Arbejdsløsheden tog endnu et nøk opad i januar, hvor antallet af ledige steg med 500 personer. Dermed er ledigheden steget tre måneder i træk, og der er nu 81.000 uden arbejde på det danske jobmarked. Det er fortsat et meget lavt niveau, men ikke desto mindre det højeste siden november 2021.

Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8. Det er lidt højere end i december, hvor 2,7% var uden arbejde. Ledigheden bundede i april med 2,4%. Det skal sammenlignes med, at der før pandemien var 3,7% uden job i den danske arbejdsstyrke. Dermed er ledigheden altså fortsat markant lavere end før pandemien.

Lige siden foråret er de ukrainske flygtninge, som er ledige under særloven, talt med i ledighedsstatistikken. I januar blev der 100 flere ledige ukrainere, så der nu er 5.800 ukrainske flygtninge i Danmark, som er jobparate, men uden arbejde. Det niveau har i store træk været uændret siden sommeren 2022.

I januar steg antallet af ledige lidt for både kvinder og mænd, mens ledighedsprocenten var uændret på hhv. 2,5% for mænd og 3% for kvinder. Den højeste ledighedsprocent findes blandt de 25-29 årige. Blandt dem er 4,8% uden job – det er det sammen som i december.

Den højeste ledighedsprocent findes i København, hvor 3,3% er uden arbejde. Det følges af Nordjylland (3,2%), Fyn (3,1%) og Østjylland (2,9%). Den laveste findes i Nordsjælland (2%) fulgt af Vestjylland samt Østsjælland (2,2 %).

Det er egentlig bemærkelsesværdigt, at den markante afmatning i både dansk og international økonomi mod slutningen af året endnu ikke har sat dybere spor på arbejdsmarkedet, end tilfældet er det. Faktisk er det jo tilfældet, at beskæftigelsen også steg i december med hele 1800 personer.

Den høje inflation og markante stramning af pengepolitikken rammer husholdningerne på pengepungen og har skabt stilstand på boligmarkedet. Og selvom inflationen nu er på vej ned og ikke mindst energipriserne er styrtdykket forventer vi, at udviklingen med stigende ledighed vil fortsætte over de kommende måneder og måske kvartaler.

Men det er langt fra er sikkert, at udviklingen bliver alvorlig. Det fremgår bl.a. af tal fra Jobnyt, som indikerer, at antallet af ledige er faldet lidt gennem februar, ligesom antallet af ledige stillinger ikke længere falder. Samtidig gælder det, at det fortsat er omkring 1/4 af samtlige adspurgte virksomheder, som ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Det er set i et historisk perspektiv en meget høj andel også selvom det er markant færre end for et år siden.

Til gengæld indikerer konjunkturbarometeret for januar, at virksomhederne har forventninger om at nedbringe beskæftigelsen over de kommende tre måneder inden for handel, industrien samt bygge- og anlæg. Det er nu kun servicesektoren, som regner med at øge beskæftigelsen på den korte bane.

Det er altså endnu for tidligt at aflyse jobfesten på arbejdsmarkedet. Selvom det er vores forventning, at ledigheden vil fortsætte med at stige gennem 2023 vil niveauet for ledighedsprocenten næppe komme til at overstige niveauet fra før pandemien – og dengang var der altså ingen som talte om krise på jobmarkedet. Der har snarere været tale om et jobmarked som over de seneste par år har været glohedt og som nu er i gang med en, vil nogen sige, velkommen nedkøling.