Pension - Fire ofte stillede spørgsmål

Hvordan ser din formuecirkel ud?
Du bør se din pensionsopsparing som en del af din samlede formue. Din formue består fx også af din bolig, der ofte er en stor del af den samlede formue. Du kan prøve at tegne din egen formuecirkel. Dine pensionsoplysninger finder du via Pensionsinfo.dk, og vi står altid klar til at rådgive dig.

Formuecirkel

1. Hvad er den bedste form for pensionsopsparing, hvis jeg ønsker at gå tidligt på pension (fx som 55-årig)?
Hvis du ønsker at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden du har nået den typiske pensionsalder, kan det være en god ide at spare op på flere forskellige måder. Du kan fx supplere din pensionsopsparing med en opsparing i ”frie midler” – altså opsparing, der ikke er bundet i en pensionsordning.

Se eller gense vores webinar om kvinder og pension
På webinaret kan du få svar på mange flere spørgsmål om pension. Vi kommer blandt andet ind på, hvad barsel og deltid betyder for din pension, hvilke opsparingsmuligheder du har, og hvor meget man som tommelfingerregel bør spare op til pension.

Se webinaret her

Her er du ikke bundet af en udbetalingsdato. Det vil sige, at du selv kan bestemme, hvornår du vil bruge pengene. Det betyder, at denne opsparing vil kunne bruges til at finansiere din pension, indtil de traditionelle pensionsordninger kommer til udbetaling. Har du mere end tre år, til du skal bruge pengene, kan du overveje at lade dem investere månedligt, fx via  Nordeas digitale investeringsrådgiver Nora.

Har du opsparet friværdi i din bolig, kan dette også være et supplement til din pension, fx ved at optage lån eller ved at vælge en afdragsfri lånetype. Men det er vigtigt, at du altid søger rådgivning om dine lånemuligheder.

Som reglerne er i dag, er din folkepensionsalder 69 år, hvis du er født efter 1. januar 1967, og du vil typisk kunne starte udbetaling fra pensionsordninger 3-5 år før din folkepensionsalder. Har du oprettet en pension inden 2007, vil du kunne få den udbetalt, når du bliver 60 år.

Dine pensionsoplysninger finder du via Pensionsinfo.dk. Og husk, at vi står altid klar til at rådgive dig.

2.    Bliver folkepensionen modregnet, hvis jeg har en stor pensionsopsparing?
Som reglerne er i dag, vil alle folkepensionister, der ikke har lønindkomst på over 350.000 kr., modtage folkepensionens grundbeløb på 78.564 kr. før skat (2022), når de når deres folkepensionsalder. Der vil dog være undtagelser, hvis man ikke altid har boet i Danmark.

Herudover er der mulighed for at modtage folkepensionstillæg. Folkepensionstillæg afhænger af din eventuelle egen indkomst, pensionsindkomst samt din ægtefælles/samlevers indkomst. Det er derfor meget individuelt, hvad man modtager i tillæg.

Folkepensionstillægget har en reduktionsgrænse og en bortfaldsgrænse. Det vil sige en grænse for, hvor meget indtægt man må have, før der begynder at ske modregning, og en grænse for, hvornår pensionstillægget helt bortfalder. Som et eksempel er bortfaldsgrænsen for enlige 379.900 kr. (2022).

3.    Hvor finder jeg en oversigt over mine forskellige pensioner?
På Pensionsinfo.dk finder du en oversigt over din pensionsopsparing. Her kan du se, hvilke pensionsselskaber du har dine ordninger i. Du kan se din indbetaling samt din forventede udbetaling. Har du pensioner flere steder, vil du altså kunne se dem i Pensionsinfo. I Pensionsinfo får du også et overblik over dine livsforsikringer, som ofte er en del af din pensionsopsparing.

4. Hvis man har pensioner flere steder, kan de så samles?
Det kan være en fordel at samle mindre pensioner ét sted. Det kan spare dig for administrationsomkostninger flere steder.

Der kan være vilkår på dine ordninger, som gør det uhensigtsmæssigt at flytte dem, eller at det måske slet ikke kan lade sig gøre at flytte dem.

Du kan altid via din rådgiver få hjælp og rådgivning til, om det vil være hensigtsmæssigt for dig at samle dine ordninger. Send blot din pensionsinfo til din rådgiver, så hjælper vi dig videre.