Nu er det klogt at investere i value-aktier
Går du efter at finde skjulte skatte på aktiemarkedet, eller at købe de aktier, som alle andre køber?
Dumt spørgsmål? Nej, faktisk ikke. For i de senere år er der uddelt nobelpriser i økonomi til både en psykolog, en adfærdsøkonom og en politolog, der alle har beskæftiget sig med, hvordan vi overvurderer menneskers evne til at bearbejde information og agere økonomisk rationelt.
- Vores hjerner er optimerede til at overleve på savannen for mange tusind år siden, hvor vi var nødt til pr. refleks at flygte fra vilde dyr og uventede farer for at overleve. Og det er samme reaktionsmønster, vi ser på de finansielle markeder, når der sker noget nyt eller uventet. Så følger alle investorer hinanden ind eller ud af den samme investering – ofte uden at have foretaget nogen analyse selv, forklarer Jesper Rindbøl, der er Head of Portfolio Solutions hos Nordea. Her forvalter han bl.a. bankens puljepension og er ansvarlig for bankens modelporteføljer, som er for de investeringskunder, der gerne selv vil være med til at vælge investeringer til og fra.
Vækst- og valueaktier: Hvad er forskellen?
Vækstaktierer aktier i selskaber, hvor der er relativt store forventninger til, at de kan øge deres profit i fremtiden. Typisk er det virksomheder, som laver noget inden for en relativt ny teknologi eller inden for et relativt nyt marked. Og det er ofte de virksomheder, som kommer først på et sådant marked, der kan vokse ret hurtigt – især i begyndelsen. Det kan også være virksomheder, der har været på markedet et stykke tid, uden at deres omsætning og profit nødvendigvis er vokset så hurtigt, men hvor investorerne tror, at det kommer til at ske fremover.
Value-aktier er aktier, der er billigt prissat – dvs. aktier, der handles under den reelle værdi af selskabet og dermed koster mindre, end hvad aktien i virkeligheden er værd.
Læs mere i artiklen Vækst- og valueaktier: Sådan kender du forskel
Store prisforskelle mellem vækst og value
Vækst-aktier er aktier, hvor investorerne har en forventning om, at virksomheden får en høj indtjening i fremtiden. Dem finder man typisk inden for områder, hvor der sker noget nyt på markedet, som ofte hænger sammen med en ny teknologi som AI eller elektriske biler. Det kan også være inden for sektorer, der får ny opmærksomhed, når regeringer sætter nye ting i værk – f.eks. inden for grøn omstilling.
Value-aktier, derimod, finder man typisk inden for industrier, der har været der i lang tid som f.eks. banker og energiforsyning eller det, vi kalder stabile forbrugsvarer; dvs. alt det, du finder i dit supermarked. Her kigger man på, hvordan en virksomhed har klaret sig historisk set, og sandsynligheden for at den kan opretholde sin indtjening, set i forhold til de pessimistiske overbevisninger, der har gjort virksomhedens aktie billig, ud fra historiske nøgletal.
- Vækst-aktier får ofte, og med rette, stor opmærksomhed på aktiemarkederne, for vækst er vigtigt, og hvem kunne ikke godt tænke sig at løbe med den helst store gevinst? De sidste 15 år har vækst-aktier generelt også overgået value-aktier. Men efter så mange år med markante stigninger i priserne på vækst-aktier er prisforskellen nu så stor, at vi vurderer, at value-aktier over den næste årrække vil klare sig relativt bedre end vækst-aktier, siger Jesper Rindbøl.
Vigtigt at skelne mellem vækst og value
Forklaringen på det forventede større afkast handler om kampen mellem value- og vækstaktier, som er to forskellige investeringstilgange, der kan give meget forskellige resultater afhængig af, hvad der sker på de finansielle markeder. Hver ”runde” i kampen tager typisk 5-10 år, eftersom skævheder i prisfastsættelsen af aktierne sker lige så stille hen ad vejen.
