Livsvigtige forsikringer bliver ofte glemt

Tags:
Indsigt

Mette de Fine Licht og Gry Nordstrøm Søndergaard har én ting til fælles: De fik begge en alvorlig kræftdiagnose i en ung alder.

Men herfra hører ligheden også op. For mens Gry Nordstrøm Søndergaard var forsikret på mange ledder og kanter, inden hun blev syg, kunne Mette de Fine Licht ikke blive forsikret, efter hun havde været syg – og var blevet rask igen.

Mette de Fine Licht Ingen pensionskasser eller forsikringsselskaber ville røre Mette de Fine Licht med en ildtang, efter hun havde haft kræft som ung. ”I flere år var min cykellygte nærmest mere værd end mig,” husker hun.

Som 16-årig stod Mette de Fine Licht – netop hjemvendt fra efterskole – med en billet til Midtfyns Festival i den ene hånd og sin bedste veninde og en pose øl i den anden. Sommerferien var lige begyndt, og nu skulle de give den gas og hygge sig maks, inden hun skulle begynde i 1.G efter ferien.

”Forud var gået et år, hvor jeg havde været på efterskole og grinet så meget, som jeg aldrig havde grinet før. Men det var også et år, hvor jeg havde haft ondt i mit højre ben. Og de smerter var ikke rigtig til at forklare for nogen læger, jeg kom i nærheden af,” husker hun.

Knoglekræft, der trak spor

Buddene var mange: Vokseværk, overanstrengelse, vand i knæet. Men da smerterne blev til hævelser, fik Mette de Fine Licht taget et røntgenbillede, der viste en tydelig opklaring i skinnebensknoglen på det højre ben. Og efter en efterfølgende MR-scanning fik hun en chokerende besked.

”Det viste sig, at jeg havde en meget sjælden type knoglekræft,” fortæller hun.

Det følgende år, hvor Mettes liv kørte i tre ugers kemointervaller, var fyldt med alt andet end dét, man drømmer om som 16-årig. Og siden fulgte en årelang, sej kamp tilbage til liv og førlighed, som hun har skrevet om i bogen ”Viljepigen – for ung til kræft”.

”Selvom man i dag er langt mere opmærksom på at forsikre sig mod kritiske sygdomme, end da jeg blev syg for knap 20 år siden, vil vi stadig helst ikke tale om, at vores børn og unge kan blive syge. Og selvom det gjorde en uvurderlig forskel, at mine forældre traf en beslutning om, at min mor havde orlov under min sygdom, blev jeg som voksen i mange år straffet for at have været syg som ung,” siger Mette de Fine Licht.

For én ting var at overvinde sygdommen. Noget andet var dens betydning for hendes mulighed for at leve videre på helt normal vis med et – forhåbentligt – langt liv foran sig.

”Fra dag ét blev jeg sat i skammekrogen, og det blev jeg faktisk meget overrasket over. I mange år havde alting drejet sig om at overleve. Blive opereret. Lære at gå igen. Komme på den anden side af sygdommen. Alle omkring mig havde heppet på mig og hjulpet mig. Pludselig følte jeg, at jeg var et problem. Og det var jo lidt grotesk, for det var vel sygdommen, der var et problem – ikke mig. Og sygdommen var jo væk igen. Alligevel ville ingen pensionskasser eller forsikringsselskaber røre mig med en ildtang, og i flere år var min cykellygte nærmest mere værd end mig,” husker Mette de Fine Licht.

Lukket land

I mange år kunne hun fx ikke tegne en ulykkesforsikring, lige som det var rigtig svært at tegne en rejseforsikring, hvilket var meget utrygt – ikke mindst fordi hun bl.a. arbejdede som rejsejournalist. Og da hun senere etablerede egen virksomhed og ville tegne en pensionsordning samt forskellige tillægsforsikringer, da hun fik børn, var der kun to forsikringsselskaber ud af rigtig mange, der overhovedet ville tage stilling til hendes sag.

