Renovering er bedre for klimaet end nybyg
I de seneste ti år har danske huskøbere revet 10.000 nyindkøbte huse ned og bygget nye, og det er et overset problem i debatten om den grønne omstilling.
Det mener Kristine Virén, formidlingschef hos Videncentret Bolius.
”Det samlede regnskab taler ikke for at rive vores gamle huse ned, fordi de gamle huse i gennemsnit indeholder 60 års ressourcebagage og forbrug af energi og CO2. Det betyder, at et nyt hus er 60 år om at indhente et gammelt hus. Så hvis man fx har to nabohuse, river det ene ned og bygger et nyt lavenergihus, ville de to huse først om 60 år stå lige i bæredygtighedsregnskabet. Og derfra ville lavenergihuset føre,” forklarer hun.
Forklaringen på den langt større klimapåvirkning ved nedrivning og nybyg sammenlignet med renovering skal findes i den indlejrede CO2, dvs. i mængden af drivhusgasser, der frigives ved udvinding, fremstilling og produktion af byggematerialerne – lige fra vi udvinder råmaterialerne, producerer og transporterer materialerne, til vi opfører boligen, opvarmer og drifter den, samt river den ned og bortskaffer materialerne.
Vi drukner i ting og sager
Vil vi som husejere agere mere bæredygtigt, kan vi dele vores indsats op i tre: Det, vi gør et par gange i livet. Det, vi gør med nogle års mellemrum. Og det, vi gør hver dag.
”At købe hus gør vi kun et par gange i livet, og her har vi glemt at bevare. Det var vi bedre til før, og det kan vi blive bedre til igen. Det er både det rigtige for klimaet, men også for vores kulturhistorie, som forsvinder, hvis vi jævner vores huse med jorden. Hvis danskerne i gamle dage havde gjort, som vi gør i dag, ville vi f.eks. ikke have haft et Gammel Skagen,” siger Kristine Virén.
Når det gælder det, vi gør med års mellemrum, peger hun på, at en dansker i gennemsnit udleder 17 ton CO2 om året. Det kommer bl.a. fra vores mad, transport og rejser. Men de helt store poster er faktisk 5 ton, der kommer fra ting og sager, vi køber, og 3 ton, der stammer fra opvarmning.
”Vi køber mere og mere, og vi har det i kortere tid. I boligen er der mange store ting, der er blevet trendbaserede. F.eks. har et køkken en gennemsnitlig levetid på kun 11 år, før vi skifter det ud, fordi vi synes, farverne på lågerne er forkerte, eller bordpladen er lidt for tyk. Vi har råd til at købe nyt, og det er skidt for klimaet,” siger Kristine Virén.
Fem principper for en bæredygtig bolig
- Vælg materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid
- Vedligehold og genbrug mere
- Udnyt pladsen i hus og have bedre
- Brug mindre energi, og vælg en grønnere energikilde
- Find fælles løsninger, og del mere
Vi genbruger for lidt
Det gælder især CO2-tunge ting som køkken og bad, hvor det koster minimum 1 ton CO2, hvis vi skifter det hele ud. I stedet kan vi nøjes med at skifte noget af inventaret, vælge materialer, der er mere bæredygtige end andre, eller genbruge noget af det gamle.
”Måske kan vi genbruge fliserne fra badeværelset eller tilbyde, at nogen kan hente det gamle køkken gratis i stedet for at smide det ud. Så kan det få nyt liv i et skur eller et sommerhus. Eller vi kan lade være med at vælge messing, som er 50 pct. tungere end rustfrit stål, til vores armaturer. Men uanset hvad vi gør, så er det mest bæredygtigt ikke at udskifte de CO2-tunge poster som køkken og bad. I stedet skal vi beholde og bevare det,” siger Kristine Virén.
Vi bor større og større
Når vi er i gang med at renovere boligen, er der også en stor klimagevinst at hente ved at bruge mindre energi og vælge en grønnere varmekilde. Her batter det mest at udskifte sit naturgas- eller oliefyr med en varmepumpe.
”I gennemsnit stammer 40 pct. af vores energiudledning fra opvarmning af bygninger, og derfor er det en god ide at skifte sin varmekilde ud med et grønnere alternativ,” siger Kristine Virén, der påpeger, at selvom vi har energirenoveret kraftigt, har forbruget været konstant gennem 30 år, fordi vores huse er fordoblet i antal kvadratmeter siden 1950’erne.
”Vi bor større og større. Men selvom vi danskere elsker plads, så skal vi huske, at når vi bor stort, så fylder vi også de mange kvadratmeter med mange ting, samtidig med at store huse er dyre at vedligeholde, dyre at bygge og dyre at varme op.”
Vi skal deles mere
Det bliver ikke bedre af, at flere og flere danskere bor alene. Mens knap hver tredje voksne dansker var enlig i 1986, er andelen steget støt, og i 2021 boede 38 pct. af danskerne alene.
”Det kræver mere plads, og derfor ville det være fantastisk, hvis vi – lige som i 1930’erne – blev bedre til at leje en del af vores huse ud, så flere boede på samme kvadratmeter, og vi dermed udnyttede pladsen i vores huse bedre,” siger Kristine Virén.
Det ville også give mulighed for at være fælles om flere ting, og det betyder faktisk meget – også på de områder, hvor vi gør noget hver dag.
Det, vi gør hver dag, som f.eks. at affaldssortere, batter kun lidt i klimaregnskabet. Men barriererne er ikke så høje, og gør vi det allesammen lidt hver dag, betyder det meget i sidste ende. Men ellers gælder det om at udskyde købet af den nye sofa fem år og sætte flere ting til genbrug. Eller at blive bedre til at banke på hos naboen og låne en sav eller lave deleordninger med familie og venner, så vi ikke allesammen skal have en trailer eller en trillebør.
”F.eks. viser undersøgelser, at vi i gennemsnit kun bruger en boremaskine 12 minutter, inden vi smider den ud. Det giver ingen mening. Ligesom det ikke giver mening at jævne vores huse med jorden i en tid, hvor vi skal genbruge vores plastikposer,” siger hun.
Relaterede artikler
Energioptimer din bolig for både klimaet og pengepungens skyld
by: Cecilie Winther, assisterende analytiker i Nordea Kredit
- Læs mere
-
2min
Hvordan påvirker uroen i Mellemøsten dine investeringer?
- Læs mere
-
1min
