2022_11 Renten på F1-, F3- og F5-lån er nu fastsat for 1/1 2023
Største rentestigning siden 1997
I Nordea Kredit har vi netop afsluttet vores auktion over rentetilpasningslån, og resultatet har betydning for boligejere, der skal have ny rente 1. januar 2023. Konklusionen er, at alle boligejere har udsigt til en højere rente og dermed også en højere betaling på deres realkreditlån i det eller de kommende år.
Der er samtidigt tale om den største rentestigning på en auktion nogensinde, og dermed siden at rentetilpasningslånene så dagens lys første gang i 1997.
De nye renter på F1-, F3- og F5-lån:
F1-rente = 3,40 pct. (nuværende rente = - 0,23 pct.)
F3-rente = 3,29 pct. (nuværende rente = - 0,25 pct.)
F5-rente = 3,32 pct. (nuværende rente = 0,30 pct.)
Renterne er udtryk for den rente, som boligejerne skal betale i det eller de kommende år, og renten er beregnet på baggrund af et lån med en 30-årig løbetid.
Læs også: Ejerskab af boliger i udlandet skal oplyses til SKAT
F1-lån: Ydelsen stiger med 730-1.760 kr. pr. lånt million om måneden efter skat
F1-renten er blevet fastsat til 3,40 pct., og det er den højeste F1-rente, der er blevet fastsat på en auktion siden 2009. Samtidigt er det en mærkbar stigning i forhold til denne tid sidste år, hvor F1-renten blev fastsat til -0,23 pct.
Læs også: Her vil boligskattereformen skære over 1 mio. kr. af prisen
Er der tale om et F1-lån på 1 mio. kr., betyder rentestigningen, at ydelsen stiger med ca. 730 kr. om måneden efter skat, hvis lånet er med afdrag og ca. 1.760 kr., hvis lånet er uden afdrag.
F1-lån på 1 mio. kr. med afdrag og med restløbetid på 29 år:
Rente |
Månedlig ydelse efter skat |
Månedligt afdrag |
|
F1-lån i dag |
-0,23% | 3.480 kr. | 2.970 kr. |
F1-lån kommende år |
3.40% | 4.210 kr. | 1.700 kr. |
Forskel |
-730 kr. | 1.270 kr. |
F1-lån på 1 mio. kr. uden afdrag og med restløbetid på 29 år:
Rente |
Månedlig ydelse efter skat |
Månedligt afdrag |
|
F1-lån i dag |
-0,23% | 940 kr. | 0 kr. |
F1-lån kommende år |
3,40% | 2.700 kr. | 0 kr. |
Forskel |
-1.760 kr. | 0 kr. |
F3-lån: Ydelsen stiger med 690-1.960 kr. pr. lånt million om måneden efter skat
F3-renten er blevet fastsat til 3,29 pct., og det er den højeste F3-renten, der er fastsat på en auktion siden 2009. Samtidigt er der tale om en kraftig stigning i forhold til den rente på -0,25 pct., som boligejere med F3-lån betaler i dag, hvis de skal have ny rente 1. januar 2023.
Læs også: Her er den gode nyhed på boligmarkedet
Er der tale om et lån på 1 mio. kr., betyder renteændringen, at ydelsen stiger med ca. 690 kr. om måneden efter skat, hvis lånet er med afdrag og med ca. 1.960 kr., hvis lånet er uden afdrag. For et lån på to mio. kr., er stigningen dobbelt så stor.
F3-lån på 1 mio. kr. med afdrag og med restløbetid på 27 år:
Rente |
Månedlig ydelse efter skat |
Månedligt afdrag |
|
F3-lån i dag |
-0,25% | 3.640 kr. | 3.190 kr. |
F3-lån kommende år |
3,29% | 4.330 kr. | 1.930 kr. |
Forskel |
-690 kr. | 1.260 kr. |
F3-lån på 1 mio. kr. uden afdrag og med restløbetid på 27 år:
Rente |
Månedlig ydelse efter skat |
Månedligt afdrag |
|
F3-lån i dag |
-0,25% | 620 kr. | 0 kr. |
F3-lån kommende år |
3,29% | 2.580 kr. | 0 kr. |
Forskel |
-1.960 kr. | 0 kr. |
F5-lån: Ydelsen stiger med 610-1.670 kr. pr. lånt million om måneden efter skat
Renten på F5-lån er blevet fastsat til 3,32 pct. og det højeste niveau siden 2009. Samtidigt er det væsentligt højere end de 0,30 pct., som boligejere med F5-lån betaler i dag, hvis de skal have ny rente 1. januar 2023.
Læs også: Har du tænkt over, hvor meget det koster at have et afdragsfrit lån?
Tager man udgangspunkt i et lån på 1 mio. kr., så betyder rentestigningen, at den månedlige ydelse efter skat stiger med ca. 610 kr., hvis lånet er med afdrag og med ca. 1.670 kr., hvis lånet er uden afdrag. For et lån på to mio. kr. er stigningen dobbelt så stor.
F5-lån på 1 mio. kr. med afdrag og med restløbetid på 25 år:
Rente |
Månedlig ydelse efter skat |
Månedligt afdrag |
|
F5-lån i dag |
0,30% | 3.850 kr. | 3.210 kr. |
F5-lån kommende år |
3,32% | 4.460 kr. | 2.150 kr. |
Forskel |
-610 kr. | 1.060 kr. |
F5-lån på 1 mio. kr. uden afdrag og med restløbetid på 25 år:
Rente |
Månedlig ydelse efter skat |
Månedligt afdrag |
|
F5-lån i dag |
0,30% | 820 kr. | 0 kr. |
F5-lån kommende år |
3,32% | 2.490 kr. | 0 kr. |
Forskel |
-1.670 kr. | 0 kr. |