”Lige nu er mange lidt nervøse i forhold til forsyningssikkerheden og priser, der hopper og danser. Men den gode nyhed er, at du selv kan gøre meget, som både er godt for miljøet og din pengepung,” siger partnerskabsansvarlig Rune Holse fra Bodil Energi, der rådgiver boligejere om energiteknologi som solceller, varmepumper og batteriløsninger.

”Når du skal afklare, hvor du skal begynde, kan det være en hjælp at dele mulighederne op i tiltag, som du sparer penge ved, og tiltag, som forebygger skader og store regninger i fremtiden,” forklarer Rune Holse.

Isolering og vinduer

Kigger vi på de tiltag, som kan forbedre din økonomi, er tre ting relevante: 1) at isolere eller få energieffektive vinduer, 2) at opgradere dit varmesystem og 3) at anskaffe solceller og/eller batterier.

”Med energieffektive vinduer reducerer du dine udgifter til at varme boligen op, og som sidegevinst får du også et bedre indeklima. Det gælder også, hvis du isolerer ydermure eller indervægge,” siger Rune Holse og henviser til hjemmesiden Spar Energi, hvor du kan indtaste dine udgifter, vægtype og nuværende opvarmningskilde og få en beregning på, hvor meget du kan spare pr. år.

”Besparelsen skal så holdes op imod investeringen; altså hvad det f.eks. vil koste at få skiftet dine vinduer,” forklarer han.

Væk fra olie og gas

Når det gælder boligens varmekilde, vil du – over tid – næsten altid spare penge ved at gå fra et olie- eller gasfyr til fjernvarme eller varmepumpe.

”Udskifter du et gasfyr, er tilbagebetalingstiden typisk otte år, mens den typisk er fem år ved et oliefyr. Det betyder, at du efter denne årrække har sparet lige så mange penge, som du har betalt for installationen. En varmepumpe holder ca. 20 år, så her får du altså investeringen tilbage fire gange,” siger Rune Holse og tilføjer:

”Selv blandt de bedste aktier er det sjældent at finde en investering med så stærkt et afkast. Det gør denne løsning til en af de mest attraktive måder at investere på, samtidig med at den bidrager positivt til miljøet. Mange tøver dog, fordi de er usikre på, hvilken vej de skal gå. Her er det afgørende at skabe et realistisk overblik over mulighederne, så man kan træffe en velovervejet beslutning.”

Solceller og batterier

Når det gælder solceller og/eller batterier, handler det om forsyningssikkerhed, for i 2040 får vi brug for tre til fire gange så meget strøm som i dag. Forsyningssikkerheden fra traditionelle kanaler som Rusland er langt mere usikker, og generelt vil vi fremover opleve flere blackouts, fordi mere og mere af vores strøm kommer fra vedvarende energi, hvilket gør nettet mere ustabilt, da vi jo ikke kan styre, hvornår vinden blæser, og solen skinner.

”Derfor giver det rigtig god mening selv at tage større kontrol over sin strømforsyning med solceller og/eller batterier – også i lyset af Beredskabsstyrelsens seneste meldinger om, at vi skal være klar til tre dage uden strømforsyning,” siger Rune Holse.

Han fortæller, at solceller de seneste ti år er blevet mere end tre gange så effektive. Så hvor man dengang skulle betale 250.000 kr., koster samme anlæg i dag typisk 100.000 kr. En familie med et par børn, hvor der bliver spillet computer eller brugt strøm på elbil eller gulvvarme, har typisk et strømforbrug på den anden side af 3500 kWh, og så vil solceller alt andet lige være en god investering.

”De eneste, det ikke vil være relevant for, er pensionister eller singler, der ikke når op på et strømforbrug i den størrelsesorden,” siger Rune Holse.

Batterier er en lidt mere kompleks størrelse. Men er du træt af at tilrettelægge dit liv efter, hvornår strømmen er billig og synes, det er irriterende at sætte vasketøj over, så maskinen kører midt om natten, og du er nødt til at bruge tid på at hænge det op om morgenen, kan du komme rundt om det ved at få et batteri. Det køber nemlig strømmen ind om natten, når den er billig, så du kan bruge den, når den er dyr om eftermiddagen.

”Det er for dem, der vil spare penge på strøm og er trætte af at ofre noget fleksibilitet og frihed. Det vil de kunne tilkøbe på denne måde,” siger han.