Kan krigen i Mellemøsten få inflationen til at vende tilbage?
Jeg hedder Jan Størup Nielsen, og jeg arbejder som chefanalytiker i Nordea Markets. Her fokuserer jeg først og fremmest på dansk økonomi og udviklingen i de danske renter.
Lavere inflation igennem 2023
Men inden vi kigger på de potentielle effekter, så lad os starte med at fokusere på, hvordan det er gået den seneste tid. I både USA og Europa er inflationen generelt faldet tilbage igennem 2023, og den nærmer sig nu med hastige skridt centralbankernes målsætning på to procent. Det betyder, at inflationskrisen, der begyndte i kølvandet på corona-pandemien, nu synger på absolut sidste vers. Det mærker vi også tydeligt i Danmark, hvor inflationen de seneste tre måneder har ligget under én procent. Det er især et stort fald i energipriserne, der for tiden presser inflationen lavere. Det kan for eksempel ses ved, at priserne på både naturgas og elektricitet ligger godt 30% lavere, end de gjorde for ét år siden.
I direkte forlængelse af den lavere inflation er tidspunktet for de første rentenedsættelser også rykket nærmere. Hos Den Europæiske Centralbank tales der nu åbent om, at de første nedsættelser af renten kan komme allerede inden for de kommende tre måneder. Hvis det sker, vil det med meget stor sandsynlighed også betyde, at vores egen Nationalbank vil begynde at nedsætte renten inden sommer. Det vil i givet fald være den første reelle rentenedsættelse i Danmark siden 2019.
Risiko for højere oliepris, øgede fragtomkostninger og brud i forsyningskæderne
Forventningerne om en lavere inflation kan dog blive udfordret af den nuværende højspændte situation i Mellemøsten. Allerede nu har vi fået en forsmag på nogle af de følgevirkninger, der kan udspringe fra krigen.
Siden slutningen af september sidste år har olieprisen været faldende, primært på grund af frygten for en hård økonomisk opbremsning i den globale økonomi. Det har tvunget flere af de olieproducerende lande til at nedsætte prisen. På det seneste er olieprisen dog igen begyndt at stige. Den udvikling tog for alvor fart, efter USA og Storbritannien i sidste uge angreb Houthi-bevægelsen i Yemen. Det har skabt frygt for, at konflikten vil sprede sig til andre lande i regionen og dermed i sidste ende lede til et fald i den globale olieproduktion.
En anden effekt af krigen i Mellemøsten, der kan påvirke inflationen, er højere fragtomkostninger. På grund af situationen omkring Det Røde Hav har mange af de store rederier været tvunget til at omdirigere skibstrafikken, så skibe, der tidligere sejlede igennem Suezkanalen i Egypten, nu bliver tvunget til at tage turen syd om Afrika. Det har allerede afledt en fordobling i prisen på at få fragtet en container fra Kina til Europa. Og selv om niveauet fortsat ligger langt under toppen, vi så under corona-pandemien, så er det allerede noget, der kan mærkes nu hos mange virksomheder. For eksempel har flere bilproducenter i Europa annonceret, at de midlertidigt må stoppe produktionen, fordi de ikke kan få leveret de nødvendige underkomponenter. Det var præcis sådanne forstyrrelser i de globale forsyningskæder, der var en af de vigtigste årsager til, at inflationen under corona-pandemien nåede det højeste niveau siden 1982.
Svær situation for centralbankerne
Hvis krigen i Mellemøsten for alvor puster nyt liv i inflationen, vil det ramme den globale økonomi på et særdeles kritisk tidspunkt. I Europa mærker virksomhederne i stigende grad konsekvenserne af de seneste års store rentestigninger.
Et eksempel på det kan ses i udviklingen i den tyske industriproduktion, der er faldet støt igennem det meste af 2023. Det er et tydeligt vidnesbyrd om, at vores store samhandelspartner mod syd er ramt af stagnation.
Fordi den økonomiske aktivitet er gået i stå, tyder alt på, at centralbankerne snart vil begynde at nedsætte renten. Disse forventninger har blandt andet været medvirkende til, at de danske aktier i C25-indekset er steget med mere end 15 pct. siden den hidtidige bund i slutningen af oktober sidste år. En helt afgørende forudsætning for disse rentenedsættelser er dog, at inflationen fortsætter med at falde. Så hvis krigen i Mellemøsten igen får inflationen til at stige, vil det tvinge centralbankerne til at fastholde en høj rente i en længere periode fremover. I sidste ende vil det betyde, at vi får en endnu hårdere økonomisk opbremsning med stigende
arbejdsløshed, lavere aktiekurser og faldende boligpriser.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min