Om disse tiltag vil være nok til at vende stemningen i den kinesiske økonomi er uvist. Men udfaldet vil have stor betydning for både de finansielle markeder og europæisk økonomi. Det gælder især for et land som Tyskland, der har Kina som sin vigtigste samhandelspartner. Også for danske eksportvirksomheder spiller udviklingen en stor rolle, da det er omkring seks procent af vores samlede eksport, der går til Kina. Det er således kun USA, Tyskland og Sverige, der køber flere danske varer og tjenester.

Den anden ting, der er værd at følge tæt, er udviklingen i råvarepriserne 

Sidste år skabte kraftige prisstigninger på alt fra olie, over naturgas til elektricitet store rystelser i det økonomiske system. Igennem det meste af 2023 har råvarepriserne været faldende, men på det seneste er især olieprisen igen begyndt at stige. Det kan allerede aflæses på tankstationerne, hvor benzinprisen den seneste måned er steget til det højeste niveau siden oktober sidste år. Endnu har prisstigningerne ikke spredt sig til naturgassen, hvor en kraftig lageropbygning i mange europæiske lande udgør et solidt bolværk mod en gentagelse af sidste års kraftige prisstigninger. Til gengæld er prisen på mange metaller igen begyndt at stige.

Hvis prisstigningerne på råvarer fortsætter, vil den kunne tvinge centralbankerne til at fastholde en stram pengepolitik længere end hidtil antaget. Samtidig vil den kunne forårsage en yderligere forværring af situationen i den europæiske fremstillingsindustri, der i forvejen er presset af strammere kreditvilkår og den betydelige vækstafmatning i Kina.

Den tredje faktor er renteudviklingen

Over det seneste år har vi været vidne til den hurtigste og kraftigste opstramning af pengepolitikken i mange år. På bare ét år er renten i Nationalbanken steget fra -0,6 procent til de nuværende 3,35 procent. Så store rentestigninger på så kort tid har vi ikke set siden første halvdel af 1990’erne.

Som udgangspunkt tror jeg ikke, at vi kommer til at se flere rentestigninger i Danmark i denne omgang. Men fordi rentestigninger typisk virker med en forsinkelse på seks til ni måneder, har vi endnu til gode at se, hvor hårdt opstramningen reelt kommer til at ramme.

Indtil videre har økonomierne vist sig overraskende modstandsdygtige over for de højere renter. Et godt eksempel på det er det danske boligmarked, hvor salgspriserne nu igen er begyndt at stige. Noget af forklaringen på de overraskende prisstigninger er, at omkring halvdelen af de danske boligejere har et fastforrentet realkreditlån, som giver en god beskyttelse mod rentestigningerne. Derfor slår de højere renter ikke lige så hurtigt og hårdt igennem, som de gør i for eksempel Sverige, hvor stort set alle boligejere har variabelt forrentende lån. Her viste nye tal i denne uge, at svensk økonomi i 2. kvartal skrumpede med hele 2,4 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Så slemt kommer det formentlig ikke til at gå i dansk økonomi. Men det viser tydeligt, at de højere renter har en stor effekt – og at vi måske lige nu undervurderer, hvor hårdt de kommer til at ramme os i anden halvdel af 2023.