Så mange penge blev der i 2022 svindlet for i Danmark via manipulerede telefonopkald, og antallet af sager stiger konstant. Derfor skal vi have flere til at smække røret på, inden de bliver en del af den sørgelige statistik. Det er budskabet fra en række store organisationer, som netop er gået sammen om at klæde ældre og deres pårørende på til at gennemskue svindlen – og i Nordea bidrager vi naturligvis også i dette samarbejde.

Men hvordan lykkedes de skruppelløse svindlere med disse manipulerende telefonopkald? Meget af svaret skal findes i ualmindelig koldblodighed og ekstrem social manipulation. Svindlernes ekspertise ligger nemlig i at opdigte presserende situationer. De udnytter, at rigtig mange danskere har en høj tillid til at modtage hjælp fra en autoritet som fx politiet, banken eller en anden myndighed. De falske telefonopkald er nøje planlagt og professionelt konstrueret, og svindlerne er virkelig dygtige til at få en situation til at virke troværdig og overbevisende. Dette krydres med IP-manipulation, også kaldet spoofing, hvor svindlerne får det til at se ud som om, at de ringer fra et troværdigt telefonnummer – og så har man formlen på et hjerteløst bedrageri.

I mange af de aktuelle sager, jeg har kendskab til i øjeblikket, ringes offeret op af en svindler, som udgiver sig for at være fra banken. Her præsenteres offeret for påstanden om, at der er en fremmed person, der er ved at optage et stort lån i offerets navn. For at forhindre dette skal offeret viderestilles til ”politiet”, der allerede er klar på linjen til at overtage kaldet og som kan sikre alle offerets midler ved at opbevare dem på en særlig sikkerhedskonto.