2024_06 Forventninger til F1-, F3- og F5-renten

 Forventninger til F1-, F3- og F5-renten

Forventninger til F1-, F3- og F5-renten

Ved den næste auktion over rentetilpasningslån i august forventer vi, at renterne ender i omegnen af:

F1-rente:  3,6 pct. (rente i dag:  4,1 pct.)
F3-rente:  3,1 pct. (rente i dag: -0,2 pct.)
F5-rente:  3,0 pct. (rente i dag: -0,5 pct.)

Renterne er oplyst efter kursfradrag og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det eller de kommende år. Husk, at der er tale om en prognose, og at de endelige renter kan se anderledes ud.
 

Så meget koster det er finansiere et lån på 1 mio. kr. med et F1-lån

F1-lån: Ydelsen falder med 140-270 kr. om måneden pr. lånt million

I dag betaler boligejere med F1-lån en rente på ca. 4,1 pct., og jeg forventer, at renten falder til ca. 3,6 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F1-lån har altså udsigt til en lidt lavere ydelse på deres realkreditlån.

Læs også: Skal man være bekymret for at indefryse boligskatterne?

Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F1-lån opleve et fald i den månedlige ydelse efter skat på ca. 140 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og 270 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve en stigning i det månedlige afdrag på ca. 140 kr. pr. lånt million.

F1-lån med afdrag Rente Månedlig ydelse efter skat Månedligt
afdrag
F1-lån i dag 4,1% 4.410 1.500
F1-lån kommende år 3,6% 4.270 1.640
Forskel   -140 140
Anm.: I Nordea Kredit udsteder vi ikke nye F1-lån  

 

F1-lån uden afdrag Rente Månedlig ydelse efter skat Månedligt
afdrag
F1-lån i dag 4,1% 3.080 0
F1-lån kommende år 3,6% 2.810 0
Forskel   -270 0
Anm.: I Nordea Kredit udsteder vi ikke nye F1-lån  

 

Historisk udviklking i den månedlige ydelse efter skat for et F3-lån på 1 mio. kr.

F3-lån: Ydelsen stiger med 640-1.840 kr. om måneden pr. lånt million

I dag betaler boligejere med F3-lån en rente på ca. -0,2 pct., og jeg forventer, at renten stiger til ca. 3,1 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F3-lån har altså udsigt til en højere rente på deres boliglån.

Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F3-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 640 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på 1.840 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.200 kr. pr. lånt million.

F3-lån med afdrag Rente Månedlig ydelse efter skat Månedligt
afdrag
F3-lån i dag -0,2% 3.640 3.180
F3-lån kommende år 3,1% 4.280 1.980
Forskel   640 -1.200

 

F3-lån uden afdrag Rente Månedlig ydelse efter skat Månedligt
afdrag
F3-lån i dag -0,2% 640 0
F3-lån kommende år 3,1% 2.480 0
Forskel   1.840 0


Læs artiklen: Forstå din ejendomsvurdering
 

Historisk udvikling i ydelsen på et F5-lån på 1 mio. kr.

F5-lån: Ydelsen stiger med 640-1.940 kr. om måneden pr. lånt million

I dag betaler boligejere med F5-lån en rente på ca. -0,5 pct., og det er den laveste rente, der nogensinde er fastsat på en F5-auktion i Nordea Kredit. Jeg forventer, at renten stiger til ca. 3,0 pct. ved den kommende auktion, og boligejere med F5-lån har altså udsigt til en højere betaling på deres realkreditgæld.

Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F5-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 640 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på ca. 1.940 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.300 kr. pr. lånt million.

F5-lån med afdrag Rente Månedlig ydelse efter skat Månedligt
afdrag
F5-lån i dag -0,5% 3.740 3.550
F5-lån kommende år 3,0% 4.380 2.250
Forskel   640 -1.300

 

F5-lån uden afdrag Rente Månedlig ydelse efter skat Månedligt
afdrag
F5-lån i dag -0,5% 370 0
F5-lån kommende år 3,0% 2.310 0
Forskel   1.940 0

 

Det kan du i eBolig

Vidste du, at du som kunde i Nordea kan se mange nyttige oplysninger om dit Nordea Kredit-lån i eBolig?

Du kan finde eBolig i Netbank, hvor du bl.a. kan:

  • få oplysninger om dit nuværende lån
  • sammenligne dit eksisterende lån med et nyt
  • se, hvordan en omlægning eller konvertering påvirker din økonomi
  • læse låneguiden, der hjælper dig med at finde det lån, der passer til dig
  • regne på, hvad det koster at optage et tillægslån i forbindelse med en omlægning
  • ændre perioden på dit rentetilpasningslån, fx fra et F1-lån til et F5-lån.

Husk de vigtige frister

Hvis du ikke ønsker at ændre på dit lån, behøver du ikke at foretage dig noget. Lånet refinansieres automatisk, og Nordea klarer arbejdet.

Ønsker du at ændre antallet af år mellem dine refinansieringer, omlægge til fast rente eller låse renten fast allerede nu, skal du kontakte os senest 31. juli 2024. Du kan også bruge vores selvbetjeningsløsning via eBolig i Netbank frem til 30. juli 2024.

Ønsker du et tillægslån i forbindelse med refinansieringen eller at forlænge den afdragsfrie periode, skal du kontakte os hurtigst og gerne inden 5. juli 2024.

Hvad koster et lån i friværdien i min bolig? Prøv vores beregner.