Inflationen presser dansk økonomi

Right

Den rekordhøje inflation vil uvægerligt føre til en afmatning i den økonomiske aktivitet.

Cheføkonom Helge J. Pedersen

Krigen i Ukraine og de omfattende corona-nedlukninger i Kina har forværret udsigterne for verdensøkonomien i år. Dansk økonomi er godt rustet, men kan ikke undgå at blive ramt. Det er en af konklusionerne i vores netop offentliggjorte prognose Nordea Economic Outlook.

Krigen i Ukraine og corona-nedlukninger i Kina har forværret udsigterne markant for verdensøkonomien i år. Vi har derfor nedjusteret skønnet for verdensøkonomien i år betragteligt fra 4,1 pct. i januar til nu 3,3 pct.

I 2023 venter vi en yderligere afmatning i verdensvæksten til 3,2 pct., og som følge af nærheden til krigszonen er det især Europa, som rammes på væksten.

Husholdningerne kommer under pres fra den kraftige stigning i inflationen, som har nået det højeste niveau siden 1985. Mere end halvdelen af den stigende inflation i Danmark stammer fra en stor stigning  i priserne på benzin, elektricitet og naturgas, men i de seneste måneder er især fødevarepriserne også begyndt at stige betydeligt hurtigere end tidligere.

Vi vurderer dog, at inflationen er tæt på toppen, men at den i resten af 2022 fortsat vil være betydeligt højere end i årene op til coronakrisen. Konkret forventer vi, at en familie med to børn vil få en ekstraregning på omkring 20.000 kroner i år i forhold til sidste år. Det er markant.

Den kraftige stigning i forbrugerpriserne udhuler købekraften i husholdningerne. Det sker selv om beskæftigelsen på arbejdsmarkedet er rekordhøj og arbejdsløsheden er tæt på bundniveauerne fra tiden op til finanskrisen.

Forventningen er dog, at beskæftigelsen hen over sommeren vil falde tilbage som reaktion på den generelle afmatning i den økonomiske aktivitet. Noget af faldet i efterspørgslen efter arbejdskraft vil dog formentlig blive absorberet af, at mange virksomheder i starten af året havde et stort antal ubesatte ledige stillinger.