Den høje inflation sætter fortsat sine spor på detailhandlen. Efter en stigning i detailsalget i januar faldt det lidt tilbage i februar. Tendensen til en vigende detailomsætning målt i mængder har faktisk stået på siden midten af 2021 og genfindes også i vores eget ugentlige forbrugsbarometer for Danmark, som indikerer, at den svagt sivende tendens er fortsat ind i marts måned.

Læs Nordeas Forbrugsbarometer her

Således faldt detailhandlen med 0,3 pct. over måneden, når der korrigeres for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Faldet i detailsalget dækkede over en tilbagegang i salget af fødevarer og andre dagligvarer på 1,5%, mens salget af Salget af tøj og sko faldt 2%. Salget af andre forbrugsvarer steg derimod med 1%.

Udviklingen tyder altså på, at detailsalget er ved at stabilisere sig på et nyt og lavere niveau, som svarer nogenlunde til det, som vi kendte før pandemien. Det er faktisk slet ikke så galt, som det kunne være, når de svage forbrugerforventninger og faldet i husholdningernes købekraft som følge af inflations- og renteudviklingen tages i betragtning. Og ikke mindst, når det samtidig bemærkes, at danskerne igen bruger los på rejser, oplevelser, restauranter og mange andre ting, som de var afholdt fra under nedlukningerne.

Mens det er givet, at der igen i år vil blive tale om en afmatning i privatforbruget, er det stadig usikkert, hvor voldsomt det bliver. På den ene side tæller, at købekraften også udhules i år, omend de lønstigninger, som er blevet aftalt i forbindelse med OK23, betyder, at faldet bliver væsentlig mindre end sidste år, og mod udgangen af året nærmest bliver vendt til fremgang. En gennemsnitsfamilie skal således bruge omkring 25.000 mere i år end sidste år på at lægge præcis de samme varer i indkøbskurven som i 2022. Det er et stort beløb, omend meromkostningen blev på næsten 35.000 sidste år. Dertil skal naturligvis lægges, de højere renteudgifter, som rammer mange, men langt fra alle, familier.

På den anden side er arbejdsmarkedet fortsat stærkt. Det taler for, at privatforbruget fortsat kan holde et vist tempo. Lønsummen var således knap 7% højere i fjerde kvartal af 2022 end i samme kvartal i 2021. Det betyder, at den samlede købekraft i samfundet ikke er blevet udhulet i nær samme udstrækning, som udviklingen i reallønnen ellers tilsiger. Samtidig er opsparingen stor. Således havde husholdningerne knap 1200 mia. kroner stående på indlånskonti i pengeinstitutterne. Det var godt 40 mia. kroner mere end for ét år siden. Så selvom der har været turbulens på de finansielle markeder, så er danskerne fortsat økonomisk set ganske velpolstrede.