6 spørgsmål og svar om danske renter

I denne analyse har vi samlet seks spørgsmål og svar om udviklingen i de danske renter. Vi gennemgår både Nordeas officielle prognose og opstiller to alternative scenarier. Et, hvor renterne stiger mere end ventet, og et, hvor der sker et hurtigt fald i renterne. Det skal understreges, at de to alternative scenarier ikke udtrykker Nordeas officielle renteprognose. Derimod viser de et muligt udfaldsrum, der samtidig illustrerer den store usikkerhed, der aktuelt omgærder fremtidsudsigterne for de danske renter.

1. Hvor længe vil centralbankerne fortsætte med at hæve renten?

Centralbankerne har over det seneste år sat renten op i det højeste tempo siden starten af 1990’erne. Dermed er styringsrenten i USA nu oppe på 5,25%, mens den i euroområdet er steget til 3,25%. De seneste måneder er der dog sket et mærkbart skifte i centralbankernes kommunikation. Det er mest tydeligt hos den amerikanske centralbank, der i forbindelse med mødet 3. maj sendte et klart signal til markederne om, at det potentielt var den sidste renteforhøjelse i denne omgang. Til gengæld var budskabet anderledes hos Den Europæiske Centralbank, der forventer at skulle hæve renten yderligere.

Aktuelt forventer markederne, at den amerikanske centralbank er nået til vejs ende med renteforhøjelserne og i stedet vil begynde at nedsætte dem igen hen over efteråret. Samlet forventes det, at styringsrenten i USA vil være faldet med ca. 0,75 %-point inden udgangen af 2023. Hos Den Europæiske Centralbank har markederne indpriset to yderligere renteforhøjelser på 0,25 %-point frem mod midten af året. Herefter ventes centralbanken, at fastholde renten omkring 3,75% frem mod foråret 2024, hvor den første rentenedsættelse er indpriset. Det betyder samtidig, at Nationalbankens styringsrente forventes at nå toppen på 3,35% hen over sommeren.

Figur 1: Centralbankernes styringsrenter er steget kraftigt siden 2022

Centralbankernes styringsrenter er steget kraftigt siden 2022

2. Hvorfor er Nationalbankens rente lavere end i euroområdet?

I kølvandet på opstramningen af pengepolitikken i euroområdet har Nationalbanken forhøjet renten på indlån til de nuværende 2,85%. Dermed er renteforskellen mellem Danmark og euroområdet 0,4 %-point. Grunden til, at styringsrenten er lavere i Danmark, skal findes i et stort pres for en stærkere dansk krone, der blandt andet skyldes det historisk store overskud på betalingsbalancen. Det har udløst en stor efterspørgsel efter danske kroner, som har tvunget Nationalbanken til holde renterne lavere i Danmark. Vi forventer, at Nationalbanken i en lang periode fremover vil være tvunget til at holde en lavere styringsrente i Danmark i forhold til euroområdet. Samtidig kan det ikke udelukkes, at der kan blive behov for en endnu større renteforskel, hvis presset for en stærkere dansk krone vender tilbage.

Figur 2: Større renteforskel mellem ECB og Nationalbanken

Større renteforskel mellem ECB og Nationalbanken

3. Hvorfor er rentekurven invers?

Siden starten af 2022 er der sket en kraftig forskydning af hele den danske rentekurve. Det største løft har været i den korte ende i kølvandet på de aggressive renteforhøjelser fra centralbankerne. Disse stigninger har kun delvist forplantet sig længere ude på rentekurven. Det skyldes især markedets forventninger om, at centralbankerne relativt hurtigt vil begynde at sænke renten igen. Samtidig er de langsigtede inflationsforventninger forblevet relativt stabile, hvilket har medvirket til at begrænse stigningerne i de lange renter. Samlet har det efterladt en invers dansk kurve, hvor de korte renter aktuelt ligger højere end de lange.

