Rentenedsættelserne er i gang – men hvor langt skal renterne ned?
Lavere inflation baner vejen for en lempeligere pengepolitik
Både de faktiske data og forventningsdannelsen tyder på, at centralbankerne har vundet kampen mod inflationen – i hvert fald for nu. Derfor har de påbegyndt en ny fase, hvor pengepolitikken gradvist bliver lempet. Den Europæiske Centralbank har siden juni sat renten ned tre gange, hvor styringsrenten nu er nede på 3,25%.
Centralbanken i USA startede i september med en overraskende stor rentenedsættelse på 0,5 %-point. Den blev efterfølgende fulgt op af en reduktion på 0,25 %-point i november. Begge centralbanker har signaleret, at de som udgangspunkt ønsker at bringe styringsrenterne tilbage til et neutralt niveau for på den måde at sikre en blød økonomisk landing.
Det store spørgsmål ved indgangen til 2025 er dog, hvor det nye neutrale renteniveau så ligger? Samtidig er der i euroområdet tiltagende spekulationer om, hvorvidt det i en periode bliver nødvendigt at sætte renten under det neutrale niveau i et forsøg på at kickstarte den økonomiske aktivitet – specielt indenfor fremstillingsindustrien.
Hvor langt skal renterne ned?
Aktuelt indpriser markederne, at styringsrenten i euroområdet mod slutningen af 2025 vil være lidt under 2,0%, mens den i USA vil være kommet ned på 3,75%. Til gengæld forventer markederne ikke, at der kommer yderligere rentenedsættelser efter slutningen af næste år. Det kan tolkes som et signal om, at markederne venter, at centralbankerne frem mod midten af 2025 kommer til at bringe pengepolitikken tilbage til det niveau, der aktuelt vurderes at være foreneligt med en neutral pengepolitik.
På linje med markedet vurderer vi, at centralbankerne i både USA og euroområdet kommer til at gennemføre en serie af rentenedsættelser over det kommende halve år. Dog vurderer vi, at markederne generelt er for aggressive i forventningerne til omfanget af de kommende rentenedsættelser. Konkret har vi i vores prognose, at renten i euroområdet vil blive sat ned på møderne i december, januar, marts og april, så den på det tidspunkt vil være nede på 2,25%. I USA venter vi, at centralbanken vil slå ind på en mere gradvis tilgang med rentenedsættelser på møderne i december og marts, der samlet vil bringe styringsrenten ned på 4,25%.
Efterfølgende venter vi, at centralbankerne vil holde en længere pause med renteændringerne. Det vil både ske, fordi renterne på det tidspunkt vil være tæt på det neutrale niveau, og fordi vi venter, at der især i euroområdet vil ske en forbedring af de økonomiske nøgletal. Det skal dog understreges, at usikkerheden omkring ”bundniveauet” for styringsrenterne aktuelt er meget stor.
Hvad betyder valget af Donald Trump som præsident for renterne?
Ved valget den 5. november lykkedes det Republikanerne, med Donald Trump i spidsen, at opnå fuld kontrol over både den lovgivende og den udøvende magt i USA.
Det betyder også, at partiet har gode muligheder for at få implementeret mange af valgløfterne, der blandt andet omfatter skattelettelser, øgede handelsrestriktioner og mindre immigration til USA. Hvis disse forslag bliver gennemført, vil de potentielt kunne løfte den økonomiske aktivitet i landet – men samtidig også øge risikoen for, at den kommer til at puste til en ny bølge af høj inflation.
Derfor har de finansielle markeder også reageret på valgresultat ved at sende de lange amerikanske renter op på det højeste niveau siden midten af juli. Også de kortere renter er steget, da investorerne som reaktion på valget har måtte dæmpe forventningerne til omfanget af rentenedsættelser fra centralbanken.
