Fællesøkonomi er yt – men glem ikke den økonomiske ligestilling i parforholdet
Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby@nordea.dk.
Engang var det typisk sådan, at den ene i et parforhold var ude på arbejdsmarkedet for at tjene pengene, mens den anden blev hjemme, ordnede det praktiske og passede børnene. Det betød, at familiens midler ofte kom fra én indtægtskilde, og derfor deltes man om dem.
Økonomi i danske parforhold
-
I 2022 har 30 pct. af alle par hver sin konti, mens det i 2017 var 23 pct.
-
46 pct. har en hybridmodel med hver sin lønkonto og en eller flere fælleskonti.
-
Halvdelen af dem, der er gift, har fælleskonto. For dem, der er samlevende, har kun hver femte fælleskonto.
-
Det er især de yngre, som har adskilt økonomi. Blandt de 18-25-årige har 41 pct. adskilt økonomi. For dem over 55 år er det under 10 pct.
-
Fællesøkonomi er mere populært udenfor byerne. 26 pct. af parrene i Hovedstadsområdet har fællesøkonomi, hvorimod det gælder for 55 pct. af dem udenfor bymæssig bebyggelse.
-
12 pct. svarer, at de skændes med deres partner om penge. Flere kvinder end mænd angiver, at de skændes med deres partner om penge.
Kilde: Parundersøgelse lavet af YouGov på vegne af Nordea (2022)
I dag har tingene ændret sig gevaldigt, og i langt de fleste forhold har begge parter egen indkomst. Fællesøkonomi, hvor man deler alle indtægter og udgifter, bliver derfor sjældnere og sjældnere. Ifølge en ny undersøgelse fra Nordea, der er foretaget af YouGov, deler kun 24 pct. af danskerne lønkonto med deres partner. I 2017 lå niveauet på 31 pct.
Det giver rigtig god mening, at udviklingen går den vej. Først og fremmest er vi som forbrugere og mennesker blevet meget mere selvstændige. Vi har forskellige interesser og bruger penge på forskellige ting. Derfor er det oplagt, at vi gerne vil gøre vores private køb via egen lønkonto. Vi ønsker simpelthen ikke, at vores partner skal blande sig i, om vi har lyst til at købe en ny sweater eller ej. Rent lavpraktisk er det også blevet meget nemmere at lave en løsning med flere forskellige konti. I dag er det hurtigt og nemt at overføre penge mellem private og fælles konti – og lave faste overførsler, så lønindkomsterne bliver fordelt helt automatisk hver måned
Den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden
Mens der er fordele ved adskilt økonomi, er der omvendt også mange fordele ved fællesøkonomi. Fællesøkonomi, hvor alle faste udgifter betales fra samme konto, kan give et meget bedre overblik over husstandens rådighedsbeløb hver måned. På den måde bliver det potentielt også nemmere at optimere økonomien ved fx at indbetale til opsparing fra en fælles budgetkonto, fordi man har bedre styr på, hvor mange penge, man bruger om måneden. Derudover kan en fælleskonto også virke tillidsskabende i mange parforhold, fordi der er større gennemsigtighed, når begge parter kan se, hvad der bliver trukket eller indbetalt på kontoen.
Der er altså argumenter for begge løsninger, og den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Hybridmodellen med både privat- og fælleskonti er den mest populære. I YouGovs undersøgelse svarer 46 pct. af alle par, at de har hver sin lønkonto samt minimum én fælleskonto. Der er dog tegn på, at det er en generationstendens. Blandt de 18-25-årige er der nemlig klart flest, der har adskilt økonomi, mens de ældre over 55 år i højere grad foretrækker fællesøkonomi – men det betyder ikke, at det er den bedste løsning for alle par i de to aldersgrupper. Det er helt op til det enkelte par at vurdere, hvad der passer dem bedst. Derfor vil jeg opfordre til, at man tager snakken med sin partner. Der er ikke noget rigtig eller forkert, men man bør være bevidste om og enige i det valg, man træffer sammen.
Har du sikret din egen fremtid i fællesøkonomien?
Uanset hvilken økonomisk model man vælger, er det vigtigt, at man husker den økonomiske ligestilling i forholdet. Vi ser nogle gange, at et par ubevidst fordeler sol og vind skævt, så den ene i høj grad investerer, står på boliglånet og betaler mest ind til pension, mens den anden måske står for de løbende udgifter til fx dagligvarer og tøj til børnene. I andre forhold ser man, at den ene part måske går ned i arbejdstid for at få mere tid derhjemme. Disse løsninger er som udgangspunkt ikke problematiske, så længe man lever resten af livet sammen. Men hvis man bliver en del af den stigende skilsmisserate, vil der opstå en markant økonomisk uligevægt, fordi den ene part har haft mulighed for at betale meget mere ind til fx pension og investeringer, end den anden part har. Så man kan gå glip af store afkast i visse perioder, uanset om man har fælles eller adskilt økonomi.
Relaterede artikler
Danskerne drømmer om at kunne gå tidligt på pension
- Læs mere
-
2min