Figur 3: Invers dansk rentekurve

Den danske rentekurve er invers

4. Hvad er Nordeas officielle prognose på de danske renter?

I vores hovedscenarie forventer vi, at de danske renter skal stige lidt mere over de kommende tre måneder. De forventede stigninger vil først og fremmest blive trukket af en strøm af fortsat solide økonomiske nøgletal, der vil tvinge markederne til at udskyde forventningerne om tidspunktet for de første rentenedsættelser fra især den amerikanske centralbank. I forlængelse heraf ventes de korte danske renter at blive løftet af Nationalbankens renteforhøjelser. Samlet ventes det, at CIBOR3 løftes til en top i underkanten af 4%. Mod slutningen af 2023 og ind i 2024 ventes de korte danske renter at falde moderat tilbage, i takt med at tidspunktet for de første rentenedsættelser fra centralbankerne rykker nærmere.

Også de længere danske markedsrenter forventes at skulle stige lidt yderligere, så den 10-årige swaprente vil nå op på omkring 3,35% inden for de næste tre måneder. Herefter ventes den at forblive på dette niveau mod midten af næste år. Det skal dog understreges, at der undervejs kan komme store udsving, da usikkerheden omkring vækst- og inflationsudsigterne aktuelt er meget stor.

Tabel 1: Nordeas officielle renteprognose

Nordeas renteprognose

5. Hvad sker der, hvis inflationen ikke falder tilbage som ventet?

På markederne forventes det, at inflationen i euroområdet falder tilbage til lidt over 2% i starten af 2024. Den forventning er især knyttet til negative basiseffekter fra energi, stagnerende fødevarepriser og en støt aftagende vareinflation i kølvandet på aftagende transportomkostninger. Til gengæld har kerneinflationen været betydeligt mere vedholdende. Det er især stigende priser inden for servicesektoren, som via store lønstigninger har holdt kerneinflationen på et højt niveau. Hvis denne prislønspiral bider sig fast, vil det tvinge centralbankerne til at fortsætte med at hæve renterne i længere tid, end markederne aktuelt indpriser. I sådan et scenarie vurderer vi, at CIBOR 3 kan stige til op omkring 5% i løbet af 2024. Det vil samtidig kunne forplante sig til de lange danske markedsrenter, hvor eksempelvis den 10-årige swaprente vurderes at kunne stige til ca. 4,25% ind i første halvdel af næste år – svarende til en stigning på mere end 1 procentpoint fra det nuværende niveau.

Figur 4: Stort udfaldsrum for de danske renter

Stort udfaldsrum for de danske renter

6. Kan renterne falde lige så hurtigt, som de er steget?

Der er imidlertid også mulighed for, at inflationen og specielt kerneinflationen falder hurtigere end ventet. Det kan for eksempel ske, hvis den finansielle uro, der ramte markederne i marts, vender tilbage. Eller det kan være forårsaget af en geopolitiske hændelse, der uden at løfte inflationen, spreder sig til en udbredt realøkonomisk krise med en betydelig stigning i arbejdsløsheden som følge.

I et sådant scenarie vil Den Europæiske Centralbank hurtigt skifte retorik og begynde at forberede markederne på de første rentenedsættelser allerede ind i efteråret. Den ændring vil med det samme sætte sig i pengemarkedsrenterne, hvor CIBOR 3 vurderes at kunne falde ned under 1% i løbet af 2024. Dermed vil de korte renter kunne falde med stort set samme hastighed, som de er steget i det seneste år. I dette scenarie ventes den 10-årige swaprente at kunne falde til omkring 1,25% frem mod udgangen af næste år. Dog ventes de kraftige rentefald at bremse op på et højere niveau sammenlignet med perioden inden coronapandemien. Det skyldes, at der efter vores vurdering er sket et strukturelt skifte i renteniveauer blandt andet som følge af vedvarende store offentlige investeringer og ændringer i de globale forsyningskæder.