Lav inflation i Danmark

12. august 2024

minutter

Tags:

Cheføkonomens hjørne

Jeg hedder Helge J. Pedersen og er cheføkonom i Nordea. Mit fokusområde er udviklingen i dansk og international økonomi, og gennem analyser og artikler forsøger jeg at gøre de indviklede sammenhænge enkle.

Inflationen måles jo i forhold til, hvordan forbrugerpriserne var for et år siden og i forhold til juli 2023 er det især en højere husleje, som nu trækker leveomkostningerne op. Men også fjernvarmen og restaurant- og cafebesøg er blevet dyrere. Disse tre grupper havde det største vækstbidrag til inflationen og trak den tilsammen op med knap 0,8%-point. Til gengæld er prisen på møbler- og boligudstyr samt biler (både nye og brugte) faldet. Disse poster trækker isoleret set inflationen ned med næsten 0,4%-point.

I forhold til sidste måned er forbrugerpriserne dog steget med 1,1%. Det blev dyrere at leje et sommerhus, ligesom pakkerejser og fødevarer steg i pris. Omvendt var der prisfald på tøj og sko samt hotelovernatninger.

Kerneinflationen aftager

Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, blev målt til blot 1% i juli. Det var lidt lavere end i juni. Det er positivt, at kerneinflationen, der måler den underliggende inflationsudvikling, er så lav i Danmark. I andre lande omkring os går det noget langsommere med at få kerneinflationen bragt ned.

Varepriserne falder igen

Det er som nævnt især servicerelaterede priser, der holder inflationen oppe. Tjenestepriserne steg i juli med 2,4%, men den gode nyhed er, at det også var lavere end i juni, hvor de steg med 3%. Det er ligeledes positivt, at varepriserne i juli var lavere end for et år siden. De faldt nemlig med 0,2% i juli i forhold til samme måned sidste år.

Selvom inflationen altså aftog i juli er det vores forventning, at den begynder at stige igen hen over efteråret op mod 2% bl.a. drevet af den forholdsvist høje lønstigningstakt (lønomkostningerne steg med 6,5% i 2. kvartal på DA-området), som i en vis udstrækning vil blive overvæltet i forbrugerpriserne.

Den høje lønstigningstakt (lønningerne set som indtægt steg med godt 4% i 1. kvartal) betyder dog også, at vi ser en forholdsvist hurtig indhentning af det købekraftstab, som de danske husholdninger oplevede under energikrisen. Reallønnen steg således med over 3% i 1. kvartal og der er også udsigt til en pæn fremgang i resten af 2024. Faktisk tyder meget på, at købekraftstabet fra 2022 allerede er blevet indhentet i begyndelsen af 2025. Det vil understøtte udviklingen i det private forbrug over det kommende år.