ZOO's grønne lån skal sikre Frederiksberg mod lokale klimakatastrofer
“Noahs Ark,” udbryder Rikke Bydam. Hun er miljøkoordinator i Zoologisk Have i København og griner, da hun svarer på det ledende spørgsmål: Hvad kan Frederiksbergs omfattende samling af dyrearter på kommunens højeste punkt sammenlignes med?
“Den tanke har faktisk aldrig strejfet mig før – det er jo oplagt,” siger hun.
Iført en brun termojakke med hvidt ZOO-logo spejder hun ud over den kuperede savanne midt på Frederiksberg, hvor et par majestætiske girafhalse vejrer i vinden.
Rikke Bydam ved, at ZOO – ligesom Noahs flydende ark – er beskyttet mod oversvømmelser, da regnvand naturligt vil søge væk fra den højtliggende zoologiske attraktion.
Klimaforandringer betyder mere og kraftigere nedbør, men til forskel for Noahs ark har man i Zoologisk Have bestemt sig for at kontrollere vandet frem for at forskanse sig mod det.
Derfor har ZOO sammen med Frederiksberg Forsyning udviklet og opbygget et omfangsrigt klima-tilpasningssystem, som kan holde på op imod 3,6 mio. liter regnvand, der skal forhindre at byens kloakker oversvømmer, når det næste store skybrud rammer.
Klimasystem gået under jorden
En af de centrale dele af klimatilpasingen i ZOO er området ’Verdenspladsen’, som er et af havens naturlige samlingspunkter.
“Verdenspladsen er den nyeste tilbygning til vores LAR-system (Lokal Afledning af Regnvand, red). Herunder er der nedgravet 650 faskiner, der tilsammen kan forsinke 143 m3 vand,” fortæller Rikke Bydam og peger på pladsen, der i anledning af vinteren er omdannet til skøjtebane.
“En faskine er en stor perforeret firkantet kasse, der typisk ligger under jorden, som sørger for at vandet løber langsommere igennem, så man forsinker gennemstrømning,” tilføjer hun.
Hverken første eller andet øjekast afslører, at der er klimatilpasning på færde, når man som besøgende skuer ud over ’Verdenspladsen’, der er tegnet af arkitektgruppen BIG.
“Der hele sker under jorden, så der faktisk ikke nogen steder i haven, hvor man rigtig kan se, hvordan det fungerer,” siger Rikke Bydam, der blev ansat som miljøkoordinator i ZOO tilbage i 2000, hvor store skybrud – som man på fagsprog kalder ’100-års hændelser’ – slet ikke var på agendaen.
Skybrud og paradigmeskift
En taxa der drev hjælpeløst rundt på Lyngbyvejen ved Ryparken station. En chauffør der vantro betragtede vandmasserne fra taget af sin gennemblødte Mercedes.
Det var bare én af mange absurde scener, der udspillede sig under og efter skybruddet over hovedstadsområdet den 2. juli 2011, der for mange blev en øjenåbner.
I Frederiksberg Kommune, hvor mange borgeres boliger blev hårdt ramt af oversvømmelser, reagerede man prompte.
“Der blev lavet en skybrudskonkretiseringsplan for kommunen med den målsætning at kunne frakoble 30 pct. af tag- og overfladevandet fra spildevandssystemet inden for 100 år,” siger Kathrine Bebe fra Frederiksberg Forsyning, der har været projektleder på klimatilpasningsprojekterne i ZOO.
Hun tilføjer, at et andet vigtigt mål, der fremgår af planen fra 2012, er, at der kun må være 10 cm vand på terræn, når den næste 100-års hændelse rammer.
Hvornår det bliver, kan man kun gisne om. Forventningen her på 10-året for det store skybrud er dog, at der næppe går 90 år, før himlen åbner sig i ekstrem grad igen.
Ifølge beregninger fra den grønne tænketank CONCITO skal vi nemlig forberede os på at ekstreme regnskyl, der førhen forekom én gang hvert hundrede år, fremover vil indtræffe omkring hvert 50. år.
Og såkaldte 10-års hændelser vil sandsynligvis opstå med ca. 6 års mellemrum. Derudover viser majoriteten af klimamodeller, at fremtidens danske sommer vil blive præget af flere intense regnskyl, og der vil falde mere regn om vinteren.
Vand skaber variation
En fuldvoksen elefant iklædt størknet mudder fra snabel til halespids skøjter lidt med foden, da den stamper på de smattede rester af, hvad der har været et gigantisk græskar.
“Vi har arvet en masse store græskar fra Tivoli her efter halloween. Så mange af vores dyr har fået en ordentlig omgang mad at muntre sig med,” siger Rikke Bydam, da vi står og kigger ned på området, hvor savannens sværvægtere huserer, som grænser op til Frederiksberg Have.
Via Pandaanlægget er elefanternes tørgrav forbundet med Verdenspladsen i et system, der kan opfange og forsinke 400 m3 regnvand.
Tørgraven hos elefanterne, der normalt udgør en sikkerhedsbarriere til publikum, bliver til en vandgrav, når det regner. Det må således have regnet for nylig, for en mindre elefant marcherer frem og tilbage i vand til over fødderne.
Det er ifølge Rikke Bydam en af flere sidegevinster ved LAR-projektet – at dyrene nu oplever en variation i deres omgivelser, der ellers ikke plejer at være der.
Lånet der blev grønt
For at finansiere de seneste LAR-projekter har Zoologisk Have optaget et grønt lån gennem Nordea på 24 mio. kr.
