Klimakampen kan blive guld værd

De nordiske lande tilhører gruppen af lande, der vil være mindst udsat for fremtidens ekstreme vejrhændelser og som fremfor alt har en komparativ fordel i den grønne og digitale omstilling, som klodens overlevelse er dybt afhængig af
Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea

Det er efterhånden ingen nyhed, at klimaforandringerne spiller en større og større rolle for samfundsøkonomien. Nærmest dagligt bliver vi informeret om, at den globale opvarmning forårsager stadig hyppigere perioder med tørke, skovbrande, oversvømmelser og fejlslagen høst. Biodiversiteten trues og millioner af mennesker tvinges på klimaflugt. Samtidig giver den grønne omstilling anledning til stigende priser på de råvarer og sjældne jordarter, som er helt afgørende for, at omstillingen kan lykkes, men også til større udsving i f.eks. elpriserne, som bliver stadig mere afhængige af sol, vind og regn.

Og udviklingen vil fortsætte med ufortrøden kraft over de kommende år. Alene EU’s beslutning om hurtigt at udfase russisk energi og øge den vedvarende energis andel til 45% i 2030 vurderes at medføre ekstrainvesteringer for 210 mia. euro mellem 2022 og 2027. Læg dertil USA’s ambitiøse ’Inflation Reduction Act’, som indebærer klimainvesteringer for omkring 370 mia. USD, samt alle de planer, som for tiden er på skrivebordet overalt på kloden, og det står lysende klart, at vi befinder os midt i et historisk paradigmeskifte.

Som altid er det de velstillede lande, som fører an, når store ændringer skal gennemføres. Det sker for tiden i form af bl.a. nye skatter og subsidier, som skal påvirke efterspørgsel og produktion i en mere klimavenlig retning, krav om ESG-rapportering, grønne SoMe-profiler og beregning af klimaaftryk, samt uddannelser i bæredygtighed og cirkulær økonomi. På sigt vil hele verden følge med.

Paradoksalt nok har de selvsamme klimaforandringer også haft betydning for, at verdensøkonomien har fået en god begyndelse på 2023. Den milde vinter er nemlig sammen med en (nødtvungen) energisparepolitik hovedårsagen til, at energipriserne er styrtdykket, og at de økonomiske prognoser for tiden tegner et meget stærkere billede af udsigterne for verdensøkonomien end tilfældet var det så sent som ved juletid.

Når det er sagt, er det dog især servicesektoren, som mærker bedre tider. Forbrugernes behov for oplevelser er stort oven på pandemien, mens fremstillingssektoren i større udstrækning rammes af den høje inflation og de stigende renter. Den store efterspørgsel efter tjenesteydelser har haft en afgørende betydning for den overraskende modstandskraft på arbejdsmarkederne over for de pengepolitiske stramninger. Nærmest overalt er ledigheden således fortsat rekordlav og efterspørgslen efter arbejdskraft stor.

Konsekvensen er, at lønstigningstakten i mange lande vil blive historisk høj over de kommende år. Det øger risikoen for, at den høje inflation bider sig fast. En lempelse af pengepolitikken kan derfor først ventes at blive aktuel, når også kerneinflationen er kommet under kontrol og nærmer sig målsætningen på 2%. Det sker med stor sandsynlighed tidligst i løbet af 2024.

Det skal dog bemærkes, at de kommercielle banker har strammet lånestandarderne over for både husholdninger og virksomheder som følge af de usikre tider. Stramningen forstærker effekten af rentestigningerne på udlånsaktiviteten. Det betyder, at centralbankerne formentlig kan sætte punktum for rentestigningerne allerede denne sommer og derefter indtage en afventende holdning velvidende, at stramningerne af pengepolitikken først slår fuldt igennem på realøkonomien mod slutningen af året.

Mens pengepolitikken således virker dæmpende på den økonomiske aktivitet, gør det modsatte sig gældende for finanspolitikken. Krisepakker, accelerationen af den grønne og digitale omstilling samt markant stigende forsvarsudgifter lægger nemlig i stigende udstrækning beslag på samfundets ressourcer.

På den baggrund er der faktisk grund til at udtrykke optimisme for Danmark og de øvrige nordiske lande, der kan bryste sig af flotte offentlige finanser. De tilhører gruppen af lande, der vil være mindst udsat for fremtidens ekstreme vejrhændelser og som fremfor alt har en komparativ fordel i den grønne og digitale omstilling, som klodens overlevelse er dybt afhængig af. Det er en samfundsøkonomisk cocktail, som, hvis den rystes rigtigt, kan vise sig at blive guld værd for eftertiden.