For de europæiske, og dermed også danske renter, er udfaldet af det amerikanske præsidentvalg mere tvetydigt. På den ene side lægger risikoen for nye handelsrestriktioner et nedadgående pres på den økonomiske aktivitet – og øger dermed sandsynligheden for lavere renter. Omvendt så kan den nye økonomiske politik fra Donald Trump lede til en højere inflation. Det vil kunne presse renterne højere i både USA og Europa.
Udsigt til en stejlere dansk rentekurve
Aktuelt er renteforskellen mellem Danmark og USA på det højeste niveau siden 2018. Det sker, fordi der aktuelt er store vækstforskelle, og fordi risikoen for en ny bølge af høj inflation vurderes at være betydeligt højere i USA sammenlignet med i Europa.
Vi forventer, at de lange amerikanske renter kommer til at stige yderligere igennem 2025. Den bevægelse vil med stor sandsynlighed sprede sig til det danske marked, hvor den 10-årige danske swaprente forventes at stige til op omkring 2,70% ind i 2026. Det vil samtidig betyde, at den danske rentekurve igen ventes at få en positiv hældning, i takt med at de ventede lempelser af pengepolitikken trækker de korte renter lavere. Konkret forventer vi i vores prognose, at CIBOR 3måneder vil nå ned på 2,15% i midten af næste år. På samme tidspunkt ventes den 10-årige swaprente at ligge i 2,50%. Det vil i givet fald være første gang siden starten af 2023, at 3-månedersrenten vil ligge under den 10-årige rente.
Ro omkring den danske krone – Nationalbanken vil følge ECB
Der er fuldstændig ro omkring den danske krone overfor euroen. Siden januar 2023 har Nationalbanken ikke haft behov for at intervenere på valutamarkedet. Det er den længste sammenhængende periode uden intervention, der er blevet registreret siden euroens indførelse tilbage i 1999. Det betyder også, at Nationalbanken har fastholdt renteforskellen til euroområdet uændret på 0,4 %-point i snart to år.
Vi forventer, at Nationalbanken vil være tvunget til at fastholde den nuværende renteforskel til euroområdet i en længere periode fremover. Det skyldes især det fortsat meget store overskud på den danske betalingsbalance (mere end 10% af BNP), der nødvendiggør lavere renter i Danmark for at modvirke en for stærk dansk kronekurs.
Udsigt til en lang periode fremover med en lavere styringsrente i Danmark bliver stadig mere tydelig i markedsrenter. De korte pengemarkedsrenter i Danmark ligger nu lavere end de tilsvarende i euroområdet. Også de længere danske statsrenter ligger lavere end de tilsvarende tyske. Det samme billede gør sig gældende længere ude på rentekurven, hvor også de bundsolide offentlige finanser medvirker til at øge investorernes efterspørgsel efter de danske obligationer. Eksempelvis ligger den 10-årige danske statsrente mere end 0,2 %-point under den tilsvarende tyske. Det er den største renteforskel, der er blevet registreret siden kronekrisen tilbage i 2015. Til sammenligning ligger den tilsvarende franske statsrente mere end 70bp over den tyske.
Konklusioner
-
Lavere inflation har banet vejen for en lempeligere pengepolitik i både USA og euroområdet.
-
Både Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken ventes at sænke styringsrenten med yderligere ét procentpoint frem mod april næste år. I Danmark betyder det, at renten på indlån i Nationalbanken vil nå ned på 1,85%.
-
De lange danske markedsrenter er faldet i løbet af 2024 og ligger aktuelt tæt på årets laveste niveau.
-
Efter vores vurdering er markederne dog blevet for aggressive i forhold til forventningerne til omfanget af de kommende rentenedsættelser. Sammen med et opadgående pres fra USA ventes det at betyde, at de lange danske renter begynder at stige igen.
-
Der er fuldstændig ro omkring den danske krone overfor euroen. Derfor er der udsigt til, at den nuværende renteforskel til euroområdet vil blive fastholdt i en længere periode fremover.