Kerneinflationen aftager også

Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, blev målt til 2,6 pct. i december. Det var markant lavere end i november, og det laveste siden februar 2022. Det er en rigtig god og glædelig udvikling, da kerneinflationen måler den underliggende inflation, som udvikler sig langsommere end den overordnede inflation. Det er bl.a. prisfald på radio/tv udstyr og nye biler, der trækker kerneinflationen ned. Der er dog fortsat risiko for, at de meget højere lønstigninger, som der også ses herhjemme for tiden, kan blive væltet over på priserne og trække kerneinflationen op igen, eller i det mindste holde den høj i længere tid.

Varepriserne falder fortsat

I hele perioden med rigtig høj inflation var det varepriserne, som steg mest. Det er usædvanligt, da varer er meget mere udsatte for konkurrence end tjenesteydelser. Udviklingen kan dog forklares ved, at det også er varepriserne, som hurtigst bliver påvirket af markante ændringer i råvare- og energipriser.

Og eftersom der har været tale om et prisfald på energi og råvarer i år, er det også helt naturligt, at det nu er udviklingen i varepriserne, som trækker den samlede inflation ned. I december lå varepriserne således 3 pct. lavere end for et år siden. Tjenestepriserne steg til gengæld med hele 4,2 pct., omend det var lavere end i november, hvor stigningstakten var på 4,9 pct.

I år må det forventes, at inflationen falder yderligere, men de meget lave årsstigningstakter, som vi har observeret på det seneste, er nok et overstået kapitel. Dels fordi at effekten fra det store fald i energipriserne sidste år langsomt fader, og dels betyder afgiftsstigninger fra 1. januar, at prisen på blandt andet benzin og el nu stiger igen. Varepriserne vil derfor tendere til at stabilisere sig, selv om flertallet af de danske forretninger venter at sætte priserne ned over de kommende tre måneder.

Det gælder dog ikke for de løntunge serviceerhverv, som får svært ved at ignorere de høje lønstigninger på 4-5 pct. om året. Det kræver i givet fald en højere produktivitetsvækst eller lavere marginer. Det må derfor forventes, at inflationen igen vil nærme sig de 2 pct., som også i Danmark må opfattes som et langsigtet bench-mark, da Danmark har knyttet valutaen til euroen.

Stadig dyrere at leve

Selvom inflationen er blevet mindre, er det fortsat en kendsgerning, at det er blevet meget dyrere at være dansker for tiden. Sidste år måtte en gennemsnitsfamilie med to børn bruge næsten 20.000 kroner mere end i 2022 for at opretholde det samme forbrug. Og selvom det var markant lavere end meromkostningen på knap 40.000 kroner i 2022, er det fortsat meget mere end tidligere. I de sidste ’normale’ år – altså inden pandemien og krigen i Ukraine måtte familierne typisk bruge omkring 3000 kroner mere om året til at købe deres varer og tjenester. I år peger udviklingen på, at der kommer en ekstra omkostning på knap 10.000 kroner.