Bomstærke arbejdsmarkeder er et tveægget sværd

Recessionen kommer. Recessionen kommer. Det kald har lydt igen og igen siden midten af sidste år. Og jeg kan da heller ikke undsige mig troen på, at vi på nuværende tidspunkt ville befinde os i en periode, hvor aktiviteten kørte baglæns.

Forventningerne om en økonomisk nedtur bygger især på tre forhold. For det første er renterne over det seneste år steget i det hurtigste tempo siden 1980’erne. Det er sket fordi centralbankerne er blevet bekymrede for den høje inflation og derfor har sat renten op. Den høje inflation har for det andet fremkaldt en udhulning af reallønnen på næsten fire procent i 2022. Det er det største fald, der er målt i flere årtier. Samtidig har husholdningerne måttet betale markant højere energiregninger, og dermed er rådighedsbeløbet til andet forbrug skrumpet. Endelig for det tredje har de store rentestigninger fremkaldt betydelige prisfald på boligmarkedet. Målt fra toppen er boligpriserne i gennemsnit faldet med omkring 10 %, og intet tyder på, at bunden endnu er nået. Lavere priser rammer boligejernes formuer og har normalt også en afsmittende effekt på det faktiske forbrug ude i butikkerne.

Trods den massive modvind fortæller de faktiske tal dog en helt anden historie. Ifølge de foreløbige tal fra Danmarks Statistik voksede dansk økonomi i de sidste tre måneder af 2022 med hele 0,9%. Og selv om noget af forklaringen på den overraskende stærke fremgang kan forklares med en stor fremgang inden for den hastigt voksende medicinalindustri, er der ikke tale om et isoleret dansk fænomen. I samme periode voksede den amerikanske økonomi med 0,7% mens euroområdet blev noteret for en fremgang på 0,1%. Det er over hele linjen en markant bedre udvikling end forventet for bare få måneder siden.
 

Modstandsdygtige arbejdsmarkeder

Der er flere forklaringer på den overraskende stærke modstandskraft i økonomierne. I Europa er det blandt andet den pludselige genåbning af Kina og de hastigt faldende energipriser, som har skabt en fornyet optimisme.

Den største overraskelse har dog være udviklingen på arbejdsmarkederne. Stik mod alle forudsigelser er beskæftigelsen nemlig fortsat med at stige. Det gælder især på det amerikanske arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen alene siden årsskiftet er vokset med mere end 800.000 personer. Samtidig er arbejdsløsheden faldet til tæt på det laveste niveau siden slutningen af 1960’erne Også i Danmark er beskæftigelsen blevet ved med at vokse, og der er stadig mere end en-tredjedel af de danske virksomheder inden for serviceindustrien, der angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor.

En del af forklaringen på den fortsatte fremgang i beskæftigelsen skal uden tvivl findes i den høje fart, som økonomierne havde på inden opbremsningen begyndte. Bremselængden er derfor lang, og samtidig virker rentestigningerne typisk med en vis forsinkelse, så vi endnu ikke har set den fulde effekt fra den front. Et andet vigtigt element er formentlig også, at mange virksomheder i øjeblikket er meget tilbageholdne med at skære i medarbejderstaben. Det er en direkte konsekvens af de rekrutteringsvanskeligheder, som virksomhederne tidligere har oplevet, og som de frygter vender tilbage med fuld styrke på et senere tidspunkt. Denne ”labour hoarding” kan medvirke til at fastholde en høj beskæftigelse selv i en periode, hvor husholdningernes forbrug stagnerer og aktiviteten inden for især byggebranchen falder.
 

Nye rentestigninger lurer

Den overraskende store modstandskraft på arbejdsmarkederne er selvsagt en særdeles god nyhed. Bagsiden af medaljen er dog, at den meget lave ledighed kan betyde, at renterne kommer til at stige mere og i længere tid end tidligere forventet. Det skyldes, at centralbankerne fortsat kæmper en indædt kamp for at få inflationen tilbage på målsætningen på to procent. Det kræver formentlig, at der kommer en bedre balance på arbejdsmarkederne for at sikre, at lønstigningerne ikke løber fra den underliggende udvikling i økonomierne.

Lige præcis det scenarie har de seneste uger skabt et fornyet opadgående pres på renten. Det betyder, at investorer nu forventer, at renten hos Den Europæiske Centralbank skal op omkring 3,5 procent hen over sommeren. Tidligere var det forventet, at de ville ”nøjes” med at forhøje renten til godt 3,0 procent. Det vil i givet fald betyde, at renten i Nationalbanken skal knap én procentpoint yderligere op frem mod midten af året. Samtidig er der begyndt at indsnige sig en forventning om, at renterne vil blive fastholdt på relativt høje niveauer i længere tid. Det er bl.a. disse forventninger der betyder, at boligejere med rentetilpasningslån bliver mødt med store rentestigninger, når de skal refinansieres.

Set i det lys virker den bomstærke udvikling på arbejdsmarkederne som et tveægget svær. På den ene side er den medvirkende til at holde krisen fra døren. På den anden side kan den dog også medvirke til at presse renterne yderligere op - og derigennem forstærke nedturen på eksempelvis boligmarkedet.