Ryd op, mens du kan – det ender godt

Afsked og sorg. Glæde og nye begyndelser.
Kontrasterne er store, og minderne mange, når man skal begrænse sit jordiske gods på vej ind i den tredje alder.

For hvordan pakker man 35 års liv ned i kasser? Hvordan skiller man sig af med minder fra det sted, hvor ens børn måske er vokset op, og man kender hver en krog og hver en solnedgang? Og hvordan får man i det hele taget begyndt i tide?

”Det er utroligt svært at sige, hvornår "i tide" er, for det er meget individuelt for hvert menneske, ægtepar og familie. Men betragter jeg min egen proces i bakspejlet, skal man gå i gang med at gøre plads til næste livskapitel meget tidligere, end man tror,” fastslår Abelone Glahn.

Skal du ta´det hele med dig - forside til bog At flytte fra større til mindre handler ikke kun om at minimere sit jordiske gods, men også om at lukke en dør for at kunne sig goddag til et af livets næste, måske sidste kapitler. Det har Abelone Glahn skrevet en bog om. Foto: Privat

Tre vigtige faser

Den 66-årige journalist og forfatter boede og arbejdede indtil for nylig i en gammel skole på Nordfalster sammen med sin 80-årige mand, musikeren Peter Abrahamsen. Men selv om alle 600 kvm var i brug på skolen, blev den for stor til de to, og derfor tog de for næsten fem år siden fat på at rydde op, smide ud og lede efter nyt.

”Det gælder om at komme i gang med processen, inden man synes, man er gammel. For den består i virkeligheden af tre indbyrdes afhængige faser,” forklarer hun.

I første fase bør man bruge noget tid på at sortere i de ting, man samler op gennem til langt liv for at blive klar til anden fase. Den begynder, når man ved, hvor man flytter hen og dermed, hvor meget plads man har at råde over. Og endelig kommer tredje fase, som er selve flytningen.

”Her går det meget hårdt ud over de ting, som man bliver nødt til at skille sig af med, og som tilhører ens tidligere liv. Derfor skal sorteringen i gang længe inden, for laver man den først, når man har fået sin nye lejlighed, så kommer man hovedkulds afsted og bliver tvunget til at skille sig af med ting, man ikke var færdig med,” siger Abelone Glahn.

Tid til afsked

For det tager tid at tage afsked. At sige farvel til alle de ting, som hver især har en værdi som minde. Og derfor kan man med fordel kan gå i gang med den indledende grundoprydning allerede nogle år efter, at de sidste børn er flyttet hjemmefra. Så har man tid til at finde det betydningsbærende i alle bunkerne, så man ender med at gemme det vigtigste og kan tage afsked med resten med fred i sindet.

Abelone Glahn rydder op Abelone Glahn har selv været igennem den både svære og berigende proces at finde det betydningsbærende i hvert enkelte af sine ejendele, så hun kunne få ryddet ud i sine ting på den rigtige måde, da hende og ægtemanden skulle flytte fra stort til småt.

”Jeg er en samler og troede ikke, at jeg kunne smide ting ud. Men det har processen lært mig, at jeg godt kan. Fordi jeg har brugt kræfter på at konfrontere den frygtelige virkelighed, at jeg ikke kan tage det hele med, har jeg kunne finde det betydningsbærende i alt mit jordiske gods og flytte fra 600 kvm til 69 kvm uden stor fortrydelse,” fortæller Abelone Glahn, som under sin indledende oprydning kørte en hel lastbil til genbrug, efter at hun havde afholdt et stort loppemarked.

Sorg og glæde på samme tid

Det lettede den næste sortering, som blev relevant, da ægteparret fandt ud af, at de kun kunne have det med fra skolen, som kunne være i en toværelses lejlighed.

”Der havde jeg heldigvis fundet ud af, hvilken ting, der var den allervigtigste, af de 10, jeg havde gemt af samme slags. Men det ville jeg ikke have vidst, hvis der havde været 100 ting, da jeg begyndte. Og det tager tid at komme gennem den proces, for hver ting er jo nærmest en ven, man siger farvel til; én, man er lidt forelsket i trods alle mangler,” siger Abelone Glahn.

Giver man tid til processen, har man imidlertid mulighed for at læse gamle breve og gemme de par stykker, der betyder mest. Man kan gennemgå sin fotosamling, pille alle dubletter fra og kassere de billeder, der aldrig har været rigtig gode. Man kan skrive bag på, hvem der er på billederne, så andre ved det senere. Eller gemme dem digitalt, så de ikke fylder noget.

Abelone Glahn og hendes mand. Forfatter og journalist Abelone Glahn (66 år) og hendes mand musikeren Peter Abrahamsen (80 år) er for nylig flyttet fra en gammel skole på Nordfalster på 600 kvm. til en lejlighed på 69 kvm. Foto: Lisbeth Holten.

Selv brugte Abelone Glahn to timer hver dag i en hel måned på at gennemgå en masse kasser, der stod i en lade på den gamle skole. Ikke fordi det var fysisk anstrengende, men fordi hun blev nødt til at have hver enkelt ting op i hånden for at nyde den – og mærke det betydningsbærende i den.

”En sådan proces er selvfølgelig en sorgproces, men det er også en glædesproces, fordi man flytter hen imod noget, som frigør tid, kræfter og plads både fysisk og mentalt. Så selvom processen ofte omtales som noget sørgeligt, så rummer den også megen glæde,” siger hun.

Vent ikke til sidste øjeblik

Glæde kan det også give, hvis man overdrager sine ting med varme hænder i stedet for kolde.

”Der er masser af de ting, man har samlet gennem et liv, som vil være virkelig nyttige i andres hænder. Har man fem ildfaste fade, men kun plads til ét, så spørg børn og gode venner, nevøer og niecer, om det er noget, de kan bruge. At give noget af sin overflod væk i levende liv er meget mere tilfredsstillende, fordi man kan se andre få glæde af de ting, man selv har sat pris på,” siger Abelone Glahn og tilføjer:

”Der er mange følelser indblandet i den her nedskalering og for at give plads til dem, skal man for alt i verden undgå tidspres. Lad det være en proces, hvor der er tid til langsomt at sige farvel til gamle gymnasiepapirer, kursuskataloger eller bøger. Og vent ikke, til det er allerhøjst nødvendigt. For jo længere man venter, jo ældre bliver man, jo flere ting har man og jo færre kræfter,” siger hun.

Læs også Livslang opsparing i det gode seniorliv