Vores juleforbrug tydeliggør den økonomiske ulighed

Jul

Julen er en dyr tid, og i år bliver ingen undtagelse. 2023 har budt på pris- og rentestigninger, som har udhulet vores købekraft. Alligevel ser det ud til, at forbruget i julen igen i år er en høj prioritet for os i Danmark.

Ifølge en ny undersøgelse udført af Yougov for Nordea regner de danske forbrugere over 18 år i gennemsnit med at bruge 3655 kr. på gaver og 1909 kr. på mad og arrangementer i julen.

Det er nogenlunde samme niveau som sidste år, og det er lidt overraskende, fordi vi ved, at mange har en mere stram økonomi nu end tidligere, og fordi bæredygtighed i forskellige afskygninger med f.eks. genbrugsgaver, nul-gaver-jul og lignende tiltag i stigende grad vinder indpas i flere familier.

Juleforbruget tydeliggør uligheden

Men selvom julen altså for langt de fleste ser ud til at ligne sig selv igen i år, så er det langt fra alle, som kan følge med, når det kommer til julens gaveræs og høje forbrug. Sådan har det altid været, men i år ser det desværre ud til, at ekstra mange er hårdt trængt økonomisk op til jul. I juleundersøgelsen svarede 15 pct., at prisstigningerne har fået dem til at spare på udgifter til gaver, mad og arrangementer denne jul, og blandt enlige med hjemmeboende børn er andelen oppe på hele 28 pct. Vi ser også, at flere må bede om en økonomisk håndsrækning for at få julen til at hænge sammen.

Et godt råd

Foreslå dem, du holder jul med, at skrue lidt ned for de økonomiske ambitioner og forventninger ved at sænke gavebudgettet eller aftale, at dem, der har mindre, ikke skal diske op med en lige så dyr gave, som dem, der har mere. Det kan f.eks. være, hvis man i en søskendeflok har vidt forskellige økonomiske råderum, eller hvis man som forælder i sin bedste alder har sin studerende datter hjemme til jul.

Mødrehjælpen har meddelt, at antallet af familier, der har søgt om julehjælp, er rekordhøjt i år på over 24.000 ansøgninger – en stigning på hele 12 pct. siden sidste år. Julen er derfor dét tidspunkt på året, hvor de økonomiske forskelle mellem familier bliver tydeligst. Er man blandt dem, som ikke har råd til alt det, som andre tager for givet i december, er julen ikke let at komme igennem.

Finans Danmark offentliggjorde i sidste uge en rapport, som viste, at der for en gennemsnitlig parfamilie med børn har været en netto merudgift som følge af inflationen på ca. 2000 kr. om måneden siden medio 2021. Derfor er det ikke mærkeligt, at mange familier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og følger alle de gode spareråd for at holde jul på budget.

Løft byrden

Er man derimod blandt dem, som har en velpolstret privatøkonomi, preller de mange spareråd måske lidt af på én. Men ét spareråd er særligt relevant netop for dem med økonomisk overskud: Foreslå dem, du holder jul med, at skrue lidt ned for de økonomiske ambitioner og forventninger ved at sænke gavebudgettet eller aftale, at dem, der har mindre, ikke skal diske op med en lige så dyr gave, som dem, der har mere. Det kan f.eks. være, hvis man i en søskendeflok har vidt forskellige økonomiske råderum, eller hvis man som forælder i sin bedste alder har sin studerende datter hjemme til jul.

Privatøkonomi kan være et følsomt emne, men hvis vi taler højt om det, kan det hjælpe til at fjerne en byrde – både økonomisk og mentalt – for dem, vi har kært.

Vidste du, at de danske forbrugere over 18 år i gennemsnit regner med at bruge 3.655 kr. på gaver og 1.909 kr. på mad og arrangementer i julen i år?

Choices