Det var dog ikke ZOO, men derimod banken, der fik idéen til, at man i denne sammenhæng ikke skulle nøjes med at ansøge om et traditionelt banklån – men i stedet ansøge om et grønt lån.
“Vi var jo naturligvis glade for, at ZOO indledningsvis spurgte os om klassisk finansiering til deres klimatilpasning, for det startede hele dialogen om deres projekt. Og ret hurtigt kunne vi her i banken se, at ZOO og Frederiksberg Forsynings projekt med nogle få justeringer kunne kvalificere sig til grøn finansiering,” siger Jan Nedahl Ottesen, der er områdedirektør i Nordea Business Banking
Sammen med Frederiksberg Forsyning havde ZOO formuleret låneansøgningen til Nordea med fokus på klimatilpasning ved skybrud. Banken udfordrede dog ZOO til at udfolde projektets bæredygtige potentiale, så de kunne få grønt lys til et grønt lån.
“Hvis der kun var tale om at etablere et vandreservoir, var projektet jo ikke decideret klimaforbedrende. Så vi hjalp dem med at fokusere på og fremhæve de bæredygtige sidegevinster. F.eks. at de ville kunne bruge det opsamlede regnvand i ZOO’s egne installationer, så man ikke skulle trække nær så meget på det traditionelle ledningsnet – og dermed opnå et lavere CO2-aftryk,” fortæller Jan Nedahl Ottesen.
Nordeas grønne lån
Forskellige kategorier af grønne projekter, der kan give et grønt lån hos Nordea:
-
Vedvarende energi: Vind, vand og solenergi
-
Energiforbedring: Infrastruktur, teknologi og processer i forbindelse med smarte net, energilagring og fjernvarme
-
Grønne bygninger: F.eks. renovering af bygninger der giver en årlig reduktion i energiforbruget på min. 25%
-
Bæredygtig anvendelse af naturressourcer: Bæredygtigt skov- og landbrug
-
Kontrol og forebyggelse af forurening: Håndtering af vand og spildevand. Affald til energi.
-
Miljøvenlig transport: Kollektiv trafik/transport. Elektriske køretøjer, f.eks. tog, busser, biler og færger
Fordele ved grønne lån og grønne obligationer hos Nordea:
-
Grønne lån er med til at muliggøre bæredygtige initiativer og projekter, der bidrager positivt til et bedre miljø.
-
Virksomheden får en tredjeparts godkendelse, som sikrer, at projektet er grønt
-
Grønne obligationer tilskynder til bæredygtig vækst via investeringer. Udstedelse af grønne obligationer er derfor vigtigt, da Nordea, har et mål om at lede investeringer og finansieringsmuligheder i retning af en mere bæredygtig udvikling for at opnå bæredygtig vækst.
Læs mere på www.nordea.dk/bæredygtigomstilling
En unik bæredygtig løsning
Man endte med en løsning, hvor Zoologisk Have blev låntager, men det er Frederiksberg Forsyning, der står for at betale renter og afdrag på det grønne lån.
Områdedirektør Jan Nedahl Ottesen har prøvet meget i sine 38 år i Nordea, men dette grønne samarbejde mellem flere interessenter har været helt særligt, fortæller han.
“Jeg har aldrig lavet tilsvarende løsninger med andre kunder. Selvfølgelig er det ikke usædvanligt, at tre parter er involveret i en finansiel løsning. Men det er første gang, jeg har lavet en grøn løsning med så meget synergi som denne – fordi setuppet er så specielt,” siger han og tilføjer:
“Hos Nordea vil vi gerne påvirke den bæredygtige udvikling positivt. Vi er Nordens største bank og føler det som – om ikke vores kald – så vores forpligtelse at tage ansvar og hjælpe den grønne omstilling ved at få flere til at tænke og handle i en bæredygtig retning – og skabe flere grønne løsninger.”
Vandets uransagelige veje
“Dyrene må ikke fodres” står der med sorte typer på et stort hvidt skilt. Vi er tilbage på Savannen, der ligger på Søndermarkssiden af ZOO, der som led i klimatilpasningsprojektet er blevet ombygget, så det kan rumme 2000 m3 regnvand.
Forbuddet gælder tydeligvis ikke for alle, for en dyrepasser passerer med en kasse propfuld af grøntsager.
“Skal du ned og fodre?” spørger Rikke Bydam dyrepasseren, der viser sig at hedde Brian.
“Jeg skal ned og åbne for flodhesten, der skal have et kæmpegræskar her kl. 14.00," svarer han og får i forbifarten nævnt noget om ‘mudderproblematikken’.
Umiddelbart forløber klimatilpasningsprojekterne ganske gnidningsfrit her i Zoologisk Have, men det viser sig, at der er en enkel småsten i skoen, fortæller Rikke Bydam.
“Vi kæmper lidt med en mudderudfordring. Der er et område her på savannen, hvor regnvandet ikke skulle være - men hvor det bare ikke vil forsvinde, selvom alle vores beregninger, siger det ikke burde ligge der,” siger hun og tilføjer:
“Vandets veje er åbenbart uransagelige, men det er en mindre udfordring, som vi nok få styr på. Næsehornene elsker jo også mudder, så intet er jo så dårligt, at det ikke er godt for noget.”
Sådan kan jeres virksomhed sparre med Nordea om grønne lån og løsninger
Relaterede artikler
Jobfesten fortsætter
- Læs mere
-
2min
