Dine følelser kan være vejen til at blive aktiemillionær
Myten om den kølige investor, der har is i maven og parkerer sine følelser, når han køber og sælger aktier, lever i bedste velgående. Men den nyeste hjerneforskning viser, at vores følelser aldrig er parkerede, og derfor gælder det om at træne vores følelser til at hjælpe os på aktiemarkedet - frem for at modarbejde os.
Det fortæller hjerneforsker med speciale i neuroøkonomi Jon Sigurd Wegener. Han har sammen med jurist, coach og kommunikationsrådgiver Lene Nording-Grooss skrevet bogen ”Caffe latte-reglen”, som skal hjælpe danskerne med at konvertere klatudgifter til opsparing, der kan investeres.
”Alle mennesker frygter at tabe penge. Men hvis hele vores opsparing står på en konto med meget lav rente livet igennem, er det faktisk mere risikabelt end at investere i aktier, fordi inflationen udhuler vores købekraft. Alligevel frygter mange at gå i gang med at investere,” fortæller Jon Sigurd Wegener.
Hjernen fremkalder frygt
Forklaringen kræver en rundtur i hjernen:
Vores hjernes primære opgave er at sørge for, at vi ikke dør. Derfor scanner den hele tiden omgivelserne for potentielle trusler på samme måde, som den gjorde, da vi boede i huler, hvor der faktisk var farlige dyr lige uden for indgangen, som vi skulle beskytte vores familie og forråd imod. I dag fungerer penge som vores forråd, og derfor kan det føles dødsensfarligt at tabe dem. Ja, faktisk har psykologen Daniel Kahneman fået Nobelprisen i økonomi for at påvise, hvor indgroet vores frygt for tab er: Han dokumenterede, at vi bliver dobbelt så kede af at miste 100 kroner, som vi bliver glade for at modtage 100 kr. Den adfærd kaldes tabsaversion og er drevet af den urgamle måde, som vi træffer beslutninger på.
”Det kan vi grundlæggende ikke gøre noget ved, for det er bare sådan, vi mennesker er. Men ved at blive bevidste om vores hjernes mekanismer og bruge vores viden fra neuroøkonomi-forskningen, kan vi træne vores følelser til at hjælpe os i stedet for at modarbejde os,” siger Jon Sigurd Wegener.
Mentale konti spiller os et puds
For der er ikke noget forkert i at føle frygt, når vi investerer. Det er som sagt bare vores hjerne, der vil passe godt på os. Forskning viser dog, at vores frygt for at tabe penge er meget lavere, når vi bruger penge, som vi i forvejen var klar til at vinke farvel til. Et af de mere berømte eksempler kommer fra adfærdsøkonomen Richard H. Thaler, der gennemførte et forsøg, som viser, hvordan vores følelse af tab ændrer sig, når fortællingen om tab ændrer sig: Forsøgsdeltagerne skulle forestille sig, at de har besluttet sig for at gå i teatret. Billetten, som kun kan købes kontant på teatret, koster 500 kr. I scenarie 1 opdager deltagerne, at de har tabt 500 kr. ud af lommen på vej hen til teatret og bliver spurgt, om de stadig vil betale 500 kr. for billetten – det svarer 88 pct. ja til. Men når deltagerne i scenarie 2 har købt billet og på vej ind i salen opdager, at de har tabt den, så svarer 54 pct. nej til at ville bruge 500 kr. på at købe en ny billet – på trods af at tabet er det samme i de to situationer.
”Det skyldes, at vi hele tiden åbner og lukker mentale konti inde i vores hoved,” forklarer Jon Sigurd Wegener.
Mekanismen er følgende: Hvis vi har en mental konto til at ”gå i byen” og trækker 500 kr. fra den over på en ny mental ”teaterbillet-konto”, så føles det ikke så slemt at købe en ny billet i scenarie 1, fordi teaterbillet-kontoen stadig føles intakt, da de 500 kr. er tabt fra ”gå-i-byen”-kontoen. Men i scenarie 2 er de 500 kr., der stod på ”teaterbillet-kontoen”, allerede brugt, og derfor føles det som et yderligere tab at skulle sætte flere penge ind på den mentale teaterbillet-konto.
”Vi er 100 pct. styret af vores følelser, og det er ikke muligt at isolere dem. Derfor skal vi træne vores hjerne til at tænke anderledes, og det kan vi gøre ved at investere for mindre beløb, som vi alligevel har været klar til at vinke farvel til, for så er vi ikke lige så bange for, at de måske mister deres værdi,” forklarer Jon Sigurd Wegener.
Følelser beskytter mod risikoadfærd
Så selv om vi begynder med f.eks. kun at investere for de par hundrede kroner, vi alligevel ville have brugt på cafe latte eller takeaway, får vi en positiv oplevelse, der kan lede til endnu en – og endnu en.
”Succesoplevelsen lagrer sig nemlig i hjernen. Og når vi har fået tilpas mange succesoplevelser ved at konvertere klatudgifter til opsparing, så begynder hjernen at føle glæde frem for frygt. Men det kræver, at vi tør kigge på vores følelser og arbejde med dem,” understreger Jon Sigurd Wegener.
Når vi først er kommet i gang, er der flere gode nyheder. For forskningen viser også, at efterhånden som vi får viden om og erfaring med at investere, så beskytter vores følelser os, så vi træffer bedre og bedre beslutninger hen ad vejen.
”Den erkendelse er ny. Men den er meget vigtigt, fordi den viser, at vi undgår høj risikoadfærd, når vi kobler følelserne til, når vi træffer økonomiske beslutninger,” siger Jon Sigurd Wegener.
Derudover viser det sig også, at vi helt generelt er bedre til at investere for andres penge end for vores egne penge. Derfor kan der være en økonomisk ide i at lade andre varetage sine investeringer. Men også følelsesmæssigt kan det betale sig: Hvis vi gik på Noma og var utilfredse med nogle af retterne, ville vi blive vrede på kokken. Men gik vi på et billigt pizzeria, ville vi tænke, at det var vores egen skyld, hvis vi var utilfredse med maden, for så kunne vi bare have valgt en anden kvalitet.
”Så der er også følelsesmæssige omkostninger ved at investere, og her skal man ikke underkende fornøjelsen ved at placere ansvaret hos nogle andre,” siger han.
Formår vi at træne vores følelser til at komme i gang med at investere, er der historisk en klokkeklar gevinst: Forskning viser, at hvis én dollar var blevet gemt under en madras fra 1802 til 1992, havde den mistet mere end 90 pct. af sin købekraft på grund af inflation. Var den blevet investeret i obligationer, ville købekraften være steget 605 gange, mens investering i aktier forøgede købekraften 109.000 gange.
”Som tommelfingerregel giver aktier et afkast på ca. 7 pct. om året efter inflation. Så hvis vi begynder i det små og investerer på en rolig måde, der tager hensyn til vores følelser, vil vi få en gevinst, vi ikke kan hente andre steder; særligt hvis vi samtidig har en langsigtet strategi med fokus på stor spredning af risiko og lave omkostninger. Hvis vi tør springe ud i det og f.eks. åbne en månedsopsparing eller aktiesparekonto, bliver det en vane at investere, og vores hjerner vil i takt med de nye erfaringer vejlede vores følelser til indre ro,” forsikrer Jon Sigurd Wegener.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min
