Det er dyrt at være førstegangskøber

Det er svært at være førstegangskøber. Først skal man spare mindst 5 pct. af købsprisen op til udbetalingen, og samtidig skal man sikre sig, at sparegrisen er stor nok til, at man også kan betale for tinglysning af skøde, ejerskifteforsikring, flytteomkostninger og eventuelle rådgivere i form af advokat, bygningssagkyndig eller elinstallatør.

Der er altså mange udgifter forbundet med at købe ejerbolig. Derfor kan førstegangskøberne ende i en situation, hvor de føler sig nødsaget til at købe hus i et andet kvarter end det foretrukne for at få økonomien til at hænge sammen. Det er selvfølgelig surt, når alle taler om, at det vigtigste parameter i boligjagten er beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

Men sådan behøver det ikke at være. Ofte kan man nemlig godt købe hus i det ”rigtige” område, hvis man er villig til at gå på kompromis med kvaliteten. Der findes nemlig både dyre og billige huse i alle postnumre.

Læs også: Forventninger til F1-, F3- og F5-renten

Den første indvending til det postulat er formentlig, at den løsning ikke duer, fordi mange førstegangskøbere har brug for et stort lån hos både bank og realkreditinstitut. Derfor har de ikke nok friværdi til at opgradere huset til den ønskede eller nødvendige standard. Og det er såmænd også rigtigt nok – bortset fra de tilfælde, hvor opgraderingen vedrører husets energimærke.

Mange ved nemlig ikke, at Nordea tilbyder energisparelån uden at tage pant i boligen. Det betyder med andre ord, at førstegangskøbere og andre boligejere med lille friværdi også kan være med, selvom huset allerede er fuldt belånt. For når banken ikke tager pant i boligen, stiller den heller ikke krav om, at lånet skal ligge indenfor en særlig belåningsgrænse.
 

Nordeas Energisparelån kan også bruges af boligejere med lille eller ingen friværdi

Boligkøberne bør altså ikke afvise et hus, der ligger i det ønskede område, blot fordi taget trænger til at blive skiftet, det trækker fra de gamle vinduer, eller gulvet er for fodkoldt til at fungere som legeplads for familiens yngste. Det herlige ved energirenoveringer er nemlig, at de i modsætning til et nyt køkken eller bad ofte tjener sig selv hjem igen – nogle gange på forholdsvist få år.

Derfor kan det godt betale sig at undersøge, hvor meget man kan spare på varmeregningen, hvis man fx udskifter ruderne, efterisolerer gulv og hulmur eller bytter oliefyret ud med en mere økonomisk og klimavenlig varmekilde som fx jordvarme eller varmepumpe. Den besparelse kan nemlig bruges på at betale renter og afdrag på energisparelånet. Og på den måde kan man nogle gange slå to fluer med et smæk, så man både får den helt rigtige beliggenhed uden at give afkald på komforten.

Det kan lyde besnærende, og det er det såmænd også. Men inden jeg lover for meget, er det selvfølgelig vigtigt at fremhæve, at det ikke altid er muligt at få budgettet til at gå i nul. Det afhænger af det konkrete hus, og af hvor dyre eller billige energirenoveringer, der er tale om.
 

Energirenoveringer gavner både varmeregningen og den fremtidige salgspris

Hænger budgettet ikke sammen, kan man overveje at foretage de mest rentable energirenoveringer først og leve med de resterende mangler, indtil familiens økonomi har fået et lille skub op. I 2023 steg timelønnen i den private sektor fx med 4,2 pct., og i 2024 og 2025 forventer Økonomiministeriet en yderligere stigning på 5,4 pct. i begge år.

På landsplan handles et hus med de bedste energimærker A og B til ca. 37 pct. mere end et gennemsnitligt hus, mens et hus med de dårligste energimærker F og G handles for ca. 30 procent mindre. Udover den umiddelbare gevinst ved at reducere varmeregningen har man derfor også mulighed for at opnå en stigning i boligens værdi.

Energisparelån kan normalt kun bruges på at energirenovere boligen. Så de duer naturligvis ikke, hvis man drømmer om køkkenbordplader i marmor, en carport eller nye gulve på børneværelset.
 

Så meget koster et Energisparelån

Nordeas Energisparelån ydes som et traditionelt banklån, der ydes uden pant i boligen. Lånet tilbagebetales over højst 10 år, og der er ikke mulighed for afdragsfrihed. På tidspunktet for denne artikel, ligger renten på 5,3 pct.

Energisparelånet kan til enhver tid indfries til kurs 100, og det er også muligt at foretage ekstraordinære tilbagebetalinger på lånet. Ekstraordinære tilbagebetalinger kan dog ikke hæves igen, uden at der er tale om en ny låneansøgning.

Læs mere om Energisparelånet her

Energisparelånet kan bl.a. bruges til:
- Udskiftning af vinduer, døre og ruder
- Varmepumper og jordvarme
- Isolering af loft, tag, gulv, ydervægge og varmerør
- Hulmursisolering og efterisolering
- Solceller
- Udskiftning af brændeovn til en mere miljørigtigt udgave

I Nordea kan man fx få et energisparelån på op til 250.000 kr. til en variabel rente på ca. 5,3 pct. Det betyder, at hvis man fx låner 150.000 kr., så koster det ca. 1.620 kr. om måneden efter skat, hvis lånet afvikles over 10 år.

Har du friværdi i din bolig, kan Nordea også tilbyde et Energiboliglån til en rente på 3,55 pct. (på artiklens udgivelsestidspunkt), der kan tilbagebetales over maksimalt 15 år. Energiboliglån kan bruges til formål, der understøtter den grønne omstilling, og du kan læse mere om Energiboliglånet her