Den langsomme udvikling betyder ifølge Jesper Rindbøl, at priserne kan nå at blive meget forvredet, før det af den ene eller anden årsag pludselig går op for markedet, at der er noget galt. Det er ofte svært at se, at der er noget galt, hvis man blot ser på enkelte aktier, fordi man kan næsten altid finde et scenarie, der til en vis grad kan retfærdiggøre selv meget høje værdiansættelser af nogle selskaber.
- Men hvis man ser på brede segmenter af industrier, så vil man til tider opdage, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre for hele det brede segment at leve op til den samlede værdiansættelse, forklarer Jesper Rindbøl.
Her kunne et eksempel være Tesla, som i slutningen af 2021 nåede en værdiansættelse på 8.600 mia. kr., der svarede til, at de i løbet af 2030 skulle sidde på 60 pct. af det globale bilmarked (dvs. ikke kun elektriske biler, men hele bilmarkedet) med en profitmargin på 25 pct., som er det, Apple har; et selskab der vel at mærke har en af verdens højeste profitmarginer. En sådan hype kan betyde, at virksomheder, der ligner Tesla, får en tilsvarende værdiansættelse, som det f.eks. skete med elbilmærket Rivian, der var 800 mia. kr. værd, da prisen på Tesla toppede, selv om selskabet ikke havde leveret en eneste bil.
- Det er netop det scenarie, vi står i nu, for vækstaktier som helhed. Den samlede indtjening hænger simpelthen ikke sammen med den samlede værdiansættelse, og det gør det netop nu vigtigt at skelne mellem value- og vækstaktier, siger han.
Value-aktiers tur til at shine
Når prisen på vækst-aktier er så høj, at det ikke længere giver mening, bliver det nemlig value-aktiernes tur til at brillere. For så er prisen på value-aktierne så lav sammenlignet med vækst-aktierne, at det er muligt at lave en god investering.
- Udviklingen de sidste 5-6 år afspejler meget godt dét, der skete under udviklingen af it-boblen for 25 år siden: Vi kan se, at nye teknologier som f.eks. AI og elektriske biler kommer til at ændre vores verden, men det er svært at finde den virksomhed, der kommer til at være den vigtigste i at drive den nye udvikling, og som dermed i langt højere grad kan leve op til en høj aktiepris. I stedet ender investorerne sandsynligvis med at betale meget høje priser for at komme ind i virksomheder, der måske ikke kommer til at spille en afgørende rolle. Så sker der det, at markederne boomer, priserne stryger i vejret, og på et tidspunkt brister boblen, forklarer Jesper Rindbøl og tilføjer:
- Når det gælder teknologi, ser vi faktisk tit, at man overvurderer, hvor hurtigt teknologien ændrer verden, mens man undervurderer, hvor meget teknologen ændrer verden. I 1999 var det stort at have en hjemmeside, men det er først nu, at internettet er i alting, selv i køkkenudstyr.
Samlet set vurderer Jesper Rindbøl, at valueaktierne over de næste mange år vil klare sig relativt bedre end vækstaktierne.
- Der er mange måder at værdiansætte aktier på, hver med deres fordele og ulemper, men de har stort set alle det tilfælles, at de indikerer, at vækstaktier er historisk dyre, kun overgået af priserne på vækstaktier under IT-boblen. Og da der heller ikke denne gang er tegn på, at vækstaktier som helhed er blevet langt mere profitable, så synes vi heller ikke denne gang, at der er belæg for de historiske høje priser, forklarer han og tilføjer:
- Det er dog meget svært at time, hvornår det går op for markedet, at kejseren ingen klæder har på. For når det kommer til vækstaktier, så drejer det sig i sagens natur mere om meninger og holdninger end om finansielle fakta, fordi værdien ligger ude i en fremtid, som ingen af os trods alt kender. Men for en investor, der ser flere år ud i fremtiden, så er der historisk set nogle af de bedste odds for valueaktier netop nu.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min
