noget SU tilbage til SKAT, når året er omme.

Du skal kun bruge bikortet, hvis du har mere end én indtægtskilde. Altså hvis du enten har flere arbejdsgivere eller modtager både SU og løn.

Da kun én udbetaler kan bruge hovedkortet, skal de andre bruge bikortet. Hvis din indkomst bliver udbetalt på dit bikort, bliver der trukket skat af hele udbetalingen – altså bliver dit frikort ikke benyttet.

SU-styrelsen bruger som udgangspunkt dit hovedkort, når de trækker skat af din SU. Ønsker du at ændre dette, kan du gøre det på minSU på su.dk. Ønsker du at ændre skattekortet hos din arbejdsgiver, skal du kontakte din chef eller en relevant kollega – i fx regnskab, økonomi eller HR – og gøre opmærksom på dette.