Derfor skal du have styr på din investeringsprofil
Din investeringsprofil fortæller dig, hvor stor en risiko du er villig til at løbe, når du investerer. Og den risiko fastlægger, hvordan fordelingen bør være mellem aktier og obligationer i dine investeringer.
"Ikke to mennesker er ens. Derfor er formålet med profilen at lægge en strategi for dine investeringer, som føles rigtig for dig. Og som du kan holde fast i, når de finansielle markeder svinger den ene eller anden vej, så du først sælger dine værdipapirer, når du har brug for det – og ikke når du bliver bekymret," siger Lars-Kristian Olsen, Expert Product Manager hos Nordea.
Som investeringsekspert bruger han en stor del af sin arbejdstid på at gøre Nordeas kunder og rådgivere klogere på investering generelt, herunder investeringsprofilen. Og i den snak lægger han altid vægt på, at du aldrig skal løbe en højere risiko, end at du sover godt om natten, men at du kun – over tid – kan få et afkast af din formue ved at løbe en eller anden form for risiko.
"Selv om det kan være fristende at løbe en høj risiko for potentielt at opnå et højere afkast, så er det vigtigt, at du mærker efter i maven og kun løber den risiko, som du er tryg ved. Desuden vil både obligationer og aktier stige og falde i værdi. Derfor er det vigtigt at sprede din risiko, så du både satser på gynger og karruseller og på den måde sikrer dig et attraktivt afkast over tid med udgangspunkt i din risikovillighed," forklarer han.
Sammensætning af værdipapirer
For en privat investor er der overordnet tre kategorier af værdipapirer, som din investering bliver sammensat af:
-
De sikre obligationer (som f.eks. danske statsobligationer eller kreditforeningsobligationer)
-
De lidt mere usikre obligationer – ofte kaldet kredit-obligationer (det er obligationer, som enten er udstedt af en stat i nye markeder som f.eks. Afrika eller Asien, eller obligationer som er udstedt af en virksomhed)
-
Aktier (som er et ejerskab af en virksomhed – din aktieandel viser, hvor mange aktier du har i forhold til, hvor mange aktier der findes i virksomheden i alt)
På både de sikre og de lidt mere usikre obligationer kan du købe korte eller lange obligationer. Jo kortere obligationer, du køber, jo lavere rente får du, fordi der ikke er så mange år, til du får dine penge tilbage. Binder du derimod dine penge i lange obligationer – måske i 30 år – så får du en højere rente, fordi der er længere tid, til du får dine penge tilbage.
"Din investeringsprofil fortæller dig, hvordan den overordnede fordeling bør være mellem de tre kategorier. Og dernæst hvordan fordelingen skal være mellem de forskellige typer af aktier og obligationer," forklarer Lars-Kristian Olsen.
Illustration: Når du skal bestemme din tidshorisont, kan du bruge en kommode med fire skuffer som eksempel: I den øverste skuffe er de penge, som du skal bruge inden for 3 år. I den næstøverste skuffe er de penge, du skal bruge om 3-6 år. I tredje skuffe er de penge, du kan undvære i mere end 6 år. Og i den allernederste skuffe er de penge, du aldrig regner med at få brugt.
Vigtig tidshorisont
Udover risikovillighed er det meget vigtigt at holde sig for øje, hvornår du skal bruge dine penge. Og her bruger Lars-Kristian Olsen ofte en kommode med fire skuffer som eksempel:
I den øverste skuffe er de penge, som du skal bruge inden for tre år. I den næstøverste skuffe er de penge, du skal bruge om tre-seks år. I tredje skuffe er de penge, du kan undvære i mere end seks år. Og i den allernederste skuffe er de penge, du aldrig regner med at få brugt.
"Det vigtigste spørgsmål at stille sig selv er: Hvornår tror jeg, at jeg skal bruge mine penge? Og ud fra det kan du dele dine penge op i de fire portioner, som passer til kommoden," fortæller Lars-Kristian Olsen, der sidste år førte sin ældste datter op ad kirkegulvet og i år kan se frem til at fejre sølvbryllup med sin hustru.
"Det har betydet, at jeg har ladet en stor del af mine penge stå på min konto. Dermed har jeg accepteret, at den rente, jeg opnår, er lavere end inflationen. Til gengæld har jeg haft ro i maven ift. at min hustru og jeg kunne give vores datter en skøn fest og selv kan holde et dejligt sølvbryllup," forklarer han.
De penge, du først skal bruge om tre år eller mere, bør du til gengæld investere – og det skal du gøre ud fra den strategi, du har fastlagt via din investeringsprofil. Den gør, at du kan have is i maven, når de finansielle markeder bevæger sig op og ned. Og selv om isen i maven måske er forvandlet til slush-ice det seneste år pga. det annus horribilis, som aktiemarkedet var igennem, så er det ifølge Lars-Kristian Olsen vigtigt at holde fast.
"Udviklingen viser, at ingen kan spå om, hvad der sker på den korte bane på aktiemarkedet. Og på den lange bane ved vi fra 200 års data, at investorerne bliver præmieret for at investere i de finansielle markeder. Med de to erkendelser ved vi også, at vi ikke skal forsøge at time markedet – dvs. prøve at regne ud, hvornår vi kan købe billigt og sælge dyrt. Derimod viser al erfaring, at vi over tid opnår det bedste afkast ved at holde fast i vores investeringsstrategi og først sælge, når vi har behov for det," siger han.
Investeringsfordele
Til gengæld er det en rigtig god idé at investere de penge, du først skal bruge om noget tid, frem for at lade dem stå på opsparingskontoen.
For hvis du gik ned i supermarkedet i begyndelsen af 2023 og fyldte varer i indkøbsvognen for 100.000 kroner, så vil de varer ét år senere koste knap 105.000 kroner.
Hvis du lader de 100.000 kroner stå på din bankkonto i ét år til en rente på 1 procent, vil du efter ét år have fået 1.000 i rente – og altså have 101.000 kroner i alt i banken. Men indkøbsvognen er nu 5.000 kroner dyrere, og din bankkonto er kun vokset med 1.000 kroner, så du er blevet 4.000 kroner fattigere. Du har med andre ord mistet købekraft.
"Det er det, vi tror, at du kan blive kompenseret for – over tid – ved at investere. Vi tror ikke på, at vi kan forudsige udviklingen fra dag til dag, ej heller fra måned til måned eller fra kvartal til kvartal. Men vi kan kigge ind i historiebøgerne og se, at når man investerer, så er der en overvejende sandsynlighed for, at det, der er sket gennem de seneste 220 år, vil gentage sig over tid," siger Lars-Kristian Olsen.
For i det tidsrum har der også været perioder med krige, faldende vækst, stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser. Og på trods heraf har investorer historisk set opnået et afkast på 5-7 procent efter inflation om året i gennemsnit på deres aktieinvesteringer.
"Derfor gælder det om at lave en investeringsprofil og holde fast i den," siger han.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min
