2022_10 Har du tænkt over, hvor dyrt det er at have et afdragsfrit lån?

De afdragsfrie lån er blevet mere populære blandt boligejerne

Oktober 2020 blev et vendepunkt på realkreditmarkedet, da andelen af boligejere med afdragsfrie realkreditlån nåede en foreløbig bund. I årene inden var det nemlig blevet stadig mere populært at betale afdrag på realkreditgælden, og i oktober 2020 var det blot 43,9 pct. af boligejerne, som ikke afviklede på deres gæld. De resterende 56,1 pct. af boligejerne betalte en lille bid af deres lån tilbage hver måned og oparbejdede på den måde friværdi i deres bolig.

"For jo højere renten er, desto mere koster den afdragsfrie periode"
Lise Nytoft Bergmann

De seneste to år er stemningen blandt boligejerne vendt, og det kan godt undre, da det bestemt ikke er blevet billigere at have et afdragsfrit realkreditlån. For jo højere renten er, desto mere koster den afdragsfrie periode, og de seneste år er renten som sagt steget ganske mærkbart.

Læs også: Renteprognose: Boligrenterne har endnu ikke nået toppen

For to år siden, da det var mest populært at afvikle på realkreditgælden, kunne man få et 30-årigt fastforrentet lån til en rente på 1 pct. Hvis der var tale om et lån på 1 mio. kr., så løb den månedlige ydelse efter skat op i 1.208.000 kr. over alle 30 år, hvis boligejeren betalte afdrag i hele perioden, mens regningen lød på 1.380.000 kr., hvis de første ti år var afdragsfrie. Det svarer altså til, at boligejere, der valgte ikke at afdrage, fik en merregning på 173.000 kr., end dem, der afviklede gælden gradvist over alle 30 år.

30-årigt 1% lån på 1 mio. kr., der blev optaget for 2 år siden:

  Med afdrag 10 afdragsfrie år Forskel
Samlet ydelse i alle 30 år 1.208.000 kr. 1.380.000 kr. 173.000 kr.

Kilde: Nordea Kredit
Anm.: Der er regnet på et lån på 1 mio. kr. i hånden. Kursen på det 30-årige 1%-lån med afdrag er sat til 99,8, mens kursen på det 30-årige 1% med op til ti afdragsfrie år er sat til 99,2.

I dag er renten på et 30-årigt fastforrentet lån steget til 5 pct., og laver man samme regnestykke som før, kan man konkludere, at den samlede ydelse efter skat udgør 1.803.000 kr., hvis lånet er med afdrag og 2.068.000 kr., hvis de første ti år er afdragsfrie. Det svarer til en forskel på 265.000 kr., og det er altså blevet relativt dyrere ikke at afvikle på gælden som følge af de stigende renter. Derfor kan man også undre sig over, at andelen af afdragsfrie lån er stigende.

30-årigt 5% lån på 1 mio. kr., der optages i dag:

  Med afdrag 10 afdragsfrie år Forskel
Samlet ydelse i alle 30 år 1.803.000 kr. 2.068.000 kr. 265.000 kr.

Kilde: Nordea Kredit
Anm.: Der er regnet på et lån på 1 mio. kr. i hånden. Kursen på det 30-årige 5%-lån med afdrag er sat til 97,0, mens kursen på det 30-årige 5% med op til ti afdragsfrie år er sat til 95,8.

Andelen af boligejere med afdragsfrie lån er steget fra 43,9 pct. til 47,9 pct. på to år

I dag er andelen af boligejere, der ikke afvikler på deres realkreditgæld, nemlig oppe på 47,9 pct., og selvom man kan argumentere for, at en stigning fra 43,9 pct. til 47,9 pct. ikke er nogen voldsom stor ændring på 24 måneder, så er det trods alt et tydeligt skifte, når vi taler om realkreditlån. Det er nemlig langt fra alle realkreditlån, der omlægges hver eneste år, og derfor kan andelen af afdragsfrie lån kun stige med fire procentpoint på to år, hvis der sker et større stemningsskifte blandt de boligejere, der rent faktisk ændrer eller optager et realkreditlån.

Andel af realkreditlån til danske husholdninger med og uden afdrag:

Graf der viser andel af husholdninger med lån med hhv. md og uden afdrag Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Danmarks Nationalbank


Lån med 30 afdragsfrie år forklarer en del af stigningen

En af forklaringerne på de afdragsfrie låns fremmarch er, at realkreditinstitutterne genindførte muligheden for at optage 30-årige fastforrentede lån med op til 30 afdragsfrie år for netop to år siden. Låntypen var ikke ny, da vi i Nordea Kredit også tilbød lån med fast rente og 30 afdragsfrie år i perioden 2007 til 2011, men på daværende tidspunkt var der ikke mange boligejere, der var interesseret i låntypen. Men eftersom det ikke længere er den låntype, der trækker væksten i de afdragsfrie lån op, er det ikke hele forklaringen.

Læs også: Bør man ændre sit rentetilpasningslån, når renten stiger?

Der kan være mange gode grunde til, at man har valgt et afdragsfrit lån. For eksempel kan det sparede afdrag bruges til at afvikle anden og dyrere gæld hurtigere, eller man kan være et sted i livet, hvor det drejer sig mere om at spare ned end om at spare op.

Men man kan også spørge sig selv, om den stigende interesse for de afdragsfrie lån skyldes, at boligejerne ikke ved, hvor meget den afdragsfrie periode koster, og om der ikke er boligejere, der ville være bedre stillet ved at sætte deres afdragsfrihed på pause. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor renten er høj, og hvor der er udsigt til faldende priser på boligmarkedet.