Frygt for lavere udbud…

Stigningen i olieprisen skyldes blandt andet, at OPEC-landene i samarbejde med Rusland har indført begrænsninger i produktionen af olie, for i deres optik at fastholde ”stabilitet og balance på oliemarkedet”. Det har de prøvet mange gange før, men denne gang har landene i kartelsamarbejdet rent faktisk formået at fastholde den interne disciplin, så der nu flyder mindre olie ud på verdensmarkedet.

Et lavere udbud er dog ikke den faktor, der får prisen til at stige. Den store frygt er nemlig, at krigen i Mellemøsten mere direkte vil ramme produktionen af olie. Det gælder især, hvis store olieproducerende lande som Iran og Saudi Arabien mere direkte bliver involveret i konflikten.

…og udsigt til en højere efterspørgsel

Begrænsningerne af udbuddet af olie kommer samtidig med, at vi formentlig ser ind i en fremtid med en større efterspørgsel. Den amerikanske økonomi fortsætter med at levere en økonomisk vækst, der ligger betydeligt over det niveau, som de fleste havde troet muligt. Der har faktisk tidligere været udpræget nervøsitet for, at den amerikanske økonomi ville ramme ind i en periode med afmatning Det er imidlertid ikke sket, og tværtimod er der flere indikationer på, at aktiviteten igen accelerer. Det kan for eksempel ses på arbejdsmarkedet, hvor de sidste tre måneders stigning i beskæftigelsen har været på det højeste niveau i et år.

Oveni er der tiltagende tegn på, at der nu også er fornyet fremgang i Kina. Det sker, efter at myndighederne i et stykke tid har forsøgt at kickstarte aktiviteten gennem en kombination af rentenedsættelser og ved at pumpe statslige penge ud i økonomien. Endelig er der også kommet bedre nyheder fra Europa, der langsomt er ved at kæmpe sig ud af det seneste halvandet år med økonomisk dødvande. Virksomhederne melder over en bred kam om et bedre aktivitetsniveau – om end der fortsat er meget store forskelle på tværs af de enkelte brancher.

Udsigten til en højere økonomisk aktivitet har medvirket til at øge den forventede efterspørgsel efter olie – og dermed i sidste ende også medvirket til at løfte priserne på både olie og benzin.

Olie spiller stadig en vigtig rolle

Selv om stadig flere danskere i de seneste år har skiftet over til el- eller hybridbiler, så fylder olieprisen stadig en forholdsvis stor del af de månedlige udgifter hos mange. Ifølge den seneste forbrugsundersøgelse bruger en gennemsnitlig hustand knap 8.000 kr. på benzin og diesel om året. Med de hidtidige prisstigninger på olie i 2024 vil det betyde, at den gennemsnitlige husholdning får en ekstraregning på omkring 750 kr. om året.

Det er dog ikke kun ejerne af fossile biler der kan skæve nervøst mod udviklingen i olieprisen. Hvis stigningerne fortsætter vil de nemlig også kunne påvirke udviklingen i boligrenterne. Som tommelfingerregel gælder, at en 10 procents ændring i olieprisen forplanter sig til en ændring i inflationen på 0,1 %-point. Hvis olieprisen holder sig på det nuværende niveau, vil det derfor betyde, at den isoleret set vil løfte årsstigningstakten i inflationen med omkring 0,2 procentpoint igennem resten af året.

En sådan stigning i inflationen vil ikke i sig selv være nok til at få Den Europæiske Centralbank til at ændre kurs. Men fordi den kommer samtidig med, at fragtraterne igen er steget og lønstigningstakten fortsat er høj, kan det i sidste ende betyde, at vi får færre rentenedsættelser, end det vi tidligere havde regnet med. Så hvis olieprisen fortsætter højere, vil det både kunne mærkes ude på tankstationerne og ses i form af højere boligrenter.