I morgen udløber jeg

Abelone Glahn

Serie: Mens jeg bliver gammel

Vi bliver flere og flere ældre i Danmark, og det er ikke nemt at finde rundt i alle de regler og overvejelser, man skal gøre sig, når man nærmer sig folkepensionsalderen. Vi har indgået et samarbejde med Abelone Glahn, selvstændig journalist og nyslået folkepensionist, der vil dele nogle af de mange situationer, tanker og dilemmaer, hun kommer i, mens hun bliver gammel. Dette er første artikel i serien.

Vi har tidligere skrevet om Abelones bog ”Skal du tage det hele med dig”, der handler om den oprydningsproces, mange skal igennem, når vi når pensionsalderen og skal flytte i en mindre bolig.

11. juli 2022: I dag er det sidste dag, jeg ikke er folkepensionist. I morgen ved denne tid har jeg rundet de 67, og det offentlige – og muligvis også andre – vil fremover definere mig som folkepensionist eller bare pensionist. Fra i morgen vil rejsekortmaskinen blæse ordet PENSIONIST lige op i ansigtet på mig, hver gang jeg tjekker ind, dog har de i et mindste fjernet det ikon i busserne, der engang viste en krumbøjet person.

At fødselsdagen falder sammen med, at begge mine kreditkort udløber, ved jeg ikke, om er en tilfældighed, men det har da forstærket fornemmelsen af at løbe ud. Næsten dagligt har jeg fået påmindelser om, at mine kort udløber på den ene eller den anden tjeneste, jeg har knyttet kreditkortene til, og jeg føler det som en taktfast udklapning, som når man klapper en død scenekunstners kiste ud af kirken.

Drukner i breve

Følelsen af at noget stort og dramatisk er under opsejling har været forstærket af den tsunami af breve, der er strømmet til mig i de sidste måneder gennem diverse offentlige brevkasser fra Udbetaling Danmark, skattevæsnet, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, you name it, jeg har formentlig fået dem alle! Breve, som alle sammen fortæller mig, at noget stort, noget livsforandrende er under opsejling.

Det skal jeg love for, at det er. Aldrig har jeg fået så mange, så uigennemskuelige breve, der fortæller mig om forhold, der ændres eller ophører – forhold, jeg dybest set ikke rigtig vidste, jeg var underlagt, men som nu ændres. Eller som jeg skal tage stilling til.

For eksempel, at jeg skal huske at søge om folkepension – for det er man holdt op med at give automatisk. Engang troede jeg, at man bare fik en fast takst, men nej, det skal udregnes på sindrige måder, som jeg simpelthen ikke fatter. Grundbeløb og pensionstillæg og for at forvirre begreberne helt er der også noget, der hedder tillægsprocent, som også skal udregnes.

Eftersom jeg er selvstændig, skal jeg angive, hvor meget jeg regner med at tjene resten af året, så jeg skal ikke kun estimere ud fra mit årsregnskab, som jeg heldigvis netop i år har fået lavet meget tidligt, jeg skal også sjusse mig frem til, hvad jeg vil tjene resten af året – hvilket for en freelancer kan være en lille smule svært, og efter corona helt uforudsigeligt, hvis vi for eksempel får endnu en nedlukning. To uger inden denne dag fik min mand også et brev, hvori han bliver anmodet om at angive, hvad han tror, han kommer til at tjene, for vores pensioner er jo ikke individuelle – de er afhængige af hinandens indkomster 2022 ud – det er først næste år, at min indtægt ikke kommer til at påvirke min mands pension og vice versa.

Jeg søgte folkepension i tide og fik et fint brev med titlen ”Du får folkepension”. Jubii!

Udbetaling af folkepension

Man kan søge folkepension et halvt år, inden man har ret til den (hvilket man har på forskellige tidspunkter, alt efter hvornår man er født. For mig ved min 67. fødselsdag.)

Hvis man glemmer det, kan man få den med tilbagevirkende kraft, hvis man når at søge inden den 10. i den femte måned, efter man har nået folkepensionsalderen. Og dette gælder i øvrigt kun, hvis du har nået folkepensionsalderen inden 1. september 2017. Det spænder for vidt at gå i flere detaljer her. Følg dette link til alt det, du skal tænke over, før du når tidspunktet for folkepension.

Der er så også noget, der hedder tillægsprocent, og det har jeg simpelthen ikke fattet, ud over at det er noget, man kan få, hvis man stort set ingen opsparing eller værdier har. 

Skal jeg udskyde folkepensionen?

Blandt de ting, som jeg også skulle tage stilling til, var, om jeg ville have udskudt folkepensionen. For at være helt ærlig er det ikke det, der har været nemmest at finde ud af, og jeg har til slut blot stukket fingeren op i luften og ladet min fornemmelse vælge, hvad der var bedst. Jeg har valgt at få den udbetalt med det samme.