”Der stod ”gå væk” malet på alt, hvad jeg modtog; selv 15 år efter, at jeg fik sidste kemo og 10 år efter, at jeg var erklæret rask – uden tilbagefald, vel at mærke,” fortæller Mette de Fine Licht.

Af det ene selskab blev hun præsenteret for en præmiestigning på 900 pct. og en klausul i tilbuddet om forsikring ved tab af erhvervsevne om, at hvis hun nogensinde kom til at fejle noget, der kunne relateres tilbage til sygdommen i hendes højre ben – skæv ryg, stress eller andet – så var der ingen dækning.

”Den eneste forsikring, jeg blev tilbudt, havde jeg ikke råd til. Jeg endte med en præmiestigning på 600 pct. og en klausul, og først for to år siden fandt jeg en løsning, der var holdbar – 10 år, efter at jeg var blevet rask,” konstaterer Mette de Fine Licht, der i dag er rask og lever med en indvendig benprotese, som hun stadig går til kontrol med. 

”Jeg ville ønske, at der var nogle lidt mere individuelle løsninger at tilbyde mennesker som mig, der i forvejen kæmper mod det umulige. Og så tror jeg, det ville ændre meget, hvis banker og forsikringsselskaber havde en systematisk tilgang til den svære samtale, så den blev taget af et fast, trænet team, der kan fange kunderne og deres børns behov, inden det er for sent – eller hjælpe på bedste vis, hvis uheldet skulle være ude,” siger hun.

Gry med sine to børn Gry Nordstrøm Søndergaard er i dag kræftfri og har grund til at smile med sin datter Ea-Marie og sin søn Nohr på 6 og 3 år.

Alvorlig diagnose

Gry Nordstrøm Søndergaard er en af dem, der i sit arbejde som bankrådgiver selv sidder over for kunderne og snakker om forsikringer.

”Dialogen har vi tit i forbindelse med, at kunderne køber hus. Men tit og ofte er det bare ikke dér, unge mennesker kan se relevansen; de vil gerne bruge deres penge på den nye ejendom, og til et komplekst møde med mange detaljer synes de måske, at forsikringer er sekundært. Men fremover vil jeg helt sikkert tage et andet eller tredje møde for at være sikker på at nå hele vejen rundt,” siger hun.

For en aften i august 2019, da Gry Nordstrøm Søndergaard lå i sin seng, havde hun en mærkelig følelse i sit bryst. Det var varmt og spændt og sitrede, som om der var myrer i det.

”Det prikkede og stak. Og da jeg mærkede på det, kunne jeg tydeligt føle en hård knude, der gjorde ondt, når jeg trykkede på den, ” husker hun.

Gry har brystkræft, kan hun læse, da hun en fredag aften selv ser sin diagnose på sundhed.dk. efter at have fået foretaget både mammografi, CT- og MR-scanning.

”Det var meget ubehageligt. Jeg skulle aldrig være gået ind i appen, men jeg var så fyldt op af at ville have svar på undersøgelserne, at jeg ikke tænkte konsekvensen til ende. Efter yderligere undersøgelser viste det sig, at brystkræften var i stadie 4 med en begrænset spredning til enkelte lymfeknuder under armen og ved lungerne,” siger hun.

Afgørende forsikringsdækning

Efter halvandet år er hun i dag lige så stille vendt tilbage til sit job som rådgiver, og når hun ser tilbage, har det gjort en kæmpe forskel undervejs, at hun havde alle sine forsikringsdækninger på plads.

”I begyndelsen af et sådant sygdomsforløb er det et fuldtidsjob at følge med i hospitalstider og udfylde bunker af papirer, samtidig med at det er svært nok at fatte, at man har fået så alvorlig en diagnose. At skulle kæmpe med økonomiske bekymringer oveni er næsten ubærligt,” siger Gry Nordstrøm Søndergaard, der fandt en kæmpe tryghed i at være godt dækket ind.

