Tag næste generation i hånden

Det kræver hårdt arbejde og ofte afsavn, tålmodighed og engagement at skabe en formue. I takt med at formuen vokser, må man forsøge at tilpasse sig de forpligtelser, den fører med sig. Det kan være chokerende at arve en formue fra den ene dag til den anden. Nogle ser det som en mulighed for at starte en ny virksomhed/karriere eller investere i fremtiden, mens andre reagerer mindre positivt. Nogle vælger at stikke hovedet i busken, mens andre kvitter jobbet og sløser alle pengene væk. Der er større sandsynlighed for negative reaktioner i familier, som ikke taler åbent om deres økonomiske fremtid. Men hvad gør man, når man finder det ubehageligt at snakke om penge?

Asta Baden, rådgiver i Nordea Private Banking, forklarer, at det kan være en svær proces, hvor der kan være behov for ekstern hjælp.

 – Yngre mennesker har ikke den samme indsigt og erfaring som deres forældre og ønsker derfor at få mere at vide. Det kan være, at de ikke føler sig parate til at overtage familievirksomheden eller arve en større formue. Derfor tror vi, at næste generation kan have stor glæde af at tale med os, når de skal forberede sig på dette, siger hun.

Fokuser på eftermæle i stedet for penge

Nogle børn er måske ikke klar over, at familien har en formue, som de en dag skal overtage ansvaret for. Andre er måske godt klar over det, men de mangler konkret viden om formuen, størrelsen og sammensætningen. I begge tilfælde kan man bringe emnet på banen ved at tale om, hvordan formuen blev skabt, og om de op- og nedture, der har været undervejs. Derefter kan det være en god ide at fokusere på kerneværdierne i stedet for pengene og fortælle om, hvordan disse værdier har præget de beslutninger, du har taget på vegne af familien og virksomheden. Forklar, hvordan beslutningerne har påvirket dine valg, og tal åbent om, at du har planlagt at lade dine børn arve formuen, og hvordan du har tænkt dig at gribe det an.

Beskyt din familie

Dine værdier og prioriteringer bør være afgørende for, hvordan du vælger at videregive og beskytte din formue. Vælger du at lade formuen gå i arv til familien, bør du bestemme, hvem der skal have hvad. Du bør også lægge en plan for, hvordan du vil håndtere eventuelle konflikter, som måtte opstå, hvis arvingerne ikke er tilfredse med fordelingen. Det kan også være en god ide at tænke over, hvordan du kan forhindre, at arvingene bruger midlerne på en uansvarlig måde, fx ved at vælge at frigive dem over en længere periode. Det kan især være svært at beslutte, hvad der skal ske med en familievirksomhed.

Værditilbud til hele familien

Skat, arveregler og inflation er vigtige faktorer, som du skal tage højde for, når du planlægger, hvordan formuen skal gå i arv til næste generation. Men det vigtigste er, at du forbereder dine børn. Uanset hvor godt uddannet dine børn er, kræver det alligevel noget særligt at forstå sig på penge. Du kan bruge hele livet på at opbygge din formue, men du kan miste den på et øjeblik, hvis du betror den til nogle, som ikke har investeret den fornødne tid for at kunne passe godt på den. Private Banking hjælper gerne til med at forberede de unge på, at de engang får en større formue, som de skal tage vare på.

Asta Baden, rådgiver i Nordea Private Banking

Asta Baden, rådgiver i Nordea Private Banking. 


Fire gode råd

Øvelse gør mester

Giv næste generation mulighed for at øve sig på formueforvaltning. Du kan fx gradvist gøre de unge mere selvstændige ved at lade dem forvalte en lille del af formuen eller få ansvar for mindre opgaver i familievirksomheden.

Anerkend deres styrker

Lad dem selv undersøge ny teknologi eller varetage investeringer, som andre familiemedlemmer ikke er fortrolige med, men som de selv viser interesse for.

Giv nok, men ikke for meget

Giv dem det, de har brug for, men der er ingen grund til at give dem hele kagen. Den yngre generation skal have, så de kan gøre, hvad de vil, men ikke så meget, at de ender med ikke at gøre noget som helst.

Formuler familiens mission

Et godt tip i forbindelse med planlægningen er at sætte sig ned med familien og formulere en skriftlig, fælles mission for familien og familiens formue.