Begrundelsen er, at min indtægt i de kommende år ikke bliver så stor, så det vil være fint at have folkepensionen at supplere med. Men jeg synes, det er temmelig uoverskueligt, hvordan man regner det ud. Og i og med, at hver af os har individuelle forhold at tage i betragtning, individuelle beregninger at vurdere ud fra, er det svært at få noget ud af de i øvrigt meget sparsomme vejledninger for, hvordan man udregner, om det kan betale sig at udskyde folkepensionen eller ej.

Borger.dk beskriver, hvordan man gør, men ikke om det kan betale sig i den enkeltes tilfælde. Udbetaling Danmark henviser til, at man finder en privat rådgiver. Det er et mønster, der gentager sig for mange af de breve, der kommer ind ad døren. ”Nu skal du høre, hvordan reglerne er – og så må du selv finde ud af resten.”

Abelones pensionsudregning

En fugl i hånden, eller …

Jeg nåede frem til, at med de marginaler, der er tale om, vil jeg hellere have en fugl i hånden end ti på taget. Det er en afvejning med to hovedpunkter: Ét, der taler for, at jeg udskød, nemlig at jeg kun er 67, ja, jeg skriver kun, for statistisk set bliver jeg cirka 82 år ifølge Experimentarium, hvis udregning medtager forskellige kriterier så som arvelige sygdomme i familien, ens postnummer, vægt mm., mens jeg ifølge ATP bliver 86, fordi jeg allerede har klaret at blive 67.

Hvis jeg statistisk har omkring 15-19 år at leve i, ville det måske være klogt at udskyde folkepensionen, eftersom jeg har tænkt mig at blive ved med at arbejde. Men omvendt er jeg gift med en mand på 80, og vi skal nå at have nogle lystige år, inden han statistisk runder sin ATP-gennemsnitlige levealder (89 år). Dertil har vi brug for penge, som vi ikke nødvendigvis tjener, fordi vi arbejder mindre og mindre – vi skal jo have tid sammen, og det har vi ikke, hvis vi bliver ved med at arbejde meget.

Ergo, lyder min ugennemregnede ræsonnement, at jeg skal have folkepensionen udbetalt.

Hvor meget kan jeg så få? Ja, det skulle jeg så indsende adskillige oplysninger for, at det offentlige kunne udregne, og da jeg har en lille pensionsopsparing og en ratepension, endte regnskabet med det forventelige – grundbeløbet.

Her på siden er den præcise udregning. Og beløbet er jo før skat, så jeg får hver måned 6.519 kroner.
Bare for en god ordens skyld skal jeg sige, at alene vores husleje overstiger dette beløb.  

Betina Grimstrup

Søg rådgivning i banken

Nordeas pensionsspecialist Betina Grimstrup fortæller her, hvad du skal have med i dine overvejelser, før du når folkepensionsalderen. Og det vigtigste er netop, at du får talt med din rådgiver i god tid – som tommelfingerregel helst fem år, inden du går på pension. Og så er der naturligvis forskel på de gode råd, afhængig af den enkeltes situation. Men hvis du har alle former for opsparing, er den typiske rækkefølge i udbetalingerne:

  • Folkepension og ATP igangsættes, når de kan.
  • Livrente igangsættes enten, når du går på pension, eller hvis det er muligt før (hvis du fx går på deltid, kan du erstatte et fald i indtægt med udbetaling fra livrente).
  • Lav en plan for de penge, du har stående på opsparingen, måske kan de strækkes over en årrække - uanset om pengene er investeret eller ej.
  • Kunne du stadig godt tænke dig lidt flere penge, kan du begynde udbetaling af din ratepension, fx over 10-15 år. Det kan give dig en højere indtægt i dine formentlig mest aktive år som pensionist.
  • En kapitalpension eller aldersopsparing bruges til at udfylde huller i økonomien eller betale for de drømme, du har, der kræver ekstra penge. Aldersopsparingen kan nu også udbetales i rater.

Mange har også friværdi i deres bolig, som kan bringes i spil. Her anbefaler jeg, at du tager et møde med din rådgiver, da især renten har indflydelse på, hvordan og hvornår i rækkefølgen du kan inddrage friværdien.

Læs mere om de forskellige pensionsformer på https://www.nordea.dk/privat/produkter/pension/

Mere hjælp efterlyses

At blive gammel er ligesom at få børn eller hunde: Der er hylder i supermarkedet, man aldrig har set før, men som man nu skal undersøge indholdet af. Jeg har aldrig tidligere tænkt over, hvor meget jeg skulle sætte mig ind i, og det vælter fortsat ind med ting, jeg skal tage stilling til.

Jeg har et meget stort og dybt hjertesuk i den anledning: Tag dog og beskriv disse ting på måder, der er til at forstå. Jeg har både anskaffet mig Værd at vide (der i øvrigt ligger online) fra Ældre Sagen og Seniorhåndbogen fra Faglige Seniorer. Begge er gode at få forstand af. Den førstnævnte, fordi den har alle reglerne og undtagelserne, og den anden, fordi den er skrevet i et sprog, der er til at forstå.