Jeg kom til verden under den første oliekrise i 1974. Det var dengang, der blev indført bilfrie søndage for at begrænse forbruget af benzin. Fem år senere ramte den anden oliekrise, og et nyt stort inflationschok slog benene væk under økonomien. Op gennem 1980’erne lykkedes det dog at få bugt med den høje inflation, og herefter fulgte en lang periode med en stabilt lav inflation. Det var lige indtil corona-epidemien ramte, og det gamle inflationsspøgelse igen blev vakt til live.

Inflation er som grøden i historien om Guldlok

Inflation viser, hvordan priserne i samfundet udvikler sig, og den måles normalt som den årlige prisændring på de varer og tjenesteydelser, som den gennemsnitlige forbruger køber. Derfor er det også et af de vigtigste nøgletal, vi har, da det siger meget om hvordan det går i den underliggende økonomi. Ligesom grøden i historien om Guldlok og de tre bjørne gælder det for inflationen, at den helst skal have den helt rigtige temperatur. Ikke for varm og ikke for kold.

For inflationen er den helt rette temperatur to procent. Hvis den ligger under det, vil centralbankerne typisk reagere ved at sætte renten ned og måske starte seddelpressen for at sætte mere gang i den økonomiske aktivitet som i sidste ende skal presse inflationen højere. Det var den situation, der var fremherskende fra 2012 og 10 år frem, hvor vi havde negative renter i Danmark. I den periode lå inflationen i gennemsnit under én procent, og vi nåede endda i en enkelt måned i 2015 at registrere negativ inflation i Danmark. Dvs. at forbrugerpriserne i den måned lå lavere end i den tilsvarende måned året forinden.

Lige nu synes den verden langt væk.  I midten af 2021 begyndte inflationen nemlig at stige, og specielt igennem 2022 tog stigningerne fart, så vi i oktober nåede den foreløbige top på 10,1 procent. Sidst vi havde så høj inflation i Danmark var i november 1982. Den hastigt stigende inflation er samtidig den direkte årsag til, at vi over det seneste år har oplevet de kraftigste rentestigninger i mange år. For eksempel er den gennemsnitlige faste realkreditrente steget med mere end 3procentpoint, så den nu er på det højeste niveau i mere end 10 år. Samtidig er der også sket en tilsvarende stigning på mange af de variabelt forrentede boliglån.

Markedsmekanismen begynder at virke

Der er flere årsager til, at inflationen er steget så kraftigt, som den er. Grundlæggende handler det dog om, at efterspørgslen efter især varer har været meget stærk. Samtidig er mange af de virksomheder, som producerer vores varer, blevet ramt af flaskehalse og udfordringer i produktionsprocessen. Når efterspørgslen er stærkere end udbuddet, vil det uundgåeligt presse priserne op.

På det seneste er den mekanisme dog begyndt at vende rundt. Det gælder især på energimarkedet, hvor naturgaspriserne er faldet til det laveste niveau siden midten af 2021. De store prisfald på naturgas skyldes både den meget milde vinter i Europa, men også at husholdningerne og virksomhederne generelt har reduceret deres forbrug. En øvelse der jo blandt andet har omfattet, at mange arbejdspladser (inklusiv min egen) har skruet temperaturen ned på 19 grader. Derudover har mange EU-lande også haft held til at sikre sig alternative kilder til energiforsyning, så lagerne af naturgas i dag er langt større end forventet. Udover naturgas er også prisen på el og benzin faldet. Det er allerede nu begyndt at give en mærkbar lettelse på energibudgettet i mange husholdninger.

Et andet område, hvor priserne er faldet, er på de globale råvaremarkeder for fødevarer. Siden toppen i det sene forår 2022 er priserne dykket med næsten 20 procent. Vi har endnu til gode at se, at disse globale prisfald materialiserer sig på det danske marked. I november 2022 lå de danske fødevarepriser 16 procent højere end i den samme måned året forinden. Men måske er den hidsige priskonkurrence på mange julevarer et signal om, at også prisstigningerne på fødevarer lakker mod enden.

Faldende inflation og lavere renter i 2023

2022 vil gå over i de økonomiske historiebøger som året, hvor inflationen og renterne steg langt mere, end nogen havde forestillet sig. Også i år vil inflation og renter blive det altoverskyggende tema– både på de finansielle markeder og for den generelle udvikling i dansk økonomi.

Jeg forventer, at vi kommer til at se en udvikling, hvor inflationen gradvist bliver lavere, så vi om cirka et år vil nå ned omkring 3 procent. Det vil naturligvis stadigvæk være højt sammenlignet med perioden inden cororna-epidemien, men det vil trods alt være en markant forbedring i forhold til den nuværende situation. Udsigten til lavere inflation betyder også, at jeg forventer, at de danske renter vil ramme toppen midt på året. Det vil formentlig ske på et lidt højere niveau end i dag. Den gode nyhed er dog, at langt den største del af bevægelsen allerede er taget, så der er ikke så langt til toppen. Mod slutningen af i år og navnlig ind i 2024 tror jeg, at renterne igen vil falde. Det vil samtidig kunne give lidt tiltrængt luft til boligpriserne, der må forventes at falde yderligere igennem 2023.