Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea

Arbejdslivet kan byde på mange slags pauser - frivillige som ufrivillige: Barselsorlov, en jordomrejse, en ny uddannelse og pension. Eller fyring, sygdom, stress og dødsfald.

”Pauser er mange ting, men når vi undersøger, hvad danskerne sparer op til, så er højdespringeren oplevelser. I vores drømmeindeks svarer 61 pct. at de sparer op til at rejse. Hver tredje sparer op til en økonomisk buffer, uden at vi ved, om det er til, hvis køleskabet går, eller penge sat af til at gøre-hvad-der-passer-mig. Og så er der 20 pct., som drømmer om at gå tidligere på pension eller arbejde færre timer,” fortæller Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea.

 

De frivillige pauser

Uanset hvad pauserne skyldes eller skal bruges til, så koster de penge. Derfor er det først og fremmest en god ide at få overblik over sit budget. Hvad koster det at være dig? Er det en planlagt pause, du står overfor, er en god guideline at regne baglæns; hvad koster pausen, hvornår skal den holdes, og hvad betyder den for dit budget? For så ved du, om du har tid til at spare op, eller eventuelt må udsætte drømmen om at køre USA rundt et par år.

Hør podcasten om pauser med Julie og Betina

Det gælder også, hvis du gerne vil tidligere på pension eller helt trække dig fra arbejdsmarkedet.

”I virkeligheden kan man så kimen til den mulighed tidligt i sit liv. Hvis et par får børn og går på barsel eller nedsat tid, kan de allerede der gøre pension til en fælles udgift, så tabet bliver udlignet for den, der tager en pause,” siger Julie Bonderup, som er formuerådgiver i Nordea.

Julie Bonderup Formuerådgiver i Nordea Julie Bonderup elsker at få sine kunder til at se muligheder i deres økonomi.

Hun elsker at inspirere sine kunder til at se nye muligheder i økonomien, så det, der måske virkede urealistisk, pludselig kan lade sig gøre. Det kræver, at hele formuecirklen kommer med, så kunderne ikke bare kigger isoleret på deres pensionsopsparing, men også på bolig, frie midler og eventuelt arv.

”Jeg plejer at tegne et billede af en trebenet taburet, hvor de tre ben er: Opsparing i frie midler, pension og bolig. Der skal gerne være sammenhæng mellem de tre ben, så taburetten står så stabilt som muligt og ikke vælter, fordi ét af benene er for stort, for eksempel hvis hele formuen er bundet i bolig,” forklarer Julie Bonderup.

Når man tager alle dele af sin økonomi med ved både at kigge på eventuel friværdi i boligen, på hvor mange penge man har stående kontant, om man måske har arvet eller kommer til at arve penge, bliver det nemlig muligt at få overblik over reelle muligheder og konsekvenser. Måske giver det for eksempel størst økonomisk mening at bruge nogle af sine rede penge først og gemme sine pensioner lidt længere og få noget mere i afkast til lavest mulig skat. Eller at ændre profilen på sine nuværende lån.

”Hvis vi går op i helikopteren og får hele formuecirklen med, giver det pludselig et realistisk overblik over både den nutidige og fremtidige økonomi. Det kan være, at kunderne kan investere nogle frie midler og nyde godt af et afkast, som ellers ikke var der. Det kan være, man sætte sit lån på pause eller lægge det om uden nødvendigvis at få større gæld. Og det kan være, at pensionerne kan udbetales tidligere eller består af både engangsudbetalinger, rater eller livsvarige ydelser. Alt det er vigtigt at få overblik over for at vide, hvor man står,” siger Julie Bonderup.

Læs: Danskerne elsker at arbejde – men mange af os har også brug for pauser

Hendes vigtigste budskab er, at man ikke lader stå til, men forholder sig realistisk til den opsparing, man har.

”Pensionsinfo.dks prognoser er lavet ud fra, at du bliver ved med at betale den præmie, du gør i dag. Så jeg kan godt finde på at fjerne pensionsinfo i mine beregninger, så det bliver tydeligt, hvad det betyder for kundernes udbetalinger, hvis de har x antal kroner i dag, og der ikke kommer flere penge ind. Det tydeliggør ofte, at det er en god ide at indarbejde opsparing i sit budget, for så er man bedre polstret, hvis man senere møder en ufrivillig pause i arbejdslivet. Selv små beløb gør en stor forskel over tid,” siger hun.

De ufrivillige pauser

Når det gælder de ufrivillige pauser, har mange heldigvis forsikringer – ofte via arbejdsgiverpensionsordninger. Men rigtig mange ved ikke, hvad jeg og vi har behov for i lige præcis vores økonomi.

”Det er meget vigtigt at forholde sig aktivt til sin økonomi og sine forsikringer, efterhånden som ens livssituation ændrer sig, hvis man for eksempel køber en billigere bolig, et ekstra sommerhus eller bil nummer to. For så ved man, om dækningen for tabt erhvervsevne eller kritisk sygdom sammenholdt med resten af formuen, svarer til det, man reelt har brug for, hvis uheldet skulle være ude,” forklare Julie Bonderup.

Her er det også vigtigt at huske, at vi selv bestemmer, hvad forsikringssummen bruges til.

”Når man får udbetalt en sum for kritisk sygdom, er man ofte for syg til at tage på en længere rejse, som man måske altid har drømt om. Men hvis man vil, må man gerne betale et familiemedlem for at hjælpe, og på den måde kan man bruge pengene til at lappe en andens økonomi, hvis han eller hun har taget orlov for at passe og pleje et sygt familiemedlem.,” forklarer Betina Grimstrup.

Sammen med Jule Bonderup opfodrer hun til, at man rækker ud, hvis man er det mindste i tvivl om, hvordan man er stillet, hvis man skal holde en planlagt eller ufrivillig pause i arbejdslivet.

”Vi vil meget gerne hjælpe med at skaffe overblikket.”