Vi har set det i udlandet. Og nu sker det også herhjemme. Inflationen faldt igen i december, hvor den landede på 8,7 pct. Toppen blev nået med 10,1 pct. i oktober. Det betyder, at inflationen for hele 2022 kan opgøres til 7,7 pct. Men det var altså til gengæld også det højeste siden 1982, hvor den for året under set ét nåede 10,2 pct.

35.000 kroner dyrere i år for en gennemsnitsfamilie

Men det er også en kendsgerning, at inflationen fortsat er høj. Og det gør det dyrt at være dansker for tiden. For hele 2022 måtte en gennemsnitsfamilie med to børn bruge godt 35.000 kroner mere end i 2021 for at opretholde det samme forbrug. Det er en uhørt stigning. I det sidste ’normale’ år – altså inden pandemien og krigen i Ukraine måtte familierne typisk bruge omkring 3000 kr. mere om året til at købe deres varer og tjenester.

Priserne faldt i december

Det er især den dramatiske stigning i elpriserne, som trækker inflationen op, men også prisen på fødevarer og husleje er steget markant over det seneste år. Tilsammen tegner de tre grupper sig for en stigning på 3,7 procentpoint af stigningen, eller godt 40 pct. af den samlede stigning. Til gengæld er priserne på bøger, spil og medicinske produkter blevet billigere. Dog i mere begrænset omfang. Faldet i priserne på de tre grupper trækker isoleret set inflationen ned med godt 0,05 procentpoint.

Over måneden – altså fra november til december -  faldt forbrugerpriserne med 0,6 pct. Det var især priserne på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer, som trak forbrugerpriserne ned. Omvendt var der prisstigninger på blandt andet radio/TV-udstyr, møbler og nye biler.  

Kerneinflationen stiger

Når man fratrækker de store stigninger i energipriserne, er udviklingen mere moderat, men dog kraftigere end set længe. Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, steg nemlig med hele 6,6 pct. over året. Det var højere end i november, hvor kerneinflationen var på 6 pct. Stigningen i kerneinflationen er udtryk for, at prispresset fra stigningen i råvare- og energipriserne for alvor er begyndt at forplante sig videre i økonomien.

Priserne på varer stiger mest

Det er i en historisk kontekst bemærkelsesværdigt, at de højeste prisstigninger ses på varer, som ellers er meget mere udsatte for konkurrence, end tjenesteydelser er det. Det skyldes især, at prisen på energi og råvarer er meget bestemt af verdensmarkedsforholdene. Prisstigningstakten på varer er dog aftaget markant i december, hvor den lå på godt 12,8 pct. mod 13,3 pct. i november. Tjenestepriserne steg med mere beherskede 4,2 pct. Det var til gengæld højere end novembers 3,9 pct.

Toppen er nået

Selvom inflationen altså nu falder igen, må det pointeres, at prispresset ikke er overstået. Dels ser vi altså, at kerneinflationen stiger, dels steg producentpriserne i november med 14 pct. i forhold til samme måned i 2021. Det er markant lavere end tidligere på året, men fortsat højt  og nok en af årsagerne til, at næsten halvdelen af de danske forretninger og hver femte servicevirksomhed forventer at sætte priserne op de kommende tre måneder.

Den gode nyhed er, at både energi- og råvarepriserne samt fragtomkostningerne er faldet siden foråret. Samtidig er der klare tegn på, at de værste flaskehalsproblemer er et overstået kapital. Først på lidt længere sigte kan det til gengæld ventes, at  stramningen af pengepolitikken i de store lande slår igennem på prisstigningstakten.

Perioden med høj inflation er altså bestemt ikke et overstået kapitel endnu, men dagens tal giver begrundet håb om, at toppen blev nået i oktober, og at den faldende tendens vil fortsætte gennem 2023, hvor vi venter en inflation for året omkring 5 pct.