Solid fremgang i dansk økonomi

Nationalbanken

Dansk økonomi har igennem de seneste år været igennem en turbulent periode. De kvartalsvise data er bølget frem og tilbage, og udsvingene har generelt været større end tidligere. Et tydeligt eksempel er udviklingen i de sidste tre måneder af 2023, hvor den samlede aktivitet steg 2,6 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Ses der bort fra de store bevægelser under COVID-19-pandemien, er det kun sket en gang tidligere de sidste 25 år, at dansk økonomi er vokset så hurtigt over et enkelt kvartal.

Ser man udover de store udsving, er Danmarks BNP steget med mere end 10 pct. over de seneste fire år. Til sammenligning tog det mere end dobbelt så lang tid at skabe den tilsvarende fremgang i årene efter finanskrisen. De seneste års udvikling i dansk økonomi er endnu mere bemærkelsesværdig, fordi der i samme periode har været økonomisk stagnation på flere af vores vigtigste eksportmarkeder.

Igen fremdrift i privatforbruget

I 2022 faldt forbruget i de danske husholdninger som følge af lavere købekraft og stigende renter. I løbet af 2023 begyndte forbruget dog igen at stige, og husholdningernes syn på den økonomiske udvikling er også blevet mere positiv – omend selve niveauet dog fortsat er relativt lavt.

Jeg forventer, at det private forbrug vil vokse yderligere over de kommende år, primært som følge af den positive reallønsvækst. Lønningerne i den private sektor steg sidste år med 4,4 pct., hvilket er det højest niveau i mange år. Med de indgåede overenskomstforhandlinger på både det offentlige- og private arbejdsmarked er der udsigt til, at den høje lønvækst fortsætter og dermed sikrer en betydelig fremgang i husholdningernes købekraft. Også tilbagebetalingen af for meget betalt boligskat vil kunne løfte forbruget. Endelig vedtog Folketinget sidste år en ny skattereform. Den skal efter planen indfases over de kommende år, og indeholder blandt andet en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, der vil kunne løfte husholdningernes forbrug yderligere.

Export

Todelt udvikling i eksporten

Målt på overfladen er dansk eksport braget frem de seneste par år. I 2023 voksede den samlede eksport med 13,4 pct., hvilket er den højeste årlige vækst i hvert fald siden 1966. Endnu mere imponerende er det, da den store fremgang sidste år kommer i kølvandet på et særdeles stærkt 2022, hvor eksporten steg med mere end 10 pct.

En stor del af fremgangen i eksporten tilskrives udviklingen i medicinalindustrien. For den øvrige danske vareeksport har situationen udviklet sig noget anderledes. Siden slutningen af 2021 er verdenshandlen stagneret, og samtidig er mange danske eksportvirksomheder blevet ramt af en styrket dansk kronekurs. Effekten af dette kan blandt andet ses i udviklingen i industriproduktionen, hvor brancherne uden for medicinalindustrien har oplevet et fald i produktionen på ca. 10 pct. siden midten af 2022. 

Udenlandsk arbejdskraft fordoblet på ti år

Antallet af lønmodtagere fortsætter med at vokse på det danske arbejdsmarked. Fremgangen har især været trukket af højere beskæftigelse inden for industrien og servicesektoren, mens beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg til gængæld har været stagneret siden foråret 2022.

En meget stor andel af de nye lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har udenlandsk statsborgerskab. Samlet udgør udlændinge nu mere end 13 pct. af lønmodtagerne, hvilket er en fordobling i forhold til for 10 år siden. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft har også medvirket til, at antallet af ledige stillinger er faldet med mere end 25 pct. siden toppen i starten af 2022. Så selvom niveauet fortsat er noget højere end det historiske gennemsnit, tyder det på, at der er kommet bedre balance på arbejdsmarkedet.

Huse i Danmark

Modsatrettede kræfter på boligmarkedet

Salgspriserne på parcel- og rækkehuse steg kraftigt fra midten af 2020 og et par år frem. Her blev priserne drevet frem af en kombination af stigende beskæftigelse, lave finansieringsomkostninger og færre boliger til salg. I midten af 2022 begyndte priserne dog at trække nedad som reaktion på de store rentestigninger og den højere inflation. Det betød, at de gennemsnitlige huspriser i 2023 faldt med 2,7 pct., hvilket var det første år med prisfald i mere end 10 år.

Jeg forventer, at huspriserne i år vil stige med omkring 3 pct. og lidt hurtigere i 2025. I den periode vil markedet, der er i gang med at blive normaliseret efter nogle år med usædvanlig lav aktivitet, skulle absorbere et større udbud af boliger til salg. Omvendt vil udviklingen på boligmarkedet blive understøttet af boligskattereformen, der medfører at cirka 8 ud af 10 boligejere skal betale lavere samlede boligskatter. Den rekordhøje beskæftigelse og de store lønstigninger vil holde en solid hånd under prisdannelsen. Det ses ved, at antallet af tvangsauktioner og af låntagere, der ikke kan betale af på deres gæld, fortsat er på et meget lavt niveau.