Når bryllupsklokkerne ringer, må I ikke glemme at tale om jeres økonomi

Midt i bryllupsforberedelser med hovedet fuldt af tanker om smukke ringe, glade gæster og en lys fremtid, kan det godt være, at det ikke er særlig romantisk at tale om jeres fremtidige økonomi og risikoen for skilsmisse. Men alligevel er det en rigtig god ide at gøre.

”Økonomi er stadig et stort tabu for mange. Måske fordi økonomi ikke kun handler om økonomi, men også rigtig meget om følelser. Det kan fx være svært at sige, at man gerne vil have særeje på sin båd eller opsparing, fordi det kan tolkes, som om man er nærig eller ikke vil dele sit liv med den anden. Men sidste år var skilsmisseprocenten på 40, så det kan ske for rigtig mange af os, og derfor er det godt at gøre sig de her overvejelser i fredstid,” siger Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea.

Planlæg jeres fremtidige økonomi

For når I bliver gift, får I såkaldt formuefællesskab. Det betyder, at I deler formuen ligeligt, med mindre I aftaler noget andet. Og hvis I aftaler noget andet, skal I oprette og tinglyse en ægtepagt, for at aftalen er gyldig.

Konkret betyder det, at hvis I bliver skilt, skal der ske en såkaldt bodeling. Her gøres jeres fælles formue op og deles ligeligt mellem jer. Man vurderer altså, hvad jeres ejendele er værd, og derefter skal I dele værdien af tingene (ikke selve tingene, nødvendigvis). Hvis I ikke ønsker formuefællesskab, skal I oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt er en juridisk bindende, skriftlig aftale, som beskriver, hvad I ejer hver især og altså ikke deler i formuefællesskabet.

”Derfor gælder det om at tage stilling til, hvordan I vil prioritere og indrette jeres økonomi fremover. Har I fælles drømme, I gerne vil spare op til? Og hvordan gør I tingene helt lavpraktisk: Skal I have fælles konto og opsparing, helt adskilt økonomi, hvor I betaler alt fra mad, husleje, forsikringer og rejser separat, eller noget midt imellem?,” siger Ida Marie Moesby.

"Her er virkeligheden altså, at den ene kan have en pensionsformue på flere millioner kroner mere end den anden, og det kan selvsagt have store konsekvenser”
Ida Marie Moesby, Forbrugerøkonom i Nordea



Tag stilling til pensioner

Halvdelen af de danskere, der er gift, har fælleskonto - det gælder kun hvert femte samlevende par. I 2022 havde 30 pct. af alle par hver sin konto, mens det i 2017 var 23 pct. Til sammenligning har hele 46 pct. af parrene en hybridmodel med hver sin lønkonto og en eller flere fælleskonti, viser en parundersøgelse lavet af YouGov for Nordea i 2022.

”Der er mange forskellige niveauer af fælles økonomi: Måske har I alle konti fælles, eller måske har I hver sin lønkonto og en fælles budgetkonto og opsparing,” giver Ida Marie Moesby som eksempel.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Men uanset hvordan I indretter jer, er det vigtigt at sikre ligestillingen. Og her er det især værdifuldt at vide, at pensioner ikke bliver delt, hvis I bliver skilt – ikke mindst, hvis der er stor forskel på, hvor meget I har indbetalt til pension hver især.

”Vi ser ofte, at det kommer fuldstændigt bag på mange par, som har sparet fælles op, begge ejer bil og bolig og har delt alt ligeligt i dagligdagen livet igennem. Men her er virkeligheden altså, at den ene kan have en pensionsformue på flere millioner kroner mere end den anden, og det kan selvsagt have store konsekvenser,” siger Ida Marie Moesby.

Omfordel formuen

En løsning kan være at aftale, at jeres pensioner skal deles ved skilsmisse. Men der ligger også mange oversete muligheder i at finde ud af, om I ønsker at omfordele nogle af pengene undervejs i jeres parforhold.

Måske har en af jer været på nedsat tid eller barsel. Her kan I vælge at lave en særskilt opsparing som særeje til den, der har indbetalt mindre til pension svarende til det, den ene af jer er gået glip af i pensionsindbetaling i forhold til, hvis han eller hun havde været fuldtidsbeskæftiget. På den måde eliminerer I risikoen for, at den ene får en alderdom med betydeligt færre midler, selvom I har delt alt undervejs, hvis I bliver skilt efter 40 år.

Omfordeling er dog ikke kun relevant i forbindelse med pension. Det kan også være relevant i den daglige økonomi.

Her anbefaler Ida Marie Moesby, at I begynder med at lægge et budget, hvis I ikke allerede har gjort det. Det giver overblik over, hvad I begge har til rådighed hver måned og er en god anledning til at finde ud af, hvor fælles eller opdelt jeres økonomi skal være. Det kommer selvfølgelig an på, hvor I står i livet: Er I lige blevet gift uden at have boet sammen før, eller har I boet sammen i mange år? Har I børn sammen eller en sammenbragt familie, hvor nogle af børnene bor hos jer hele tiden, mens andre måske kun er der halvdelen af tiden? Og skal I til at købe et hus, eller ejer I allerede en bolig sammen?

”Hvis den ene af jer tjener mere end den anden, sætter den, der tjener mest, måske mere ind på jeres fælles konto til de faste udgifter som el, vand, varme, afdrag på boliggæld eller billån samt udgifter til mad. Det kan også være, at den, hvis børn bor mest hos jer, betaler mere til mad end den anden,” siger Ida Marie Moesby.

Tag snakken i tide

Det kan I også sagtens gøre samtidig med, at I har hver jeres lønkonto, som den anden ikke kan se, så I hver især kan bruge de penge, I vil, på to-go-kaffe, vandreudstyr eller god rødvin, uden at den anden blander sig.

Pointen er, at I får taget snakken om, hvorvidt det er rimeligt at lave lidt omfordeling i lige netop jeres økonomi.

”Vi ser fx ofte, at kvinden går på nedsat tid med små børn, mens manden arbejder fuld tid. Her er det relevant at tale om, hvordan I vil fordele jeres penge? Er det rimeligt, at kvinden har mindre til sig selv, fordi hun tager sig af arbejdet i hjemmet frem for arbejdet på arbejdspladsen, eller hvad tænker I? Den snak er vigtig at turde have”, siger Ida Marie Moesby og tilføjer:

”Uanset om I tjener forskelligt, har forskellige pensionsformuer, bliver gift senere i livet eller har børn i forvejen, er det vigtigste, at I tager stilling og har en åbenhjertig snak. Jo før, jo bedre.”