Planlæg økonomien i dit pensionistliv i god tid
”Hvornår har jeg råd til at gå på pension?”
Betina Grimstrup er pensionsspecialist i Nordea, og hun ved, at det er et af de vigtigste spørgsmål for kunderne.
”Men der findes ikke et simpelt svar. Det afhænger fuldstændig af, hvad det koster at være den, der spørger,” forklarer hun.
Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til, hvad det gode pensionistliv er for lige netop dig. Er det flere penge til at dyrke dine interesser eller rejse med venner og familie? Eller er det en hverdag, der mere minder om den, du har i dag?
”Vores seneste kundeundersøgelse viser, at forventningerne til livet som pensionist grundlæggende er meget i tråd med livet før – bare med mere frihed, så der fx er tid til at være med til børnebørnenes fødselsdag, selvom det er tirsdag. De fleste forventer ikke at skulle realisere sig selv som pensionister, men sigter mere på det enkle liv,” fortæller Betina Grimstrup.
Læg et budget i god tid
Selvom du måske ikke behøver flere penge at snolde for, end du er vant til, er det helt afgørende, at du får et samlet økonomisk overblik, så du kan tage stilling til, hvad der skal ske med dine pensioner, din opsparing og eventuelle friværdi.
”Selvom man gerne vil fortsætte livet, som det er nu, er der stadig brug for en snak og et konkret overblik over, hvad det vil sige. Især fordi mange på vej på pension ikke fører budget længere,” siger Betina Grimstrup.
Hun anbefaler klart at få lavet et budget. Det giver dig et overblik over, hvilke udgifter, du ikke længere har fremover. Eller hvilke nye, der måske kommer. På den baggrund kan du få de bedste råd til, hvordan du skal strikke udbetalingen af dine pensioner sammen i forhold til din øvrige formue. Budgetoverblikket kan også åbne op for en god snak om, hvad tiden skal bruges til. For ja, der skal være penge til ferier, gaver osv. Men der er også en hverdag, hvor du skal have det godt med dig selv og din ægtefælle, børn, børnebørn og venner. Arbejder din ægtefælle stadig, skal han eller hun måske trappe lidt ned, så jeres liv passer bedre sammen. Eller måske finder du ud af, at du gerne vil gå ned i tid og arbejde længere, end du havde regnet med, så I kan gå på pension samtidig.
Sådan lægger du et budget - hent budgetskabelon
”Din exit-plan må meget gerne lægges fem år eller mere før, du planlægger at stoppe med at arbejde. For så er det realistisk at sætte fart på din opsparing, hvis du ikke har fået sparet nok op gennem livet, så du ender med det resultat, der er vigtigt for dig,” siger Betina Grimstrup.
Hvilke typer pensioner findes der?
Dine pensionsordninger (oprettet i Nordea og/eller andre steder) kan bestå af:
- Livsvarige udbetalinger (livsvarig livrente): Udbetales, så længe du lever – som supplement til folkepensionen og ATP i hele din pensionisttilværelse.
- Ophørende udbetalinger (ratepensioner og ophørende livrenter): Udbetales i en bestemt periode (minimum 10 år) – som supplement til pensionsindkomsten i en årrække, hvor der er større behov for indkomst (fx hvis du vil opretholde dit tidligere indkomstniveau i dine første pensionsår).
- Sumudbetalinger (kapitalpension og aldersopsparing): Udbetales på én gang eller i én portion ad gangen – kan bruges efter behov til fx køb af bil, større rejser, runde fødselsdage eller supplerende indtægt over en kort årrække.
Tag stilling til din formue
Når planen skal lægges, kan du kigge på din økonomi som en lagkage med op til fire stykker:
1. Frie midler (investering og opsparing)
2. Pensionsmidler (din samlede pensionsopsparing)
3. Friværdi i hus, lejlighed eller sommerhus (hvis du ejer fast ejendom)
4. Virksomhed (hvis du ejer hele eller dele af en eller flere virksomheder).
Generelt anbefaler Betina Grimstrup, at du først bruger det, banken kalder ”frie midler”, dvs. din almindelige opsparing og de penge, du eventuelt har investeret.
