Dansk renteprognose: Vejen mod rentenedsættelser er brolagt med usikkerhed

1 Forventninger om rentnedsættelser i euroområdet

Stærk tro på rentenedsættelser

Siden starten af 2022 har der været store omvæltninger på rentemarkederne. Over en periode på godt halvandet år gennemførte centralbankerne den hurtigste og kraftigste opstramning af pengepolitikken i mere end 40 år.

I Danmark betød det, at renten i Nationalbanken blev løftet med mere end 4 %-point. Hen over efteråret sidste år begyndte stemningen dog at vende rundt. Det skete i kølvandet på en faldende inflation, som fik både markederne og centralbankerne til at rette søgelyset mod de kommende rentenedsættelser.

For Den Europæiske Centralbank betyder skiftet, at medlemmerne nu åbent er begyndt at diskutere tidspunktet for den første rentenedsættelse. Aktuelt forventer markederne, at renten i euroområdet første gang bliver nedsat i april, og at rentenedsættelserne vil fortsætte ind i 2025, hvor styringsrenten forventes at stabilisere sig omkring 2%. Det vil sige en halvering i forhold til det aktuelle niveau. Markedets prisfastsættelse er en smule mere aggressiv end vores forventninger. Det gælder specielt i forhold til tidspunktet for den første rentenedsættelse, som vi vurderer først kommer i juni.

2 Høj volatilitet i de lange danske renter

Ro omkring den danske krone – Nationalbanken vil følge ECB

I efteråret 2023 blev den danske krone svækket overfor euroen. Efterfølgende er den dog blevet styrket igen, og dermed er spekulationerne om en selvstændig dansk renteforhøjelse igen blevet manet i jorden. Set i det lys vurderer vi, at Nationalbanken vil følge beslutningerne fra Den Europæiske Centralbank frem mod udgangen af næste år. Det vil i givet fald betyde, at styringsrenten i Danmark fortsat vil ligge 0,4 %-point under den tilsvarende i euroområdet.

Det betyder, at den første rentenedsættelse fra Nationalbanken forventes at blive gennemført i juni. Herefter ventes indlånsrenten at blive nedsat én gang i kvartalet frem mod udgangen af næste år. Disse forventninger har også sat sig i de danske forward-renter. Aktuelt ligger CIBOR 3 måneder omkring 4,0%. Den forventer markedet vil falde til omkring 2,50% over de næste par år. Samtidig er det dog også værd at bemærke, at de korte danske renter ikke forventes at falde yderligere fra dette niveau. Det stemmer godt overens med vores vurdering af, at renteniveauet er blevet rykket permanent højere – og at vi derfor ikke kommer tilbage til det nulrentemiljø, der var fremherskende frem til midten af 2022.

3 Nordeas forventninger til de danske renter

Store udsving i de lange renter

Igennem det seneste halve år er de lange danske renter bølget frem og tilbage, i takt med at markedets forventninger til de kommende rentenedsættelser har ændret sig. Efter betydelige fald mod slutningen af sidste år, er de lange renter dog igen steget. Det er sket, selvom der ikke har været væsentlige begivenheder til at påvirke markedsstemningen. Stigningerne skal derfor primært ses som en naturlig modreaktion efter en periode med meget store fald.

Vi forventer, at de lange danske renter vil bevæge sig sidelæns over det kommende halve år, da markederne allerede har indpriset den ventede lempelse af pengepolitikken. Herefter ventes de at trække moderat lavere frem mod udgangen af næste år, i takt med at inflationen stabiliserer sig på et niveau lige omkring 2%. Hvis vi får ret i vores prognose, vil det samtidig betyde, at der igen vil komme en positiv hældning på den danske rentekurve fra midten af næste år.

4 Fortsat meget lav arbejdsløshed i både USA og euroområdet

Betydelig usikkerhed omkring prognosen

Det skal dog understreges, at der undervejs kan komme store udsving i renterne, da der er et meget stort udfaldsrum for inflationsudviklingen. Det skyldes blandt andet de vedvarende stærke arbejdsmarkeder i både USA og euroområdet, der vil kunne fastholde et opadgående pres på inflationen i servicesektoren. Derudover vil den højspændte situation i Mellemøsten potentielt kunne udløse højere varepriser gennem stigende fragtrater og øgede energipriser. Hvis det sker, vil det kunne få centralbankerne til at udskyde de ventede rentenedsættelser – og dermed i sidste ende skabe et fornyet opadgående pres på de danske renter.

5 Nordeas renteprognose

Konklusioner

  • Nationalbanken vil begynde at lempe pengepolitikken i juni. Rentenedsættelserne ventes at fortsætte frem mod udgangen af næste år.

  • Over det seneste halve år har der været store udsving i de lange danske renter. Det afspejler både usikkerhed i forhold til omfanget af de kommende rentenedsættelser og et stort udfaldsrum for den fremtidige inflationsudvikling.

  • Niveauet for de danske renter ventes permanent at være rykket højere sammenlignet med perioden inden corona-epidemien.