Historisk har der været en sammenhæng mellem skilsmisseraten og økonomiske op- og nedture i Danmark. Skilsmisseraten har været faldende de senere år, hvor vi på trods af coronakrisen havde økonomisk vækst og lav arbejdsløshed. Men den tid er forbi nu. Den historisk høje inflation udhuler vores købekraft og gør den økonomiske prioritering i hverdagen sværere, og det tærer på parforholdet. Derfor er der en betydelig risiko for, at skilsmisseraten vil stige den kommende tid.

Skilsmisser er selvfølgelig først og fremmest bekostelige, følelsesmæssige affærer. Men rent økonomisk kan skilsmisser også blive en dyr omgang, som næsten altid øger de økonomiske udfordringer for begge parter. I en undersøgelse udført af YouGov for Nordea svarer hvert tredje par, at de ikke vil kunne servicere husstandens økonomiske forpligtelser uden partnerens indkomst. Separate liv og -økonomier betyder, at de stordriftsfordele, man havde, da man var sammen om at dække udgifterne, forsvinder, og rådighedsbeløbet bliver derved mindre. Bodeling betyder også for mange, at det bliver svært – hvis ikke umuligt – at blive boende i boligen, hvorfor man risikerer at være tvunget til et salg på et ugunstigt tidspunkt og til en ufrivilligt gavmild udbudspris, fordi huset skal afvikles hurtigt.

Tag beslutningerne i tide

Hvis forholdet vakler, kan skilsmisse være den rigtige beslutning. Men når beslutningen er taget, kan det være svært at enes om bodelingen. Derfor er det værd at overveje, hvordan man deler indtægter og udgifter løbende i sit parforhold – også selvom man ikke regner med at ende som én blandt mange i skilsmissestatistikkerne. Sidder den ene part med alle værdierne, imens den anden står for det daglige forbrug? Eller har man fordelt værdierne mere ligeligt imellem sig?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men der er ingen tvivl om, at den slags beslutninger træffes bedst, når man er på god fod.