Sådan undgår du at stå uden penge, hvis din ægtefælle dør
Snakken om penge i vores parforhold er tabu for rigtig mange. Men hvis den ene af jer pludselig dør, har det store konsekvenser, hvis I ikke i tide har talt om og planlagt, hvordan økonomien så ser ud.
”Vi danskere har generelt nemmere ved at tale om sex end om penge. Og det er ærgerligt; især når det handler om økonomi i parforhold. For mange efterladte risikerer at stå med håret i postkassen, bl.a. fordi det er et lovkrav, at banken lukker kontoen ved dødsfald,” fortæller Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.
Derfor opfordrer hun til, at vi i god tid taler sammen om vores prioriteringer og konkrete økonomi, så den ene ægtefælle kan klare sig både på kort og lang sigt, hvis den anden går bort.
”Hvis I fx kun har fælleskonti, står den efterladte uden adgang til penge og kan ikke længere betale faste udgifter som husleje, internet, el, vand og varme, som typisk betales fra en fælles budgetkonto. Derudover kan det give stor ro at vide, om man f.eks. har råd til at blive boende i sin bolig. Så tag snakken i tide,” siger hun.
Hvad gør banken ved dødsfald?
I Nordea er det bankens bobehandlingsafdeling, der hjælper ved dødsfald, og her oplever Charlotte Christensen heldigvis en stigende tendens til, at kundernes daglige bankrådgiver ringer til boafdelingen for at få råd og vejledning.
”Det giver god mulighed for at rådgive vores kolleger om, hvad der er bedst at gøre i den enkelte sag, så de kan hjælpe kunderne med at sikre den efterlevende bedst muligt efter dødsfaldet. Hvis vi først er i kontakt med den efterlevende efter dødsfaldet, hjælper vi med at forklare processen under bobehandlingen og formidle kontakt til den daglige rådgiver, som kan hjælpe med at håndtere den økonomiske fremtid,” forklarer hun.
Bliver mine regninger betalt?
I den akutte fase er den efterlevende typisk i tvivl om tre ting:
- Bliver mine regninger betalt?
- Må jeg betale noget fra afdødes konto?
- Bliver afdødes konto låst for indbetalinger?
Gode råd inden dødsfald
- Tag snakken: Det kan være svært og ubehageligt at snakke om pengesager – især hvis man ikke er vant til det. Så tag jer god tid og vent til en anden dag, hvis I har travlt eller er i dårligt humør. Det kan også være en snak, I vender tilbage til ad nogle omgange.
- Ryd op og skab overblik – ikke kun i fysisk inventar, men også i bankforhold. Har du f.eks. kun fælleskonti med din partner, kan det være en god idé at få din egen konto, så du ikke risikerer, at dine penge til husleje og andre faste udgifter bliver låst. Sørg også for, at du har eget betalingskort.
- Lav gerne en liste over de konti og depoter, som du og din partner har, så du får et overblik.
- Sørg for, at du ikke kan risikere at stå uden penge, hvis din partner dør.
- Få styr på regningerne: Når konti og kort spærres, risikerer I, at mange regninger ikke længere bliver betalt automatisk. Så lav en liste med alle jeres faste udgifter, og hvordan der bliver betalt til dem. Det er især også en fordel, hvis I har været vant til, at kun den ene part stod for økonomien derhjemme. Overblikket kan måske også være en hjælp til at få ryddet ud i faste betalinger til abonnementer, I ikke bruger.
- Pension: Undersøg, om de rette personer er begunstigede. Du kan let få et overblik over dine pensioner ved at logge ind på pensionsinfo.dk. Her kan du også se, hvad du vil have at gøre godt med fremover. Er du i tvivl, er du naturligvis også velkommen til at række ud til din bank eller dit pensionsselskab.
- Bolig: Når der er styr på regninger og tiden lige umiddelbart efter dødsfaldet, kan du begynde at tage dig af de større økonomiske forhold, f.eks. fælles ejerbolig. Måske har du ikke længere brug for, lyst til eller råd til at blive boende i boligen? Tag fat i din rådgiver og få hjælp til, hvordan du kan strikke din økonomi sammen fremover.