Hun havde for det første en sundhedsforsikring, der bl.a. dækkede psykologhjælp især i den første del af forløbet samt fysioterapi, der afhjælper generne, efter at hun har fået fjernet hele det venstre bryst og alle lymfeknuder omkring det. Dernæst havde hun en dækning ved nedsat erhvervsevne, der dækkede allerede fra det tidspunkt, hvor hun blev ramt af kritisk sygdom – og ikke først ved tilkendelse af førtidspension, som nogle ordninger gør. Samtidig blev forsikringen udbetalt allerede efter 3 måneder og ikke først efter 6 eller 12 måneder, som det også kan være tilfældet.

”Derfor har min arbejdsgiver hele vejen igennem fået dækket en stor del af min løn, så jeg ikke har skullet bekymre mig om at miste mit job, hvilket, jeg ved, er den allerstørste bekymring for rigtig mange, der rammes af alvorlig sygdom. Så det var uendeligt vigtigt,” siger Gry Nordstrøm Søndergaard, der i dag er 39 år, gift og har to børn på 3 og 6 år.

Tegn forsikring i tide

Under hendes sygdomsforløb betalte forsikringen desuden hendes indbetaling til pension, som derfor ikke har været berørt af manglende indbetaling i næsten to år. Og så har hun fået udbetalt en engangssum, som hun endnu ikke har brugt meget af, men som står klar til at kunne rejse med hele familien, når det bliver muligt igen.

”Jeg har brugt en del af pengene på at gå til akupunktør en gang om ugen, for over halvandet år er de 12 behandlinger, som min sundhedsforsikring dækkede, ikke meget. Og så glæder jeg mig meget til at gøre noget ekstra for min familie, når vi igen kan bevæge os lidt mere frit. Først når man bliver så syg, som jeg har været, finder man ud af, hvor vigtigt det er,” siger Gry Nordstrøm Søndergaard, der fremover vil bruge sin egen historie, når hun rådgiver unge om forsikringer.

”Alle rådgivere kan heldigvis ikke bruge sig selv om eksempel, men det vil jeg gøre, for skulle jeg tegne en forsikring i dag, ville det ikke kunne lade sig gøre. Så jeg vil bestemt sikre mig at tage den dialog, så mine kunder forstår vigtigheden i at få tegnet en forsikring for sig selv og deres børn, mens de kan,” siger hun.

Tag din krops signaler alvorligt

I dag er Gry Nordstrøm Søndergaard kræftfri. Men fordi hun har haft kræft i stadie 4, skal hun i en årrække scannes hver tredje måned, så hver sjette måned og til sidst en gang om året. Derudover har hun senfølger i form af føleforstyrrelser og ømhed og tager en del medicin, som giver hende smerter.

”Udover at jeg nogle gange føler mig som en gammel dame på 90, så kan jeg sagtens leve med de skavanker. Det vigtigste er, at kræften ikke kommer tilbage. Og når jeg tænker på, hvor hårdt og alvorligt det har været, så synes jeg, min krop har været ret sej,” siger Gry Nordstrøm Søndergaard, der har en besked til alle, som registrerer ændringer i deres bryst:

”Efter at jeg havde født mit første barn, fik jeg en indtrækning på mit venstre bryst. Men fordi jeg havde været gravid og ammet, tænkte jeg bare, at brystet nok havde forandret sig, og derfor faldt det mig ikke ind at spørge til det hos sundhedspersonalet. Sundhedspersonalet har heller ikke kommenteret på, hvordan mit bryst så ud ved fx fødsel og amning. Brystet var ikke så godt at amme på den første gang, og med barn nummer to var det så dårligt, at jeg kun ammede på det andet bryst. Senere finder jeg ud af, at den lillebitte fordybning i brystet, hvor huden ligesom har trukket sig ind, er et symptom på brystkræft. Så jeg har uden tvivl haft det 4-6 år, inden jeg fik diagnosen. Heldigvis er min brystkræft langsomt voksende og ikke aggressiv. Men jeg ville da ønske, at jeg havde opdaget det noget før. Og kan jeg hjælpe bare én anden med at opdage det i tide, vil jeg være taknemmelig.”

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du har de rigtige forsikringer? Book et møde med din rådgiver og få det gennemgået.