Boligdrømmen lever – og de unge skal ikke give op

SoMe DrømmeIndex kampagne

Hvis du drømmer om at være nabo til Amalienborg eller have havnekig i Aarhus, skal du være ved muffen. Det er der ikke noget nyt i. Men hvis mindre kan gøre det, har du som førstegangskøber faktisk flere muligheder for at få opfyldt den boligdrøm, som mange danske unge har.

Nordea har undersøgt* hvilke drømme, danskerne sparer op til, og her viser det sig, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 år sparer om til drømmen om boligkøb. Det er betydeligt højere end de øvrige aldersgrupper, hvor gennemsnittet er 14,6 pct.

”Det er en rigtig god idé at spare op, for det kræver en god økonomi at komme ind på boligmarkedet. Udbetalingen på 5 pct. skal man kunne lægge selv, og på en SU kan der være langt op til 100.000 kroner eller mere. Og selv hvis man formår at spare op til udbetalingen, er det svært at blive lånegodkendt til særlig meget, når ens indtægt er lav,” forklarer forbrugerøkonom hos Nordea, Ida Marie Moesby, som har analyseret tallene fra undersøgelsen.

Derfor anbefaler hun, at de unge forsøger at være tålmodige.

”Med høje priser og stigende renter kan jeg godt forstå, hvis nogle unge tænker, at boligdrømmen ser stort set umulig ud. Men giver man sig selv flere år til at realisere boligdrømmen, åbner der sig flere muligheder,” siger Ida Marie Moesby.

Sådan kommer du tættere på boligdrømmen

- Hvis du giver dig selv mere end tre år til at realisere din boligdrøm, kan du overveje at lave en månedlig opsparing, hvor pengene bliver investeret, for så har de mulighed for at vokse med renters rente-effekten.

- Hvis du skal spare meget op, kan du forsøge at skære i dit budget. Det kan dog være svært som studerende eller ung, hvor man typisk har et stramt budget. Så er en anden mulighed at øge din indkomst, så længe det ikke går ud over studie og privatliv, hvis du både skal have tid til at læse og arbejde.

- Hvis du kan sænke forventningerne lidt, kan du hurtigere komme tættere på at få opfyldt din boligdrøm – måske kan du kigge efter en bolig, der ikke er helt så dyr, eller måske kan du acceptere ikke at købe bolig så hurtigt, som du havde forestillet dig.  

- Hvis du er stresset over, om du kan nå at komme ind på boligmarkedet, så prøv at få ro på, for det skal nok gå. Alle er startet et sted, og det er de færreste, der køber slutboligen først. De begynder med et kompromis, og så kommer de tættere på drømmeboligen, når økonomien bliver lidt større.

- Allervigtigst er det at afveje, hvad din boligdrøm reelt er. Mange går efter en bolig, der koster det maksimale, de kan købe for. Men måske er det også værd at spørge, om de ekstra mursten er det værd i forhold til, hvad du ellers kunne få for pengene. En lidt billigere bolig giver også mulighed for en rejse mere om året, at købe en bil eller måske noget helt tredje, du også synes er vigtigt og gerne vil kunne have råd til.

Kilde: Ida Marie Moesby

Fyn og Jylland er til at komme i nærheden af

Det bakkes op af Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chef for Nordea Kredit.

Siden 1992 har realkreditinstituttet undersøgt den såkaldte boligbyrde, dvs. hvor stor en andel af den disponible indkomst, som en førstegangskøber skal bruge på at bo. I øjeblikket ligger den over gennemsnittet, hvis vi kigger på landet som helhed. Men det hører også med til billedet, at det kun er en lille smule sværere end gennemsnittet på Fyn og i Jylland.

”På Sjælland har boligkøberne fået det sværere i forhold til tidligere. Men det skyldes også, at det hele vejen op gennem 10’erne har været forholdsvist nemt at købe en bolig. Så vi er kommet fra et forholdsvist lavt til et forholdsvist højt niveau, og det mærker førstegangskøberne også. Især hvis de tidligere har talt med deres rådgiver om boligkøb. Så vil de opleve, at det er sværere nu, selvom det faktisk ikke er meget sværere i et historisk perspektiv,” fortæller Lise Nytoft Bergmann.

Find de rigtige kompromisser

Men selvom det er sværere at købe bolig i Region Sjælland og i Region Hovedstaden, skal man ikke opgive drømmen.

”Selvom markedet har ændret sig, er der flere parametre, som gør, at projektet alligevel godt kan lykkes. Der er billigere og dyrere huse i alle kommuner, og hvis man kan gå lidt på kompromis og fx nøjes med lidt færre kvadratmeter og godt kan leve med, at vejen er lidt mere trafikeret, end man drømte om, så er der muligheder – også de steder i landet, hvor boligbyrden lige nu ligger over gennemsnittet,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Måske rummer huset en mulighed for at lave en tilbygning senere. Eller at renovere kælderen, når man engang får brug for en børneafdeling. Det kan også være, at man selv har hænderne skruet godt på, så det ikke er nødvendigt at hyre håndværkere. Eller måske kunne en anden beliggenhed være en mulighed.

”For mange betyder beliggenheden jo rigtig meget. De fleste unge studerende med lejebolig i København vil gerne bo inden for søerne eller på Frederiksberg. Jeg synes ikke, det er forkælet. Tværtimod synes jeg, at det er helt normalt, at man har de ønsker til noget så væsentligt som ens hjem. Men her er det vigtigt at huske på, at første huskøb ikke nødvendigvis er sidste huskøb,” siger Lise Nytoft Bergmann, der har købt fast ejendom tre gange sammen med sin mand.

”Vi har ikke været enige nogen af gangene, så jeg ved fra mig selv, at det godt kan kræve en god sofasnak og to prioriteringslister for at finde et brugbart kompromis. Men det bliver man klogere af, og kan man acceptere, at man ikke kan det hele fra begyndelsen, så skal det nok gå,” siger hun.

Lyt til PengePulsen: Kom godt i gang i eget hjem

*Nordea Drømmeindeks 2024, YouGov-undersøgelse for Nordea 2024.