Unges økonomiske mistrivsel er alarme-rende og bør tages alvorligt

Igen i år i uge 11 løb Pengeugen af stablen – den uge på året, hvor bankansatte tager ud på skoler for at undervise 7.-9. klasser i privatøkonomi. I den anledning har Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk offentliggjort en alarmerende rapport om unges økonomiske trivsel.

Hvad er Pengeuge?

  • Pengeuge organiseres af Finans Danmark og sætter fokus på undervisning i privatøkonomi i grundskolens ældste klasser.

  • Pengeuge finder sted hvert år i uge 11, og formålet er at klæde de unge godt på til voksenlivet med en større finansiel forståelse. 

  • Alle tilmeldte klasser har mulighed for gæsteundervisning af en medarbejder fra deres lokale bank.

  • Der er udarbejdet undervisningsmateriale i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening, som klasserne arbejder videre med efter besøget fra bankmedarbejden.

  • I år var 120 Nordea-medarbejdere ude som gæsteundervisere i forskellige 7-10. klasser i Danmark.

Rapporten viser, at 30 pct. af de unge mellem 18 og 30 år har problemer med at få økonomien til at hænge sammen – en tredobling siden sidste år.

Rapporten viser desuden en klar sammenhæng mellem mistrivsel og rodet økonomi, hvor bl.a. hver femte svarede, at de havde svært ved at sove om natten, fordi de er bekymrede for deres økonomiske situation.

Lille økonomi er ramt relativt hårdt

Inflationen har ramt os alle, men den har ramt de mindre privatøkonomier hårdest. Det skyldes, at basalt forbrug alt andet lige udgør en større andel i små økonomier. Det gør det ekstra problematisk, at netop de basale forbrugsgoder har oplevet nogle af de højeste prisstigninger det seneste år. Unge har typisk en spinkel økonomi og – især under uddannelse – begrænsede muligheder for at hæve deres indkomst. Som konsekvens af det er unge særligt påvirkede af denne skævhed i tider med høj inflation.

Konsekvensen ses i de nedslående konklusioner i Finans Danmarks rapport. Derudover er det i forvejen veldokumenteret, at flere unge lider af stress og føler et højt forventningspres i hverdagen. Tillægger man så de økonomiske bekymringer, har man en giftig cocktail.

Gode råd er dyre

"Det første råd vil være at sænke forbrugsniveauet, hvis økonomien bliver stram. Denne mulighed er dog ikke til megen nytte for de unge"
Ida Marie Moesby

Ifølge Nationalbankens seneste udsigt for dansk økonomi forventes inflationen at falde til 3,6 pct. i 2024 og lande på 3 pct. i 2025. Det er naturligvis godt nyt, at inflationen er faldende, men der er stadig lange udsigter til en normalisering og derfor ser dem med de spinkle økonomier fortsat ind i en hård fremtid.

Så hvilke muligheder har de unge studerende de kommende år? Det første privatøkonomiske råd vil naturligvis være at sænke forbrugsniveauet, hvis økonomien bliver stram. Denne mulighed er dog ikke til megen nytte, hvis budgettet stort set kun består af nødvendige, basale forbrugsgoder.

Råd nummer to vil være at øge indkomsten, og her er de unge bedre stillet, da beskæftigelsen er rekordhøj. Ulempen ved at arbejde mere er dog, at det risikerer at gå ud over studierne, hvis arbejdet kommer til at fylde for meget, og problemet med et stigende stressniveau bliver næppe mindre.

I en tid, hvor inflationen presser alle, kan man nemt komme til at negligere unges problemer og måske betragte dem som forkælede. Vi forventer måske endda, at de retter ryggen og klarer skærene, som generationen før dem gjorde. Men vi bør være opmærksomme på den omkostning, det potentielt kan blive for vores samfund, hvis den næste generation af arbejdsstyrken bliver tabt på gulvet.

Vi skal huske, at de unge forventes at arbejde, til de er over 70 år. Men er det realistisk, hvis de ligger søvnløse af stress allerede i deres studietid?

Denne kommentar blev bragt i Børsen den 30. marts 2023.