- Inddrag gerne banken: Meget er nemmere, hvis I får afklaring omkring økonomien, mens begge parter lever. Det er nemmere for banken at rådgive, hvis I er ude i god tid.
- Fremtidsfuldmagt: Det en rigtig god idé at lave en fremtidsfuldmagt. Den giver dig ret til at disponere over din partners økonomi (eller hvad I præcis aftaler), hvis din partner får demens eller på anden måde ikke kan tage vare på sig selv.
- Testamente: Få talt om, om den ene af jer allerede har et testamente, eller om I vil oprette et fælles.
- MitID: Husk, at MitID er personligt og ikke må deles med andre.
Kilde: Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea
”Alle afdødes konti lukker – også de konti, der er fælles med ægtefællen. Derfor gør vi meget ud af at informere de pårørende om, at betalingsaftaler ikke bliver betalt fra den sædvanlige konto og hjælpe med, at aftalerne bliver overført og betalt fra en anden konto,” siger Charlotte Christensen, der oplever det som en styrke, at både bobehandlingsafdelingen og de daglige rådgivere er opsøgende.
”Ofte er de første dage efter dødsfaldet præget af forvirring og sorg. Så det fungerer godt, at vi eller den daglige rådgiver ringer til de efterladte. Passer det dårligt, aftaler vi at ringe senere, eller måske får vi lov at tale med en søn eller datter. Mange ældre er meget nervøse for svindel, og så er det godt, hvis de pårørende kan sige til deres mor, at det er korrekt, at hun er blevet ringet op af Charlotte fra banken i dag.”
Gode råd efter dødsfald
- Kontakt din bank, og fortæl om dødsfaldet.
- Undersøg dine økonomiske forhold på den korte bane. Har I fælles konti, som nu er spærret? Kan du betale alle de faste regninger?
- Genopret de betalingsserviceaftaler, som eventuelt er blevet slettet.
- Få et overblik over dine indtægter: Arver du, får du afdødes pensionsudbetalinger? Er afdøde livsforsikret?
- Kig på din fremtidige økonomiske situation – og inddrag meget gerne banken. Kan og vil du blive boende? Hvordan ser det ud med lån og opsparing?
Kilde: Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea
Må jeg betale noget fra afdødes konto?
Når afdødes konti lukker, betyder det også, at den efterlevende ægtefælle ikke kan betale noget fra kontoen. Det kan virke hårdt, når man måske har været gift i mange år og ikke kunne drømme om at tage ekstra penge fra kontoen, men blot vil gøre som man plejer.
”Reglerne er lavet for at beskytte afdødes formue, indtil skifteretten har udlagt boet. Men hvis der er penge på kontoen, har vi af skifteretten og vores jurister fået lov til at betale regninger, der har med begravelse og bisættelse at gøre, direkte fra afdødes konto. Det er en stor hjælp for mange,” fortæller Charlotte Christensen.
Bliver afdødes konto låst for indbetalinger?
Nej, afdødes konto bliver ikke låst for indbetalinger.
”Kontoen er altid åben for indbetalinger, f.eks. overskydende skat eller returnering af husleje. Det er kun på udbetalinger, der er begrænsninger. Dog har den efterlevende ret til halvdelen af det beløb, der står på fælleskonti på dødsdagen. Og hvis det ikke dækker behovet, kan den daglige rådgiver hjælpe med eventuelt at oprette en kassekredit eller forhøje en eksisterende kassekredit i en periode,” fortæller Charlotte Christensen.
Hun oplever, at der stadig – især blandt ældre kunder – er ægtepar, hvor det er manden, der har haft styr på betalingsaftaler, lån og pensioner, og hvor hustruen måske ikke er vant til at bruge netbank eller være med til bankmøder.
”Særligt dér gør vi meget ud af at skabe tryghed både på den korte og lange bane. Og for alle gælder det, at det er vigtigt at have en særskilt NemKonto, sin egen opsparingskonto og et opdateret overblik over pensioner, forsikringer og eventuelt testamente. Så er du godt rustet,” siger hun.
Relaterede artikler
Pakkesvindel går grassat ved årets slutning
- Læs mere
-
1min
Sådan får du en billigere jul
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
3min