”Det skyldes, at beskatningen af afkastet er højere på de frie midler end på pensionsopsparinger. Når det er sagt, skal du ikke bruge det hele, for det er vigtigt at have en buffer til uforudsete udgifter. Derfor skal du altid tale med din rådgiver, men generelt ser vi, at mange har for mange kontanter stående,” forklarer hun.
Samtidig anbefaler Betina Grimstrup at sætte gang i folkepension og lisvarig livrente, for begge dele bliver udbetalt, frem til vi dør. Så dem kan du lige så godt få i sving, for gevinsten ved at udskyde udbetalingerne to til tre år er ofte meget lille.
”Når der er gang i folkepension, livsvarig livrente og frie midler, så kan du starte ratepension som et ekstra lag på din økonomi. En ratepension bliver udbetalt månedligt, typisk over 10 år. Men det kan også være, det giver bedre mening og tryghed at udbetale den over 13-15 år.” siger Betina Grimstrup og tilføjer:
”Det kan så toppes med kapitalpension eller aldersopsparing, som man nu også kan få i flere små portioner, så man ikke behøver tage det hele på én gang,” siger hun.
Husk du kan få ekstra skattefradrag til din pension
Tilbage i 2018 blev der indført regler om et ekstra skattefradrag til pension. Fradraget beregnes som en procentdel af summen af dine pensionsindbetalinger.
Er der højst 15 år, til du når folkepensionsalderen, regner man fradraget som 32 % af dine indbetalinger. Er der længere end 15 år til, at du går på pension, beregnes fradraget som 12 % af indbetalingerne. Du skal ikke selv gøre noget for at få fradraget. Det beregnes helt automatisk ligesom fx beskæftigelsesfradraget og står på årsopgørelsen under de ligningsmæssige fradrag, som er de fradrag, du kan få, hvis du har bestemte former for udgifter. Der gives blandt andet ligningsmæssige fradrag for udgifter vedrørende fagforeningskontingent, a-kasse, dobbelt husførelse osv.
Fradraget beregnes som sagt som en procentdel af dine egne og din arbejdsgivers indbetalinger til dine pensionsordninger. Dog højst af et beløb på 80.600 kr. i 2024.
Skattefradraget omfatter alle indskud på op til 80.600 kr. (2024) på fradragsberettigede pensionsordninger, dvs. ratepensioner og livrenter og ATP.
Hvordan kunne en udregning se ud?
Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, får du ekstra fradrag på 32 % af indbetalinger op til 80.600 kr. i 2024.
Det vil sige, at dit fradrag højst kan være 80.600 kr. x 0,32 = 25.792 kr. i 2024
Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, får du ekstra fradrag på 12 % af indbetalinger op til 80.600 kr. i 2024.
Det vil sige, at dit fradrag højst kan være 80.600 x 0,12 = 9.672 kr. i 2024.
Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag er omkring 30%, så det vil sige altså 30% af de 25.792 kr., er en skattebesparelse.
Husk hele lagkagen
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at søge rådgivning om de særlige ting, der gælder i hvert stykke af lagkagen. Det er fx ikke gratis at bruge af sin friværdi, som altid koster renter og bidrag, men måske også afdrag, hvis du ikke kan få afdragsfrihed.
”Så det er en budgetpost, man skal huske. Ikke mindst fordi renterne er noget andet i dag end for tre år siden,” siger Betina Grimstrup.
Det er også en ide at undersøge, om du kan undgå at lægge dine pensionsudbetalinger, så de ryger i topskat. Desuden bør du altid tage stilling til, hvor stor risiko du vil løbe med dine investerede penge – det er klogt at gøre risikoen mindre og mindre, så du er mindre sårbar, når du når pensionen.
”Hvis du i god tid får lagt et budget og taget stilling til din formue, så kan du slippe bekymringen om, hvornår du kan gå på pension, og hvilket økonomisk sikkerhedsnet du kan spænde ud under din seniortilværelse,” siger Betina Grimstrup.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min