Sommer og EU-formandskab i et stærkt Danmark

Efter en kølig og blæsende juni er vejret nu endelig skiftet til det mere sommerlige med høj sol og temperaturer, der kan snige sig over 30 grader. Mens det danske sommervejr er berygtet for sin lunefuldhed, så skinner solen mere stabilt, når det gælder danskernes levestandard. The Economist har netop udnævnt København til verdens bedste by at bo i, og ifølge databasen Numbeo indtager Danmark en flot tredjeplads globalt i livskvalitet.

Økonomisk solskin: Danmarks stærke økonomi

Men det er ikke kun på livskvalitet og livsstil, vi markerer os. Den danske økonomi står bomstærkt. Væksten har været solid siden pandemien, beskæftigelsen når nye rekorder måned efter måned, inflationen er under kontrol, og betalingsbalancen og de offentlige finanser er blandt de stærkeste i verden. Det er ikke mange lande, hvor regeringen gang på gang kan melde om øget økonomisk råderum.

Danmark i førersædet: EU-formandskabets start

Med denne ballast i ryggen overtog Danmark den 1. juli EU-formandskabet for det næste halve år – midt i en tid præget af geopolitiske spændinger, en ny verdensorden og en omfattende grøn og digital omstilling. Formandskabet finder sted under sloganet “Et stærkt Europa i en verden under forandring”, og de overordnede danske prioriteter findes under overskrifterne: et sikrere Europa og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.

Europas forsvar under lup

Det danske formandskab er i øvrigt koordineret med Polen og Cypern som led i det såkaldte trio-program, der sikrer kontinuitet i EU’s overordnede politiske kurs i en tid, hvor Europa står over for massive udfordringer – ikke mindst på sikkerhedsområdet. Ruslands angrebskrig i Ukraine fortsætter, og situationen i Mellemøsten er præget af ustabilitet. Det har aktualiseret behovet for et styrket europæisk forsvarssamarbejde.

Mange medlemslande er nu nødt til at opruste markant efter årtiers underprioritering af det militære beredskab. Aktiveringen af undtagelsesklausulen i Stabilitets- og Vækstpagten giver midlertidigt finansielt råderum, men det er klart, at den markante stigning i forsvarsudgifterne fra omkring 2% af BNP i år til 5% af BNP i 2030, som blev resultatet af NATO-mødet i sidste uge, kommer til at stille store krav til de offentlige budgetter i årene fremover, og næsten ikke kan undgå at føre til både højere inflation og renter, med mindre produktiviteten i EU stiger markant.

EU's store vækstambitioner

Og hermed er vi fremme ved det andet ben i formandskabets prioriteter. EU’s økonomiske konkurrenceevne, som længe har været under pres. Væksten har mildt sagt været afdæmpet siden pandemien, og Draghi-rapporten, som blev offentliggjort sidste år, peger på store strukturelle svagheder – særligt hvad angår produktivitet og investeringer. Ifølge rapporten skal der investeres mellem 750 og 800 milliarder euro årligt, svarende til cirka to gange Danmarks BNP, hvis EU skal kunne matche USA og Kina og samtidig leve op til klimamålsætningerne.

Det er derfor positivt, at der nu endelig synes at være politisk vilje til at tage rapportens anbefalinger alvorligt. Danmark vil således under formandskabet arbejde for fremdrift i vigtige initiativer som Kapitalmarkedsunionen og etableringen af en Opsparings- og Investeringsunion, der kan være med til at kanalisere den betydelige europæiske opsparing over i produktive investeringer. Endvidere vil afregulering, forenkling af EU-lovgivning og styrkelse af det indre marked være vigtige elementer i arbejdet med at genetablere Europas vækstdynamik.

Handel og diplomati: EU's globale rolle

Et tredje centralt tema bliver EU’s handelspolitik. De internationale spilleregler udfordres for tiden af både USA og Kina, men Danmark vil arbejde for, at EU fortsat kan stå som garant for en fri og regelbaseret verdenshandel. Allerede den 9. juli kan viljen dog blive lakmustestet, hvis forhandlingerne om en (provisorisk) handelsaftale med USA ikke lever op til præsident Trumps forventninger. Bl.a. kan spørgsmålet om skat på digitale tjenester, som flere EU-lande, herunder Danmark, har indført komme til at spille en afgørende rolle for stemningen mellem de to parter.

EU-møder i hele landet

Der venter med andre ord et spændende og interessant formandskab, som kulminerer med EU-topmødet i København i begyndelsen af oktober. Men det bliver ikke kun en københavnsk affære. Åbningsceremonien afholdes den 3. juli i Aarhus med deltagelse af den danske regering, Kongehuset og hele EU-kommissionen, og de uformelle ministermøder spredes ud over landet – fra Aalborg og Herning til Horsens og Frederiksberg.

Og dermed kan formandskabet også udover at sætte et tydeligt dansk aftryk på EU’s fremtid også vise sig at blive et værdifuldt udstillingsvindue for hele Danmark overfor verdenspressen.

God sommer – og god vind til det danske formandskab.