I forhold til sidste måned er forbrugerpriserne steget med 1%. Det var især husleje, pakkerejser samt elektricitet, som trak priserne op. Disse tre grupper stod således for næsten 0,7%-point af stigningen. Omvendt faldt priserne på sukkervarer, produkter til personlig pleje samt vin. Det trak forbrugerprisindekset ned med 0,07 %-point.

Kerneinflationen er på vej op

Udviklingen resulterede også i en stigning i kerneinflationen, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer. Den blev således målt til 1,8%. Det var noget højere end i januar, hvor den blev målt til 1,4% og den højeste kerneinflation siden februar sidste år.

Selvom der i februar altså var tale om en ret stor stigning i inflationen, er det værd at holde sig for øje, at inflationen i Danmark er lav i en international sammenligning, og at den væsentligste årsag til stigningen altså var regulering af huslejen.

Varepriserne stiger nu næsten ligeså meget som tjenestepriserne

Når det er sagt, må det også bare konstateres, at varepriserne nu igen er på vej op i et tempo, som vi ikke har set det siden april 2023. Varepriserne er nemlig nu 1,8% højere end for et år siden. Og dermed er vareprisinflationen igen ved at være på niveau med stigningstakten i tjenestepriserne, som i februar var 2,2% højere end for et år siden. Og månedsstigningstakten i de to grupper var stort set ens i februar.

Det er vores forventning, at inflationen vil stige yderligere over de kommende måneder op mod 2,5% blandt andet drevet af den forholdsvist høje lønstigningstakt (lønomkostningerne steg med 4,8% i 3. kvartal på DA-området og 4,6% i 4. kvartal). Det vil i en vis udstrækning blive overvæltet i forbrugerpriserne, ligesom højere råvarepriser frem til midten af februar på blandt andet landbrugsvarer kan holde priserne oppe. Den allerseneste udvikling i råvarepriserne tyder dog på et relativt markant fald i priserne på for eksempel olie- og landbrugsvarer, som kan være med til at holde stigningen i ave.

Købekraften stiger dog alligevel

Ikke desto mindre er der fortsat udsigt til at købekraften vil fortsætte med at stige for de danske husholdninger. Reallønnen steg med godt 3% sidste år, hvilket betyder, at det store reallønstab, som opstod under energikrisen, allerede vil være indhentet her ved udgangen af 1. kvartal i år. Det vil understøtte udviklingen i det private forbrug over det kommende år, omend det ikke må glemmes, at husholdningernes renteudgifter er steget meget, siden renten begyndte at blive sat op i sommeren 2022. De er således steget fra ca. 5 mia. kr. i kvartalet mod slutningen af 2021 til nu at ligge på næsten 14 mia. kr. i kvartalet. En årlig stigning på 40 mia. kroner, som bestemt kan mærkes.

De høje fødevarepriser og en usikker verden rammer forbrugertilliden

Samtidig er det en kendsgerning, at forbrugertilliden fortsat har svært ved at vinde fodfæste. Forbrugertilliden styrtdykkede i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og nåede et historisk lavpunkt, da inflationen toppede under energikrisen i efteråret 2022. Siden steg den jævnt frem til midten af 2024 uden dog at komme tilbage i det positive territorium og siden har pilen igen vendt sydpå. Faktisk er forbrugertilliden i dag lavere end under Covid-19 til trods for, at der er fuld beskæftigelse og købekraften som nævnt er vendt tilbage. I den senest undersøgelse udtrykker danskerne især mistillid til dansk økonomis styrke om et år i forhold til nu.

Der er næppe tvivl om, at den megen medieomtale om Trumps handelskrig, stigende udgifter til forsvaret og generelle følelse af opbrud i den kendte verdensorden spiller ind på sortsynet. Den tiltagende inflation kommer ikke til at ændre det billede over de kommende måneder. Og især den kendsgerning, at fødevarepriserne nu igen stiger voldsomt, kan føre til en følelse af, at vi er på vej tilbage til en periode med rigtig høj inflation, fordi udviklingen i de priser, som vi observerer i supermarkeder, har en stor indflydelse på vores samlede opfattelse af inflationsudviklingen. Det kan sløre billedet billedet af, at købekraften faktisk stiger og udgør sammen med de højere renteudgifter for tiden nok den største risiko for, at det forudsete comeback i privatforbruget får endnu et skud for boven.