Lille stigning i ledigheden

Graf

Arbejdsmarkedet viser fortsat tegn på stabilitet til trods for afmatningen i økonomien. Ledigheden steg blot lidt igen i september, hvor der blev registreret 300 flere arbejdsløse. Dermed er der nu 84.400 personer uden arbejde på det danske jobmarked. Det er fortsat et meget lavt niveau, men ikke desto mindre det højeste siden efteråret 2021.

Det svarer til en ledighedsprocent på 2,9 eller det samme som i august. Det skal sammenlignes med, at der før pandemien var 3,7% uden job i den danske arbejdsstyrke.

Lige siden foråret er de ukrainske flygtninge, som er ledige under særloven talt med i ledighedsstatistikken. I september blev der 300 færre ledige ukrainere, så der nu er 3.600 ukrainske flygtninge i Danmark, som er jobparate men uden arbejde. Antallet er faldet støt siden februar.

I september steg antallet af ledige lidt for både mænd og kvinder. Ledighedsprocenten var dog uændret på hhv. 2,7% for mænd og 3% for kvinder. Den højeste ledighedsprocent findes blandt de 25-29 årige. Blandt dem er 5,1% uden job – det har været uændret siden juli.

Den højeste ledighedsprocent

Den højeste ledighedsprocent findes i København, hvor 3,5% er uden arbejde. Det følges af Nordjylland (3,4%) og Fyn (3,2%). Den laveste findes i Nordsjælland (2%) fulgt af Bornholm (2,1%) og Østsjælland (2,2 %).

Det er egentlig bemærkelsesværdigt, at den markante afmatning i både dansk og international økonomi mod slutningen af året endnu ikke har sat dybere spor på arbejdsmarkedet, end tilfældet er det. Faktisk steg beskæftigelsen i årets første otte måneder med ca. 27.000 personer og der skabt næsten 200.000 nye jobs siden pandemien!

Det er set i et historisk perspektiv en meget høj andel også selvom det er markant færre end for et år siden

Vi vurderer dog fortsat, at ledigheden vil stige over de kommende måneder og måske kvartaler, hvilket indikeres af konjunkturbarometeret for oktober, som viser, at et flertal af virksomhederne inden for handel, industrien samt bygge- og anlæg har forventninger om at nedbringe beskæftigelsen over de kommende tre måneder Det er kun servicesektoren, som regner med at øge beskæftigelsen på den korte bane.

På den anden side tæller dog, at det fortsat er omkring 1/4 af samtlige adspurgte virksomheder herhjemme, som ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Det er set i et historisk perspektiv en meget høj andel også selvom det er markant færre end for et år siden. Endvidere tyder tal fra Jobnet på, at antallet af tilmeldte ledige indtil videre har ligget stabilt gennem oktober.

Der er således aktuelt intet, der tyder på, at ledighedsprocenten vil stige dramatisk eller blot overstige niveauet fra før pandemien. Og dengang var der altså ingen som talte om krise på jobmarkedet.